Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12520@2002-01-29/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres sag om optagelse i arbejdsløshedskassen på møde den 5. juli 2001.

Nævnet traf følgende

De er ikke berettiget til optagelse i arbejdsløshedskassen som dimittend på baggrund af Deres uddannelse som cand. mag.

Dette skyldes, at De ikke søgte rettidigt om optagelse i arbejdsløshedskassen på baggrund af Deres uddannelse, eftersom fristen på de 2 uger var overskredet. Da De ikke har afsluttet Deres konferensuddannelse, kan denne uddannelse ikke danne grundlag for optagelse i arbejdsløshedskassen.

Ankenævnet har lagt til grund, at universitetet i efteråret 1999 oplyste Dem om, at henvendelse til arbejdsløshedskassen om optagelse først skulle ske senest 14 dage efter afsluttet konferensuddannelse, selv ved det tilfælde, at denne blev afbrudt i utide. Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at universitetet erkender at have vejledt Dem forkert.

Ankenævnet finder imidlertid at Stipendiekontoret ikke har nogen vejledningspligt i forhold til dette regelsæt. De kan derfor ikke støtte ret på den forkerte vejledning, således at De af den grund ville kunne optages i arbejdsløshedskassen.

De har anført, at De henvendte Dem telefonisk til arbejdsløshedskassen i februar 2000 for at forhøre Dem om reglerne om optagelse i Deres specielle tilfælde. De har anført, at det blev oplyst, at De først skulle søge om optagelse efter udmeldelsen fra konferensuddannelsen, idet De fortsat ville være indskrevet som fuldtidsstuderende med SU-klip under Deres konferensuddannelse. Ankenævnet har imidlertid lagt vægt på, at arbejdsløshedskassen efterfølgende har udtalt, at De ved henvendelse ville være blevet vejledt i overensstemmelse med reglerne om optagelse.

Ankenævnet finder det ikke sandsynliggjort, at kassen skulle have vejledt Dem således som De har anført.

Ankenævnet henviser til arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, nr. 3, samt til § 9, stk. 3-4 i direktoratets bekendtgørelse nr. 617 af 23. juli 1999 om optagelse i en a-kasse for lønmodtagere.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af 5. februar 2001.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstiller sagen på følgende måde:

"Det fremgår af sagen, at De afsluttede Deres uddannelse til cand. mag. den 31. august 2000. Deres eksamensbevis blev udstedt den 7. september 2000. A-kassen modtog en ansøgning om optagelse den 30. oktober 2000.

Da De ikke havde overholdt ansøgningsfristen, fik De afslag på optagelse.

Institut for XXX på XXX Universitet har i et brev af 26. oktober 2000 forklaret, at De har fået forkert information om optagelse i en a-kasse. De fik den forkerte oplysning, at 2-ugersfristen gjaldt fra ophøret af (AMA: overbygningen) uddannelsen, selvom uddannelsen blev afbrudt i utide.

De har i klagen anført, at De har været indskrevet på 2 delvist overlappende overbygnings- uddannelser. De fortsatte på konferensuddannelsen efter afslutningen på magisteruddannelsen. De afbrød konferensuddannelsen i oktober 2000 for i stedet at blive ph.d. stipendiat. De rettede i februar 2000 henvendelse til a-kassen for at få oplysning om, hvordan reglerne var for indmeldelse, men der var ikke noget om Deres specielle situation. Universitetet oplyste Dem om, at De skulle vente med at søge om optagelse til De holdt op med konferensuddannelsen.

A-kassen har fastholdt sin afgørelse over for direktoratet."

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 5. februar 2001 følgende afgørelse:

"De kan ikke optages som medlem af a-kassen på baggrund af Deres uddannelse til cand. mag.

Begrundelse

Vi har lagt vægt på, at De afsluttede Deres uddannelse til cand. mag den 31. august 2000. Deres eksamensbevis blev udstedt den 7. september 2000. De søgte først om optagelse i a-kassen den 30. oktober 2000. Fristen på 2 uger er derfor overskredet. Der henvises til lov om arbejdsløsheds- forsikring m.v., § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, der er nævnt neden for i afsnittet Regler.

