Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12547@2002-05-24/da

Indhold

1. Indledning

Sagens parter og deres påstande.

Under denne voldgiftssag har klageren ved klageskrift af 16. april 1999 nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes til klageren at betale 900.000 kr. med tillæg af Nationalbankens diskonto plus 5 % fra den 4. januar 1999, til betaling sker.

Indklagede har ved svarskrift af 24. september 1999 principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært frifindelse mod betaling af et af voldgiftsretten fastsat mindre beløb end krævet af klageren. Indklagede har ved duplik af 23. april 2001 frafaldet påstanden om afvisning.

Ved adcitationsklageskrift af 30. december 1999 har klageren endvidere nedlagt påstand om, at adciterede 1, in solidum med indklagede til klageren skal betale 900.000 kr. med tillæg af Nationalbankens diskonto plus 5 % fra adcitationsklageskriftets indgivelse, til betaling sker.

Adciterede har ved påstandsdokument af 2. maj 2001 påstået frifindelse.

Voldgiftsretten.

Voldgiftsnævnet har til afgørelse af sagen nedsat en voldgiftsret i henhold til "Regler for behandling af sager ved de af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed nedsatte voldgiftsretter" bestående af tømrermester Poul-Erik Petersen og arkitekt m.a.a. Tom A. Poulsen som faglige dommere og med højesteretsdommer Hugo Wendler Pedersen som voldgiftsrettens formand.

Forhandling ved voldgiftsretten.

Voldgiftsretten blev sat den 9. november 2000 ved formanden. Formanden tilkendegav på mødet efter en bevisførelse og formalitetsprocedure, at en afvisningspåstand fra adciterede 2, der var adciteret af indklagede, ville blive taget til følge ved en eventuel kendelse, medens de øvrige parter ville forblive i sagen. Denne kendelse blev taget til følge af de tilstedeværende.

Mundtlig forhandling i sagen blev afholdt den 14. maj 2001.

For klageren mødte dennes advokat.

For indklagede mødte dennes advokat og direktøren.

For adciterede 1 mødte denne personligt med sin advokat.

Der blev afgivet forklaring af adciterede 1, tidligere salgsmedarbejder hos indklagede, indklagedes tidligere direktør, adciterede 3´s direktør og tekniske salgsassistent.

Endvidere mødte skønsmanden og afgav forklaring.

Sagens nærmere omstændigheder.

Levering og opsætning af undertaget af mærket XX.

Sagen udspringer af en renovering af taget på klagerens ejendom. Adciterede 2 var klagerens tekniske rådgiver. Adciterede 1 udførte tømrerentreprisen i forbindelse med tagrenoveringen. Til brug for tagrenoveringen indkøbte adciterede 1 undertagsmateriale af mærket XX hos indklagede, der indkøbte dette hos adciterede 3.

Om undertaget fremgår følgende af sagens dokumenter:

I Fællesbetingelser og fagbeskrivelser af december 1994 udarbejdet af adciterede 2 hedder det bl.a.:

"2.1. TØMRERARBEJDET.

..

Undertag som AA undertag type

..

Der foretages nødvendig afsværtning under demontering af lægter.

Lægtning udføres af nye 38x56 mm lægter i samråd med murer for vingetegl af dansk model, lægteafstand ca. 32 cm.

..

Undertag:

Undertag udføres af AA undertag. Detaljer se tegninger. Langs alle undertagets tilslutninger til lodrette flader, kviste og brandkamme skal nærværende entreprenør udføre plant krydsfinérunderlag for zinkløskanter iht. Fabrikantens anvisninger.

Trykimprægnerede afstandslister 25x 50 mm udføres over spær.

.."

I en skrivelse af 6. marts 1995 fra adciterede 3 til indklagede hedder bl.a.:

"TILBUD

Vi har hermed fornøjelsen at kunne tilbyde

Ca. 2.000 m² undertag i rl. à 1,50x1,50 m.,

Leveringstid: Ca. 2-3 arbejdsdage fra ordremodtagelse.

..

I øvrigt i henhold til omstående salgs- og leveringsbetingelser.

.."

Der er under sagen uenighed om, at dette tilbud vedrører leverancen af undertagsmateriale til tagrenovationen.

Af projektgennemgangsmøde af 4. april 1995 fremgår bl.a. følgende.:

"0,5 Undertag.

Adciterede 1 undersøger samlingsdetaljer hos AA, samt får ekspert fra AA til at demonstrere samlingsmetoder på pladsen.

