Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12525@2002-01-31/da
Indhold
Pr. 1. juli 1996 overtog klageren en ejendom fra indklagede. Samtidig påtog indklagede sig at sikre ombygningen af ejendommen således, at baglokaler kunne udlejes og facaden fremstå i oprindelig skikkelse. Entreprisesummen herfor var fastsat til 2.000.000 kr. ekskl. moms, og indklagede skulle i honorar modtage 200.000 kr. for det af ham udarbejdede projekt for ombygningen. Det er af klager oplyst, at indklagede udover at optræde som sælger af ejendommen tillige var arkitekt og totalentreprenør på saneringsprojektet på baghuset, hvilket ikke er bestridt af indklagede.
I forbindelse med købet udleverede indklagede en aftaleformular udarbejdet af PAR (Praktiserende Arkitekters Råd) om teknisk rådgivning og bistand i forbindelse med ABR 89, hvoraf det fremgik, at indklagede var rådgiver på totalrådgivning i forbindelse med istandsættelse af ejendommen. Klienten var angivet som "den pågældende ejendom, v. indklagede". Denne aftaleformular er aldrig blevet underskrevet.
På grund af problemer med bl.a. ejendommens forsyning med varme og varmt vand har klageren indbragt sagen for Voldgiftsnævnet. Indklagede har påstået sagen afvist, idet det bestrides, at den pågældende aftale er gældende mellem parterne, og at den i øvrigt aldrig er blevet underskrevet.
Landsdommer Marianne Levy er som eneste juridiske voldgiftsmand blevet udpeget til at træffe afgørelse om afvisningsspørgsmålet.
I forbindelse med parternes underskrift af handelsaftalen blev det angivet, at indklagede skulle sikre ombygning af ejendommen, således at baglokaler kunne udlejes, og at han modtog et arkitekthonorar på 200.000 kr. for projekt vedrørende den fredede del af ejendommen.
Salgssummen og entreprisebeløbet forfaldt samlet, når ejendommen var færdigbygget. Under hensyn hertil samt at indklagede i forbindelse med salget udleverede aftaleformularen indeholdende henvisning til ABR 89, findes klageren med føje at have kunnet gå ud fra, at aftalegrundlaget for indklagedes ydelse var ABR 89, hvorfor Voldgiftsnævnet er kompetent til at behandle sagen.
Indklagedes påstand om afvisning tages ikke til følge.