Da De ikke har afsluttet Deres konferensuddannelse, kan den ikke danne grundlag for optagelse.

Der er ikke hjemmel i lovens § 41 til at dispensere fra ansøgningsfristen på 2. uger efter uddannelsens afslutning.

En fejlagtig vejledning fra universitets side kan desværre ikke give Dem en bedre retsstilling end den, der følger af loven."

3. Klagen til ankenævnet

Ved brev 25. februar 2001 til ankenævnet klagede De over direktoratets afgørelse, idet De bemærkede følgende:

"Det er med stor skuffelse, at jeg d. 06.02.01 har modtaget Arbejdsdirektoratets afgørelse i sagen vedr. afslaget på min dispensationsansøgning om indmeldelse i XXX A-kasse på baggrund af fejlagtig rådgivning.

Den i brevet anførte begrundelse omhandler udelukkende det rent lovtekniske aspekt af sagen, men tager derimod ikke stilling til kernen i min oprindelige klage: nemlig det faktum, at 3 uafhængige, offentlige instanser har givet stærkt misvisende oplysninger om de gældende regler og frister for indmeldelse i a-kassen i mit konkrete tilfælde.

Først har jeg detaljeret argumenteret for, at mit tilfælde må betegnes som "atypisk", idet jeg har været indskrevet samtidig på 2 hinanden overlappende overbygningsuddannelser på XXX Universitet (henholdsvis kandidat- magisterordning), således at der kunne herske begrundet tvivl om beregningen af de i loven fastsatte tidsfrister. Dernæst fremfører jeg, at dette forhold synes at have skabt generel forvirring hos de 3 rådgivende instanser (henholdsvis Universitetet, XXX A-kasse og Arbejdsformidlingen), hos hvem jeg allerede i februar 2000 søgte rådgivning. Alle forsikrede de mig om, at det i mit tilfælde var datoen for færdiggørelse og/eller udmeldelse af magisterordningen, der gjaldt, når den i loven anførte 2-ugersfrist skulle beregnes:

1) Som det er rigt dokumenteret i min oprindelige ansøgning, har XXX Universitets professionelle studievejledning allerede vedkendt sig at have misvejledt mig på samtlige mine konkrete forespørgsler siden februar 2000. I DFAs afgørelse bemærkes det, at dette alene ikke giver mig en bedre retsstilling i sagen.

2) Afgørelsen forholder sig imidlertid ikke til, at XXX egen A-kasse har givet mig fejlagtig rådgivning i forbindelse med 2 telefoniske samtaler, ligeledes i februar 2000. Først henviste rådgiveren blot til a-kassens dimittendmateriale, hvor jeg dog ikke kunne finde svar på problemet om de 2 uddannelsesrelaterede datofrister. I en opfølgende samtale gav jeg defor a-kassens rågiver en udførlig beskrivelse af mine forhold, hvor rådgiveren skråsikkert udtalte, at jeg ikke kunne melde mig ind i a-kassen med henblik på at blive dagpengeberettiget så længe jeg var fuldtidsstuderende på universitetet og modtog SU. Hun bekræftede derefter universitetets egen udmelding om, at jeg først skulle anmode om indmeldelse inden 2 uger efter frafald fra magisteruddannelsen . Jeg har desværre ikke noteret navnet på den pågældende kvindelige rådgiver, men det er muligt, at der er tale om min senere sagsbehandler hos XX, XX.

Det undrer mig meget at DFA i sin afgørelse hverken nævner eller tager stilling til det faktum, at XX egne rådgivere har givet mig direkte fejlagtige oplysninger. Jeg har været medlem af og betalt kontingent til XXX i adskillige år. Som menig fagforeningsmedlem tager jeg det naturligvis som en selvfølge, at a-kassen udtaler sig kompetent og under ansvar. Jeg vil påstå, at det er stort set umuligt at tage forholdsregler imod, at ens egen fagforening skulle give misvisende rådgivning om så vigtigt et spørgsmål.

