Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12513@2002-01-10/da

Indhold

1. Indledning

Vedrørende XXX, medlem nr. XXX af XXX .

Ankenævnet har behandlet XXXs sag om udeblivelse fra en samtale på Arbejdsformidlingen om udarbejdelse/revision af en individuel handlingsplan på møde den 11. oktober 2001.

Nævnet traf følgende

XXX skal på grund af udeblivelse fra en samtale hos Arbejdsformidlingen den 15. november 1999 alene udelukkes fra dagpenge fra den 15. til og med den 16. november 1999, hvor hun henvendte sig til Arbejdsformidlingen.

Udeblivelsen skal således ikke sidestilles med et afslag på at medvirke til udarbejdelse/revision af en individuel handlingsplan.

Det lægges til grund, at XXX den 15. november 1999 var indkaldt til en samtale på Arbejdsfor- midlingen om udarbejdelse/revision af individuel handlingsplan, men at XXX imidlertid ikke mødte op til samtalen.

Det lægges videre til grund, at XXX den 17. november 1999 rettede henvendelse til Arbejdsfor- midlingen og forklarede, at hun først var blevet opmærksom på indkaldelsen, da hun havde gennemgået sine reklamer og ugeaviser.

I vejledningen til direktoratets bekendtgørelse nr. 1073 af 21. december 1998 om selvforskyldt ledighed er det tilkendegivet, at hvis et medlem udebliver fra en samtale om en individuel hand- lingsplan eller uddannelsesplan, men henvender sig til Arbejdsformidlingen vedrørende ude- blivelsen inden for en uge efter, at medlemmet er udeblevet fra samtalen, for at få aftalt et nyt møde, kan a-kassen på baggrund af medlemmets forklaring om årsagen til udeblivelsen konkret tage stilling til, om udeblivelsen skal sidestilles med et afslag.

Nævnet lægger vægt på, at årsagen til, at XXX udeblev fra en samtale om udarbejdelse/revision af en handlingsplan, var, at Arbejdsformidlingens indkaldelse til samtalen den 15. november 1999 havde forputtet sig i en reklame, og da XXX henvendte sig til Arbejdsformidlingen den 17. november 1999 - inden for 1 uge, finder nævnet, at forholdet ikke skal sidestilles med et afslag.

Nævnet skal henvise til arbejdsløshedsforsikringslovens § 63, stk. 1, nr. 4), og til direktoratets bekendtgørelse nr. 1073 af 21. december 1998 om selvforskyldt ledighed § 14, stk. 1 og stk. 3, samt vejledningen til denne bestemmelse.

Ankenævnet ændrer således Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens (nu Arbejdsdirektoratet) afgørelse af 26. september 2000.

A-kassen kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

XXX

XXX

1. Sagsforløb

Direktoratet fremstiller sagen på følgende måde:

"Sagsfremstilling

De var den 15. november 1999 indkaldt til en samtale på AF om udarbejdelse/revision af individuel handlingsplan. De mødte ikke op til samtalen.

Den 17. november 1999 ringede De til AF og forklarede, at De først var blevet opmærksom på indkaldelsen, da De havde gennemgået Deres reklamer og ugeaviser.

Deres a-kasse har den 6. december 1999 truffet afgørelse om, at De skal udelukkes fra at modtage dagpenge den 15. og 16. november 1999.

DfA har den 16. maj 2000 indberettet a-kassens afgørelse.

A-kassen har i brev af 22. juni 2000 meddelt DfA, at a-kassen fastholder sin afgørelse.

De har meddelt DfA Deres kommentarer til sagen i brev af 1. august 2000."

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

Direktoratet traf den 26. september 2000 følgende afgørelse over for XXX:

" Afgørelse

Deres udeblivelse fra samtale på AF den 15. november 1999 skal sidestilles med et afslag på at medvirke til udarbejdelse/revision af individuel handlingsplan.

De har derfor mistet retten til dagpenge fra den 15. november 1999.

De kan igen få ret til dagpenge, når De har haft mindst 52 ugers (1924 timers) ustøttet arbejde på fuld tid inden for de sidste 3 år.

De skal ikke betale de dagpenge tilbage, som De har modtaget med urette efter den 15. november 1999.

Begrundelse

Retten til dagpenge

Det fremgår af § 63, stk. 1, nr. 4) i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., at dagpenge ikke må udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes, at medlemmet uden fyldstgørende grund afslår at medvirke til udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan.

Ifølge § 5 i DfA's bekendtgørelse nr. 1074 af 22. december 1998 om rådighed med tilhørende vejledning fremgår det bl.a., at et medlem skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet af AF eller a-kassen. Medlemmet skal endvidere gøre sig bekendt med indholdet af den daglige post ved enten selv at vente på den daglige postomdeling eller ved på anden måde sikre sig kendskab til den daglige post.

Det fremgår videre af §14, stk. 1 og stk. 3, nr. 1, i DfA's bekendtgørelse nr. 1073 af 21. december 1998 om selvforskyldt ledighed, at et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en individuel handlingsplan, uden at medlemmet har en gyldig grund dertil. Det sidestilles samtidig med et afslag, hvis et medlem udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan, som AF har indkaldt medlemmet til.

Det beror på en konkret vurdering, om en udeblivelse skal sidestilles med et afslag.

Som hovedregel vil et medlem ikke blive pålagt en sanktion, hvis medlemmet har gjort sig bekendt med indholdet af indkaldelsesbrevet og har viljen til at fremmøde, men p.g.a. efterfølgende omstændigheder bliver forhindret i at møde.