Adciterede 1 fremskaffer materialedokumentation/samlingsdetaljer for XX, som erstatter AA.

.."

I en skrivelse af 28. januar 1996 til brug for sagen har adciterede 2 bl.a. oplyst:

" ..

I henhold til udbudsmaterialet side 53 pkt. Undertag har vi foreskrevet AA undertag, hvilket vi har meget gode erfaringer med.

Adciterede 1 oplyste, at der var kommet et nyt produkt fra AA som hed XX. Dette produkt havde de samme egenskaber, som den foreskrevne, men herudover ville den, når denne var oplagt, kunne bruges som erstatning for de medregnede pressenninger.

Det aftaltes, at tømrermesteren fremskaffede materialespecifikationer på det foreslåede produkt, hvilket skete. Derefter blev forslaget forelagt for bygherren ved formanden, som efter min anbefaling accepterede ændringen.

.."

Af to fremlagte fakturaer fra adciterede 3 af henholdsvis 7. april 1995 og 18. maj 1995 fremgår, at adciterede 3 efter rekvisition fra indklagede i henhold til hver af fakturaerne bl.a. har solgt 675 kvm. XX til levering til adciterede 1.

Der er ikke under sagen fremlagt nogen ordrebekræftelse eller fakturaer vedrørende indklagedes salg af XX til adciterede 1.

Drøftelser mv. i anledning af vandindtrængen på loftet.

Af byggemødereferat af 9. maj 1995 fremgår bl.a. følgende:

"8. Byggemødeforhandlinger.

8.1. Bygherren er meget utilfreds med arbejdets tilrettelæggelse. Det er uacceptabelt, at entreprenørerne ikke er i stand til at afdække forsvarligt. Der er konstateret 11 vandskader, hvilket ikke burde forekomme. Oprydningen på pladsen er utilstrækkelig. Der er kommet klager over pap og bygningsaffald på jernbaneterræn. Det kræves, at håndværkerne følger beskrivelsens anvisninger.

.."

Af mødereferat af 11. maj 1995 af møde afholdt på byggepladsen den 10. maj 1995 fremgår bl.a. følgende:

"Mødedeltagere:

Adciterede 1

Adciterede 3

Adciterede 2

Mødereferat.

Besigtigelse

Der blev konstateret huller i undertaget ved opskalkning, hidrørende fra klammer. Endvidere blev der indefra loftrum konstateret nogle huller som adciterede 1 udbedrer.

Der var spor af vand på loftgulvet under spærene, hvilket indikerede at vandet er trængt mellem hjælpespær og afstandslister. Vandet er løbet ned af spæret til tagfoden, men en del er afdryppet på vejen.

Ved eksisterende adskillelser mellem loftsrum, skal det omhyggeligt sikres at der er afstand fra brædder til undertag.

Skiftet fra det oprindeligt foreskrevne AA til XX blev bl.a. begrundet med at det dermed ville være muligt at mindske udgifterne til afdækning, da XX kunne oplægges uden yderligere afdækning frem til tegloplægning. Dette har imidlertid vist sig ikke at være korrekt, hvorfor der nu afdækkes efter oplægning af undertag. Adciterede 3´s tekniske salgsassistent undersøger hvilke konsekvenser dette har for entreprisen.

Konstatering:

Det må indskærpes brugerne af loftrummene, at være meget forsigtige med ikke at beskadige undertaget, og hvis dette alligevel sker da sørge for at skaden bliver udbedret.

Oplægning.

Ifølge adciterede 3´s tekniske salgsassistent er oplægningen udført korrekt, og efter de af leverandøren angivne anvisninger. Adciterede 3´s tekniske salgsassistent gjorde opmærksom på at det selvfølgelig kun er muligt at udtale sig om de beskadigede steder.

Samme person pointerede at søm-/klammehuller, skal lukkes med tape. Det kunne konstateres, at der ved skalk/forblik var huller, disse skal naturligvis lukkes. Der er sket perforering af undertaget med søm ved fodblik, disse dækkes med tape.

Der blev givet en skitse til adciterede 3´s tekniske salgsassistent af opbygningen af tagkonstruktion.

Det blev spurgt hvor meget vand man kan forvente at undertaget skal bortlede efter oplægning af tegltaget. Adciterede 3´s tekniske salgsassistent svarede at dette afhænger af den valgte tagsten, men at der i øvrigt ikke findes nogle eksakte målinger/undersøgelser af dette. SBI udfører i øjeblikket en forsøgsrække til belysning af spørgsmålet. Adciterede 3´s tekniske salgsassistent mente at det ikke er store regnmængder der giver problemer, men derimod fygesne.