3) Endelig henvendte jeg mig i februar 2000 personligt på den lokale arbejdsformidling (XX, XX) med spørgsmål om dagpengeberettigelse og rådighedsregler. Jeg har senere fået oplyst at den rådgiver, jeg talte med, med høj sandsynlighed hed XXX (tlf. XXX). Han bekræftede Universitetets og a-kassens oplysning om, at jeg ikke kunne melde mig i a-kassen så længe jeg stadig var fuldtidsstuderende på SU, og betegnede i øvrigt min sag som "atypisk". Denne henvendelse er ikke nævnt i min oprindelige klage og sagsfremstilling af den simple årsag, at jeg var overbevist om, at dokumentationen fra universitetet var nok til at omstøde a-kassens afslag om indmeldelse.

Jeg kan dårligt bestride selve indholdet af Lov om arbejdsløshedsforsikring § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, som DFA henviser til i sin afgørelse. Men jeg anser det for helt uacceptabelt, at jeg som færdig uddannet kandidat falder for den i loven beskrevne 2-ugers frist (med langvarig karantæne til følge), når samtlige instanser, jeg som borger forlader mig på for kompetent rådgivning, entydigt melder ud, at der i mit "atypiske" tilfælde skal tages udgangspunkt i en anden tidsfrist , nemlig datoen for udmeldelse fra magisterordningen (pr. 01.11.00). Da jeg d. 26. 10.00 mødte op i min a-kasse med det formål at melde mig ind, var jeg således i god tro (og mente også at være i god tid !), idet jeg fulgte a-kassens tidligere instruktioner.

Rådgivningsfejlen til side, finder jeg slutteligt anledning til at bemærke, at det i tilfælde hvor ens uddannelsesordning bliver nedlagt (som magisterordningen på XX), ikke synes teknisk muligt at melde sig i a-kasse inden for lovens tidsfrist. Lovgivningen har med andre ord ikke taget højde for et tilfælde som mit, hvor jeg ufortrødent fortsatte som fuldtidsstuderende på magisterordningen (dvs. også efter bedømmelsen af cand. mag. specialet var afgivet) indtil ordningen i realiteten bortfaldt. Herefter var det nu pludseligt blevet for sent at anmode om indmeldelse."

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Ved oversendelsen af sagen til ankenævnet den 19. marts 2001 fandt direktoratet ikke at der var fremkommet nye oplysninger, der gav anledning til at ændre afgørelsen af 5. februar 2001.

5. Nyt efter klagen

Den 14. maj 2001 forespurgte sekretariatet telefonisk arbejdsløshedskassen om, hvilken vejledning De eventuelt måtte have modtaget i februar 2000.

Arbejdsløshedskassen oplyste, at det ikke lød sandsynligt, at De ikke skulle være blevet vejledt i overensstemmelse med reglerne om optagelse i en arbejdsløshedskasse, men at det ikke kunne hverken af- eller bekræftes, hvilken vejledning De måtte have modtaget eller at De skulle have henvendt Dem til arbejdsløshedskassen for at få denne vejledning. Der var således ikke i arbejdsløshedskassen registreret en henvendelse fra Dem desangående.

Ved brev af 14. maj 2001 fremsendte sekretariatet kontorrapporten vedrørende samtalen med arbejdsløshedskassen til Deres orientering og anmodede om Deres eventuelle yderligere bemærkninger hertil.

Ved brev af 17. maj 2001 fremkom De med yderligere bemærkninger til det af sekretariatets fremsendte. De bemærkede følgende:

"Som reaktion på ankenævnets kontorrapport af 14. maj 2001, som er fremsendt til min orientering, tillader jeg mig hermed at indsende en præcision af forløbet af mine henvendelser til XXX A-kasse. Dette sker i håb om, at en sådan præcision kan bidrage til at udrede omstændighederne omkring den fejlagtige rådgivning, jeg mener at have modtaget, med karantæne i A-kassen til følge.