I Deres tilfælde har DfA lagt vægt på at

i De rettidigt modtog indkaldelsesbrevet til samtalen på AF den 15. november 1999 om udarbejdelse/revision af individuel handlingsplan.

i De forsømte Deres pligt til at gøre Dem bekendt med Deres post, idet De har erkendt, at indkaldelsesbrevet lå mellem reklamerne.

i De må derfor selv bære ansvaret for, at De ikke i tide fik gjort Dem bekendt med indholdet af indkaldelsesbrevet.

i Deres udeblivelse fra samtalen på AF den 15. november 1999 må sidestilles med et afslag på at medvirke til udarbejdelse/revision af individuel handlingsplan.

Pligten til at orientere Dem om Deres rettigheder og pligter som medlem af en a-kasse samt om, hvilke sanktioner De kan blive ikendt, såfremt De eksempelvis undlader at møde til en samtale om udarbejdelse/revision af individuel handlingsplan, påhviler Deres a-kasse. Dette fremgår af bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v., §§ 1- 2.

Tilbagebetaling

Det er DfA's opfattelse, at De ikke har givet a-kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstæn- digheder, der er af betydning for retten til dagpenge. Det kan derfor ikke godtgøres, at De har modtaget dagpenge mod bedre vidende.

DfA finder derfor ikke, at De skal tilbagebetale de dagpenge, som De har modtaget med urette efter den 15. november 1999. Dette følger af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 86."

2. Direktoratets afgørelse

Direktoratet traf ligeledes den 26. september 2000 følgende afgørelse over for XXX.

Afgørelsen medfører, at a-kassen - efter den objektive ansvarsregel - ikke har ret til refusion for det fejludbetalte beløb, jf. § 86, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 1 i direktoratets bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser.

Det bemærkes, at a-kassen vil blive registreret for en fejl."

3. Klagen til ankenævnet

XXX henviste i sin klage af 9. oktober 2000 til vejledningen til direktoratets bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed § 14, stk. 3, hvorefter a-kassen efter en konkret vurdering kunne finde, at et medlems udeblivelse ikke skulle sidestilles med et afslag, når medlemmet havde kontaktet AF inden for 1 uge fra udeblivelsen.

Det var a-kassens opfattelse, at XXXs udeblivelse ikke skulle sidestilles med et afslag.

A-kassen lagde her lagt vægt på, at XXX, så snart hun fandt brevet, øjeblikkeligt prøvede at rette op på fejlen ved at kontakte AF.

Med brev af 20. november 2000 ønskede a-kassen at uddybe sin klage, idet a-kassen henviste til ankenævnets afgørelse i en sag med samme problemstilling (j.nr. XXX).

A-kassen henledte opmærksomheden på førnævnte vejledning, idet a-kassen ifølge denne vej- ledning efter en konkret vurdering kunne beslutte, at udeblivelse ikke skulle anses for et afslag på udarbejdelse/revision af handlingsplan, hvis medlemmet havde henvendt sig til AF inden for 1 uge efter, at medlemmet udeblev, med henblik på at få aftalt et nyt møde, og udeblivelsen alene skyldtes en forglemmelse.

Det forhold, at en mødeindkaldelse fra AF havde forputtet sig, måtte således sidestilles med en forglemmelse.

Det kunne dermed ikke anses for en "grovere" forseelse, at en indkaldelse havde forputtet sig i en stak reklamer, end at medlemmet havde glemt datoen for mødet.

A-kassen henviste videre til direktoratets praksis i sager, hvor indkaldelsen fra AF ikke var kommet frem til medlemmet, uanset at der ikke var noteret nogen uregelmæssighed i postgangen.

Endelig pegede a-kassen på, at ankenævnet i en afgørelse af 20. december 1999 - j.nr. XXX - havde fundet, at a-kassen havde ret til refusion, da det udøvede skøn havde været forsvarligt henset til den tvivl, der kunne have været om, hvornår det kunne antages, at der forelå en undskyldelig situation, der ikke burde medføre tab af dagpenge ret i henhold til reglerne i direktoratets vejledning af 21. december 1998.

I den konkrete sag havde medlemmet glemt at åbne sin post.

4. Direktoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet fandt ved oversendelsen af sagen til ankenævnet den 5. marts 2001 ikke grundlag for at ændre sin afgørelse.

Direktoratet henviste til, at det af § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1074 af 22. december 1998 om rådighed fremgik, at medlemmet skulle kunne møde til samtaler på AF med dags varsel. I vejled- ningen til § 5 fremgik, at hvis et medlem udeblev fra en samtale på AF på grund af, at medlemmet ikke havde gjort sig bekendt med sin daglige post, var det medlemmet, der bar risikoen for post- modtagelsen. Det betød, at medlemmet blev omfattet af sanktionsreglerne i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Med hensyn til a-kassens bemærkninger om, at udeblivelse, som skyldtes, at mødeindkaldelsen havde forputtet sig i en stak reklamer, skulle sidestilles med en forglemmelse, var det direktoratets opfattelse, at dette stred mod kravene om, at medlemmet skulle have haft evne og vilje til at møde til samtalen på AF. Havde et medlem ikke gjort sig bekendt med indkaldelsen, havde medlemmet ifølge direktoratet hverken haft evne eller vilje til at deltage i mødet på AF.

Direktoratet henviste til ankenævnets journalnummer 2000-1-0288, hvor nævnet fandt, at det skulle sidestilles med et afslag, hvis et medlem ikke mødte til samtale om eller et tilbud efter en handlings- plan, fordi medlemmet ikke havde gjort sig bekendt med sin post. Nævnet fandt i samme sag, at det forhold, at medlemmet ikke sorterede sin post og derfor først fandt brevet med indkaldelsen efter- følgende, skulle sidestilles med et afslag.

5. Nyt efter klagen

Intet.

Versioner

1. 2002-01-10