Materialevalg.

Den tekniske salgsassistent hos adciterede 3 fastslog gentagne gange at mærket XX er uden telteffekt, d.v.s. at der ikke trænger vand igennem ved indvendig berøring af undertaget.

Dette gælder kun for mærket XX og ikke for mærket AA, som oprindeligt var valgt som undertag.

Den tekniske salgsassistent fortalte og viste at forskellen på mærket AA og XX er opbygningen af materialet. AA består af et lag, hvor XX består af 3 lag.

XX er ikke 100 % vandtæt, men kan klare 400 mm vandsøjle, iflg. den tekniske salgsassistent.

AA anbefales på nybyggeri, mens XX anbefales til renovering.

På forespørgsel fra adciterede 1, forsikrede den tekniske salgsassistent at taget vil være tæt efter oplægning af tegl. Der vil snarest blive fremsendt en skriftlig garanti af XX´s tæthed og holdbarhed.

Adciterede 1 foreslog at en prøve af det til byggeriet leverede XX bliver undersøgt af leverandøren. Dette indvilgede den tekniske salgsassistent i og medtog en prøve på ca. 1 m², til prøvning. Resultatet af denne prøvning fremsendes til adciterede 3 snarest.

Den tekniske salgsassistent fremsender referenceliste, med beskrivelse af byggerier i Danmark og i udlandet hvor AA/XX er blevet anvendt.

Til det i voldgiftsretten fremlagte mødereferat var vedhæftet en materialebeskrivelse af XX. Det er uafklaret, om denne materialebeskrivelse forelå på mødet den 10. maj 1995, men der er under sagen enighed om, at materialebeskrivelsen er fremsendt af adciterede 3 til byggesagens parter i tilslutning til opsætningen af undertaget i 1995. I materialebeskrivelsen hedder det bl.a.:

"Materiale XX

Undertaget der kan ånde.

Ingen telteffekt løsningen til enhver tagkonstruktion.

PRODUKT

Materiale XX er en flerlags, polypropylen fiberdug, fremstillet i en blændfri koksgrå farve.

..

ANVENDELSE

Materiale XX anvendes som selvbærende undertag for betontagsten, tegl, skifer og andre former for tagmateriale, hvor tagdækningen i sig selv ikke giver tilstrækkelig beskyttelse mod regn og fygesne. Materiale XX forhindrer vand, fygesne og støv i at trænge ind i bygningen, men tillader fugtigheden fra bygningen uhindret at diffundere igennem. Disse egenskaber bevirker, at der normalt ikke dannes kondens på undersiden af taget, samt at udluftningsstudser ikke er nødvendige. Ligeledes kan ventilation i udhæng udelades for at minimere vindtrykket i tagrummet og dermed mindske risikoen for blafrelyde i tagrum med isolering på vandret loft.

EGENSKABER

Materiale XX´s specielle egenskaber giver et undertag med mange fordele for såvel bygherren som håndværkeren.

XX´s meget lave diffusionsmodstand minimerer risikoen for kondensproblemer og brug af udluftningsstudser undgås.

XX har en høj brudstyrke.

XX har en lav egenvægt, så den er nem at håndtere.

XX´s fleksibilitet er uafhængig af fugt og temperaturforhold. Den knækker ikke og bliver ikke blødgjort.

XX har en god formstabilitet ved monteringen.

XX angribes ikke af råd og svamp.

XX er UV-stabiliseret og kan tåle direkte sollys i 6 måneder uden at blive svækket.

MONTERING

Materiale XX oplægges vandret på spærene med den glatte side udad og monteres altid med frit fald til tagfoden. Banerne strammes pænt op og fastgøres med 25 mm galvaniserede pApSøm eller hæfteklammer (rygbredde min. 10,5 og Ø 1,20 mm tråd).

Der sømmes/hæftes pr. 20 cm.

Til- og afskæring udføres med en skarp kniv.

Overlæg i henhold til nedenstående skema:

Taghældning Minimum overlæg

12½°-14° 15°-34° 35°- derover 225 mm 150 mm 100 mm

Om ønskes kan de vandrette overlæg sammenklæbes/tapes med gummi/harpikstape. Indtrængen af fygesne og vind vil dermed mindskes. Oven på undertaget og på langs af spærene påsømmes en min. 25 mm. afstandsliste. Listen fastgøres pr. 20-30 cm.