Der var tale om 2 separate telefoniske henvendelser, da jeg i februar 2000 kontaktede XXX A-kasse med det formål at få klar besked om den korrekte dato for ansøgning om optagelse i XX m. dimittend status. Da jeg ringede første gang, talte jeg blot kort med en kvinde (muligvis en receptionist eller sekretær, hvis navn jeg desværre ikke har noteret mig). Jeg beskrev kortfattet min særlige situation (dvs. min indskrivning på 2 parallelle overbygningsuddannelser på XXX Universitet), men kvinden henviste mig blot til XXX's skriftlige informationsmateriale for dimittender. Efter endt samtale konsulterede jeg endnu engang dette skriftlige materiale med stor grundighed, men fandt dog ingen afklaring på problemet vedr. den korrekte dato for optagelse.

Da jeg et par dage senere atter ringede til XX, bad jeg straks om, at tale med en kvalificeret sagsbehandler, atter med henvisning til uklarheden. Jeg blev herefter stillet igennem til en sådan (som allerede anført, er jeg ganske overbevist om, at det var XXX, jeg talte med).

Jeg forklarede sagsbehandleren min uddannelsesmæssige baggrund i stor detaljerethed. Hun erkendte herefter, at XX's dimittendmateriale ikke tager højde for et tilfælde som mit (med dobbelt indskrivning), og rådgav mig derefter entydigt om, at jeg først skulle melde mig i A-kasse efter udmeldelsen fra Magisterkonferencen (som allerede på det tidspunkt var under afvikling/ nedlægning på mit uddannelsessted). Hun begrundede dette med, at jeg efter endt kandidatuddannelse (dvs. bestået cand. mag. - speciale) fortsat ville være indskrevet som fuldtidsstuderende på universitetet m. dertil hørende SU-klip.

Det er dybt beklageligt, at XXX Arbejdsløshedskasse ikke har registreret disse 2 telefoniske henvendelser, som jeg foretog med blot få dages mellemrum i februar måned 2000. Om denne mangel evt. skyldes, at jeg på dette tidspunkt endnu ikke figurerede i systemet som ansøger om dimittend status, skal jeg ikke kunne sige. Under alle omstændigheder skal jeg henstille, at tvivlen vedr. den misvisende rådgivning kommer mig til gode. Jeg mener således, at jeg i min allerede indsendte sagsfremstilling samt dokumentation (herunder erklæringen om fejlagtig rådgivning fra XXX Universitets studievejledning) har sandsynliggjort, at der på tidspunktet for mine forespørgsler til de 3 hinanden uafhængige rådgivningsinstanser herskede stor forvirring vedr. fortolkningen af lovens regler i mit særlige tilfælde. XXX (AMA: som De mente, at De havde talt med i februar 2000 trods De ikke noterede Dem sagsbehandlerens navn) udmelding stemte således nøje overens med den rådgivning, jeg allerede havde indhentet fra Universitetets professionelle studievejledning samt fra min lokale Arbejdsformidling (v. rådgiver XX). Det faldt mig derfor slet ikke ind at udbede mig skriftlig bekræftelse fra XX om gyldigheden af de udleverede oplysninger.

Jeg håber på snarlig afgørelse i sagen, idet den lange sagsbehandlingstid har trukket beslutningen om min eventuelle dagpengeberettigelse i langdrag, hvilket desværre har gjort det nødvendigt for mig at stifte gæld."

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforskring m.v., jf. lovbek. nr. 712 af 19. juli 2000

§ 41, stk. 1, nr. 3 b. Ret til optagelse som medlem har personer, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed inden for kassens faglige område eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, når kassen modtager skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 617 af 23. juli 1999 om optagelse i en a-kasse for lønmod- tagere

§ 9. En person kan tidligst blive optaget fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget en skriftlig ansøgning om optagelse. Optagelse kan dog ikke ske før arbejdets første dag eller uddannelsens afslutning.

...........

Stk. 3. For at en ansøger kan blive optaget på baggrund af uddannelse, skal a-kassen have modtaget skriftlig ansøgning senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Stk. 4. En uddannelse anses for afsluttet, når studieaktiviteten er ophørt, alle karakterer er givet, og eksamen er bestået. Hvis udstedelsen af et eksamensbevis sker i tilknytning til uddannelsens afslutning, vil eksamensbeviset altid kunne betragtes som uddannelsens afslutning.

..........

Versioner

1. 2002-01-29 · til 2002-07-11