VENTILATION

Materialet kan på grund af sin lave diffusionsmodstand udlægges direkte ovenpå isoleringen. Dette skyldes, at de underliggende materialer vil have en større dampmodstand. Som følge heraf vil der normalt ikke ophobes fugt på undersiden af XX og projektering af ventilationsspalte er derfor unødvendig. Der kan således isoleres i hele spærhovedets højde blot skal der tages højde for, at isoleringen ikke forårsager en pilhøjde på undertaget. Der henvises til SBI anvisning 178.

TEKNISK DATA

..

TRANSPORT OG OPBEVARING

Under transport og opbevaring kan rullerne både ligge ned og stå op.

Materialet skal beskyttes mod sollys."

I en skrivelse af 19. maj 1995 fra adciterede 3 underskrevet af den tekniske salgsassistent til adciterede 2 hedder det bl.a.:

"Vedr.: Materiale XX undertag monteret

Den 10. maj 1995 besigtigede undertegnede sammen med adciterede 1 og en ansat hos adciterede 2, bygningen, idet der var trængt vand ind på loftet, efter at undertaget af materialet XX var monteret. Taget var nu yderligere forsynet med presenninger. Det var muligt at besigtige undertaget, hvor et par presenninger var demonteret.

Det kunne konstateres, at undertaget umiddelbart ikke fejlede noget. Der var enkelte gennembrydninger som beskrevet i adciterede 2´s mødereferat af 11.05.95. Materialet XX er en diffusionsåben flerlags polypropylen fiberdug, der ifølge producenten er uden telteffekt. Materialet er ikke vandtæt, men kan ifølge de tekniske data modstå en vandsøjle på 400 mm DIN 53885. Den umiddelbare forklaring på, at der er trængt vand igennem, må ifølge producenten skyldes, at der under tordenvejret er opstået et vandtryk, der er større end 400 mm. Materialet XX har tidligere i byggefasen været udsat for normale regnbyger uden vandindtrængen.

Adciterede 3 har sendt en prøve på ca. 1 m² til laboratorieundersøgelse hos producenten for at få testet, om undertaget lever op til de oplyste tekniske data, ligesom telteffekt ønskes testet. Så snart vi har svar på ovennævnte undersøgelse, vil vi orientere de implicerede parter.

Adciterede 3 er som tidligere nævnt af den opfattelse, at undertaget ikke fejler noget, og vil ifølge producenten efter endt korrekt montage af vingetegl, der har til opgave at fungere som den primære regnskærm, opfylde opgaven som sekundær skærm og hindre vand, fygesne og støv i at trænge ind i bygningen.

Kommentarer til mødereferat af 11.05.95 udsendt af adciterede 2.

Oplægning regnmængder og fygesne:

Det forholder sig således, at der efter oplægning af tegltaget ikke er problemer med regn eller fygesne i forbindelse med undertaget af materialet XX , men erfaringer viser, at fygesne kan komme ind alle steder, hvor der er huller og sprækker, eller hvor overlæg ikke er tilstrækkelig tætte.

Materialerne XX/AA:

Både materialerne AA og XX anbefales til nybyggeri og renovering. Materialet er anvendeligt til begge dele, såfremt det anvendes og monteres efter forskrifterne.

.."

En enslydende skrivelse var den 17. maj 1995 af adciterede 3 sendt til indklagede.

Af byggemødereferat nr. 18 af 15. august 1995 fremgår bl.a. følgende:

"8. Byggemødeforhandling.

..

8.2. Der afholdes et møde vedr. vandskader før byggemødet, med deltagelse af byggemødedeltagerne, adciterede 3´s tekniske salgsassistent og klager. Der blev ved mødet fastslået at bygherren holdes skadesløs, i.f.m. udbedring af vandskader.

8.3. Det henstilles, at samtlige håndværkere tager mest muligt hensyn til undertag.

.."

Af referat af afleveringsforretning den 26. september 1995 fremgår bl.a. følgende:

"Ent. 3 Inddækning ved hætte for tagudluftninger er utætte, vandophobning på loft. Ny udluftning for faldstamme ført igennem undertag med vold. Undertag revet i stykker. Reparation skal udføres udefra for en korrekt reparation og tæthed. Adciterede 2 forlangte at tømreren reparerer skaden, da undertaget henhører under hans entreprise.

..

Afleveringstidspunkt

Entreprenørerne udbedrer ovenstående mangler og fejl inden tirsdag den 0.3.1995 og fremsender skriftligt til vort kontor, færdigmelding af arbejdet.

Herefter vil garantiperioden, såfremt der ingen bemærkninger er, træde i kraft.

Samtidig skal entreprenøren fremkomme med deres erklæringer omkring vandskaderne."

I en skrivelse af 17. juli 1995 fra adciterede3 til adciterede 2 hedder det bl.a.:

"Vedr. Undertag af materialet XX

Resultatet af testen på vandtætheden i den fremsendte prøve på materiale XX foreligger nu (kopi vedlagt).

Den tyske producent fastslår, at prøven lever op til de angivne tekniske data, og der således ikke er grund til reklamation.

.."

Byggeleveranceklausul, indklagedes almindelige salgs- og leveringsbetingelser for leverancer af trælast og byggematerialer og TUN 89.

I en erklæring af 8. november 1995 fra indklagede til adciterede 1 hedder det:

"BYGGELEVERANCEKLAUSULEN.

UNDERTEGNEDE BEKRÆFTER HERMED, AT BYGGEVARER, LEVERET FRA VOR FORRETNING TIL KLAGER, OG FOR HVILKE PRODUKTER VOR LEVERANDØR HAR TILTRÅDT DET UDVIDEDE MANGELANSVAR LEVERES MED DEN JF. BYGGESTYRELSENS CIRKULÆRE AF 25. JUNI 1986, FØLGENDE BYGGELEVERANCEKLAUSUL GÆLDENDE:

"VORT ANSVAR FOR MANGLER VED LEVERANCER OPHØRER 5 ÅR EFTER AFLEVERINGEN AF DET BYGGERI, HVORI LEVERINGEN INDGÅR.

VED LEVERANCER TIL LAGER ELLER VIDERE SALG OPHØRER ANSVARET DOG SENEST 6 ÅR EFTER LEVERINGEN TIL KØBER.

SÅFREMT DET MÅ ANSES FOR GODTGJORT, AT ET KRAV VEDRØRENDE MANGLER VED LEVERANCER IKKE ELLER KUN MED STOR VANSKELIGHED KAN GENNEMFØRES MED VOR KØBER ELLER MOD EFTERFØLGENDE KØBERE, ANERKENDES DET, AT KRAVET KAN GØRES GÆLDENDE DIREKTE MOD OS.

OGSÅ I SÅDANNE TILFÆLDE KAN VI KUN GØRES ANSVARLIG FOR MANGLER I DET OMFANG VOR EGEN LEVERANCE ER MANGELFULD OG ENDVIDERE KUN I DET OMFANG, DET FØLGER AT VORT EGET KONTRAKTFORHOLD MED VOR KØBER.

SAGEN BEHANDLES VED VOLDGIFTSRETTEN FOR BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED.

LEVERANCEN SKER I ØVRIGT I HENHOLD TIL VOR ORDREBEKRÆFTELSE SAMT TUN-89 "ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR LEVERANCER AF TRÆLAST OG BYGGEMATERIALER".

DA NÆRVÆRENDE BEKRÆFTELSE ER KØBERS DOKUMENTATION FOR DET UDVIDEDE MANGELANSVAR I FORBINDELSE MED VARELEVERANCER TIL OVENANFØRTE BYGGESAG, SKAL DOKUMENTET SAMT DET FORNØDNE FAKTURAMATERIALE OPBEVARES I MINDST 5 ÅR FRA AFLLEVERINGEN AF OVENANFØRTE BYGGERI.

MED VENLIG HILSEN

INDKLAGEDE"

I indklagedes almindelige salgs- og leveringsbetingelser for leverancer af trælast og byggematerialer hedder det bl.a.:

"Med mindre andet følger af ufravigelige lovbestemmelser, eller af en skriftlig aftale, sker ethvert salg fra vor forretning på nedenstående salgs- og leveringsbetingelser, der går forud for eventuelle bestemmelser i købers ordre/accept, herunder købers almindelige betingelser.

Priser:

..

Ansvarsbegrænsning:

..

13. Ved mangler, som skyldes fejl eller forsømmelser hos vort firma, yder vi erstatning efter dansk rets almindelige regler, idet indirekte tab såsom driftstab, tabt avance, dagbøder og lignende dog ikke kan erstattes.

14. Ved mangler eller forsinkelse, der skyldes fejl eller forsømmelser hos vore leverandører, påtager vi os intet selvstændigt erstatningsansvar eller at hæfte for nogen del af ansvaret, med mindre en fravigelse herfra skriftligt er aftalt.

.."

Indklagede har i forbindelse med duplik af 23. april 2001 fremlagt TUN-89. Det hedder heri bl.a.:

"ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR LEVERANCER AF TRÆLAST OG BYGGEMATERIALER

Med mindre andet følger af ufravigelige lovbestemmelser, eller af en skriftlig aftale, sker ethvert salg fra vor forretning på nedenstående salgs- og leveringsbetingelser, der går forud for eventuelle bestemmelser i købers ordre/accept, herunder købers almindelige betingelser.

TILBUD OG ORDREBEKRÆFTELSE:

..

2. Kataloger, brochurer, prislister m.v. samt oplysninger om varers mål, vægt og særlige egenskaber i øvrigt bør indhentes før varens brug.

Sådanne oplysninger er kun vejledende og er kun bindende for os, når disse udtrykkeligt er anført i ordrebekræftelsen.

..

Vi påtager os intet ansvar for eventuelle fejl eller oplysninger i udleveret skriftligt materiale om produkterne, udarbejdet af vore leverandører. Dette gælder enhver form for salgsmateriale, beskrivelser, brugervejledning mv.

..

ANSVARSBEGRÆNSNING:

..

17. Ved mangler, som skyldes fejl eller forsømmelser hos vort firma, yder vi erstatning efter dansk rets almindelige regler. Indirekte tab såsom drifttab, tabt avance, dagbøder og lign. erstattes ikke.

.."

Fortsat vandindtrængen. Syn og skøn.

Da der ved flere lejligheder blev konstateret vandindtrængen på loftet på klagerens ejendom også efter byggeriets aflevering, uden at der kunne opnås en for klageren tilfredsstillende løsning på dette problem, blev der i efteråret udmeldt syn og skøn.

I skønserklæring, 3. del af 11. oktober 1998 vedrørende undertaget på klagerens ejendom har syns- og skønsmanden besvaret en række stillede spørgsmål således:

"Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes oplyse, om der kan konstateres fejl eller skader ved det renoverede tag. Ved besvarelsen bedes skønsmanden bl.a. tage stilling til

1.,1. om undertaget giver fornøden sikkerhed mod vandindtrængning.

..

I bekræftende fald bedes skønsmanden angive fejlens art og omfang, herunder om tagets tilstand må betragtes som stationær.

..

SVAR:

Ad. 1.1 Vandindtrængning gennem undertaget.

Undertaget giver ikke den fornødne sikkerhed mod vandindtrængning. Som angivet på erklæringsbilag 2, prøvningsrapport af 05.11.97 fra SBI, kan det aktuelle undertag ikke klare kravene i Nordtest metoden for afprøvning af telteffekt. Ved alle tre prøver fra tagdugen på klagers ejendom løb opsamlingskassen fuld inden udløb af prøvningen. På den ueksponerede prøve, hvoraf der netop var materiale nok til at gennemføre en prøvning, blev der konstateret en vandgennemgang på 14,6 gram. Iht. telefoniske oplysninger fra SBI er grænsen for accept på 15 gram.

Der er allerede ved byggeriets start iht. de i sagen fremlagte byggemødereferater konstateret vandgennemtrængning af tagdugen.

..

Årsagen til den konstaterede vandgennemtrængning gennem tagdugen kan være følgende:

Produktionsfejl ved materialet.

Der er ved afprøvning af den ueksponerede tagdug tilsyneladende en ret lille margin fra 14,6 gram til acceptgrænsen på 15 gram ved afprøvning for telteffekt. Det vides ikke, om dette forhold er væsentligt.

Montagefejl.

Der er ved montagen anvendt korrekt overlæg på længde, ligesom der er anvendt det foreskrevne sideoverlæg. Dugen har efter det oplyste ligget forskriftsmæssigt stramt ved oplægningen på spærene. Der er enkelte steder lavet fejlsømninger af afstandslister/lægter i hjælpespær, men tilsyneladende har dette ikke betydning for det sted, hvor sømmet passerer tagdugen. Der er fremlagt et foto med fejlsømning gennem et hjælpespær; tagdugen er ikke våd ved sømmet, men kun i andre områder ..

Materialeegenskaber ødelagt i forbindelse med montagen.

Efter det oplyste er dele af undertaget oplagt stramt under ret varme sommerforhold i 1995, og det kan muligvis have betydning for vandtætheden, at tagdugen ved en senere afkøling som følge af længdeudvidelseskoefficienten er blevet lidt mindre, hvorved tagdugen er blevet strukket. Iht. underbilag til sagens bilag 16 er det angivet, at "Materiale XX skal beskyttes mod direkte sollys". Da de tagsten først kan oplægges nogen tid efter montagen af tagdugen, har denne været udsat for direkte sollys i nogen tid, men omfang og eventuel indflydelse på vandtætheden kendes ikke. Det vides heller ikke, om den mekaniske påvirkning fra håndteringen af tagdugen har haft indflydelse på vandtætheden.

Materialeegenskaber ødelagt i forbindelse med anvendelsen.

Det er en mulighed, at kemiske stoffer fra de imprægnerede afstandslister, de uimprægnerede taglægter, eventuelle stoffer på de anvendte vingetegl eller regnens indhold af andre stoffer kan have en nedbrydende indflydelse på undertagets vandtæthed.

Den anvendte konstruktion og det aktuelle materialevalg (imprægnerede afstandslister, uimprægnerede taglægter og vingetegl) er dog helt almindelig og i henhold til gældende forskrifter, hvorfor det aktuelle undertag må anses at være uegnet til formålet.

Tagets evne til at modstå vand skønnes at være stationært.

..

Spørgsmål 2:

Skønsmanden bedes oplyse,

..

2.3 I hvilket omfang der kan konstateres at være sket beskadigelser af tag eller undertag i forbindelse med tidligere besigtigelser og undersøgelser.

SVAR:

Der er specielt i nr. 25 fundet flere udskæringer, som har medført beskadigelser af undertag i forbindelse med tidligere besigtigelser og undersøgelser. Der er også ved tekniske undersøgelser i forbindelse med denne skønserklæring foretaget udskæringer, der dog alle er repareret. Skønsmanden har ikke i denne sammenhæng konstateret utætheder.

Spørgsmål 3:

Skønsmanden bedes oplyse, om der efter skønsmandens opfattelse er forøget risiko for svampe/rådskader på ejendommens loft som følge af de ved spørgsmål 1 og 2 konstaterede forhold.

SVAR:

Efter skønsmandens opfattelse vil der lokalt kunne være risiko for svamp og råd på spærene i det omfang, at vandindtrængen øger træets fugtindhold over 18-20%.

Spørgsmål 4:

I det omfang spørgsmål 1,2 og 3 besvares bekræftende, bedes skønsmanden oplyse, hvad der er årsagen til fejlene m.v., herunder om de beror på projektet, på udførelsen, på de anvendte materialer eller på en kombination heraf.

SVAR:

Efter skønsmandens opfattelse er projektet udført korrekt, ligesom udførelsen synes at være gennemført i overensstemmelse med projekt og datablade. Årsagen til fejlene som anført i svar på spørgsmål 1.1 anses primært at være egenskaber ved det anvendte undertagsmateriale.

Spørgsmål 5:

Skønsmanden bedes oplyse, hvordan en forsvarlig afhjælpning kan ske, og hvad den vil koste, inkl. omkostninger til projektering og tilsyn.

SVAR:

En forsvarlig afhjælpning anses kun at kunne ske ved, at der opsættes et undertag, som giver fornøden sikkerhed mod vandgennemtrængen. Den samlede tagflade udgør i alt ca. 1.800 m². Det anses ikke at være muligt at udføre arbejdet indefra, idet tilgængelighed og sammenhæng i undertagets plan ikke kan forventes at kunne tilvejebringes. Det vil derfor være nødvendigt at demontere tagsten og lægter. Det bør overvejes, om de eksisterende afstandslister kan blive liggende som underlag for en ny tagdug. Såfremt dette gøres, skal foddetaljen ved tagrenden projekteres, som afvandingen fortsat kan ske fra dette forøgede niveau. En demontage og senere genmontage af tagsten og lægter skønnes at koste ca. 400 kr. pr. m² tagflade ekskl. Moms inkl. ny tagdug, nye afstandslister, stilladsomkostninger, projekt og tilsyn. Såfremt der anvendes et diffusionstæt undertag, skal der yderligere etableres den nødvendige ventilation af tagrummet."

Syns- og skønsmanden har endvidere besvaret en række spørgsmål stillet i et supplerende syns- og skønstema af 28. februar 1997 således:

"Spørgsmål A.

Indeholder dele af de træmaterialer herunder lægter, spær og afstandslister, som indgår i den del af trækonstruktionen, som ligger udenfor undertaget, træbeskyttelsesmiddel/træbeskyttelsesmidler?

SVAR:

Lægter og spær er ikke imprægnerede. I henhold til oplysninger fra indklagede er afstandslisterne imprægnerede, jf. DS 2122 kl. AB, hvilket stemmer med undersøgelser fra DTI Træteknik, som har fundet imprægneringsmidler i afstandslisterne.

Spørgsmål B.

Såfremt spørgsmål A besvares bekræftende bedes det oplyst, hvilket træbeskyttelsemiddel/træbeskyttelsesmidler, som dette træ indeholder, herunder om, træet indeholder træbeskyttelsesmidlet Y/Y1 eller et tilsvarende træbeskyttelsesmiddel.

SVAR:

I henhold til undersøgelser fra DTI Træteknik er afstandslisterne imprægneret med Y2 eller et middel med identisk sammensætning. I sagens bilag C er det anført, at afstandslisterne angiveligt skulle være leveret af et svensk firma. Iht. DTI er det oplyst, at det svenske firma i juni 1995 anvendte Y1. Y/Y1, som tilhører samme type som Y2 var i 1994 godkendt af Nordisk Træbeskyttelses Råd.

Spørgsmål C.

Findes der ingredienser i træbeskyttelsesmidlet/træbeskyttelsesmidlerne eller tilsættes der under imprægneringen af træet i henhold til spørgsmål B eksempelvis tensider, som kan påvirke overfladespændingen i vand?

SVAR:

Y2 indeholder følgende stoffer, jf. leverandørens brugsanvisning:

· kobberhydroxycarbonat 20,5%

· tebuconasol 0,48%

· borsyre 4,5%

· monoethanolamin 18,5%

· polyethykenamin 15,3%

· vand 29,3%

Af disse stoffer er de anførte aminer stoffer, der kan påvirke overfladespændingen i vand. Iht. oplysninger fra DTI Træteknik har man ikke kunnet finde tensider ved de første analyser af afstandslister eller tagdug, så den del af den aftalte analyseprogram blev afbrudt. Skønsmanden har ved telefonisk forespørgsel hos agenten, fået oplyst, at Y2 indeholder vandopløselige tensid-stoffer, men af forretningsmæssige årsager kan det ikke oplyses hvilke stoffer, der er tilsat.

Spørgsmål D.

Er det muligt at regnvand kan vaske ingredienser ud af det i tagkonstruktionen anvendte træbeskyttelsesmiddel/træbeskyttelsesmidler?

SVAR:

Ja. Den anvendte tagdækning med vingetegl giver ikke 100% vandtætning, hvorefter regnvand kan trænge igennem fuger mellem teglsten og opfugte afstandslisterne. Når afstandslister opfugtes vil træbeskyttelsesmidlet kunne udvaskes, således som det også er fundet ved undersøgelserne for DTI.

Spørgsmål E.

Såfremt spørgsmål C besvares bekræftende, bedes det oplyst, om denne påvirkning af overfladespændingen i vand eller det, at tensiderne sætter sig på undertaget, kan have indflydelse på det anvendte undertags ( materiale XX) evne til at forhindre vand i at trænge igennem dette undertag.

SVAR:

Ja, det må antages som en mulighed. Undersøgelsen fra DTI Træteknik viste, at stoffer i afstandslisten kunne genfindes i undertaget, så det må antages, at eventuelt forekommende overfladespændingsmidler også vil kunne udvaskes. Derefter vil disse midler kunne ændre undertagets evne til at forhindre vandgennemtrængning.

Der er dog ikke fundet spor af tensider i afstandslister eller tagdug.

Til uddybning af dette forhold kunne man eksponere et stykke tagdug med en Y2 opløsning og derefter sammenligne vandgennemtrængningen med en ueksponeret dug. Problemet med en sådan undersøgelse er dog, at der tilsyneladende ikke findes mere ueksponeret tagdug fra den pågældende produktionsperiode.

Spørgsmål F.

Såfremt spørgsmål E besvares bekræftende, bedes det oplyst, om dette forhold kan være hel eller delvis årsag til de beskrevne forhold i syns- og skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1, herunder særligt 1.1.

SVAR:

Såfremt der har været overfladespændingsmidler i afstandslisterne, vil dette kunne være medvirkende til tagdugens manglende vandtæthed afhængig af tagdugens kvalitet og virkemåde.

Spørgsmål G.

Såfremt spørgsmål D besvares bekræftende, bedes det oplyst, om de ingredienser, som måtte blive udvasket af træbeskyttelsemidlet/træbeskyttelsemidlerne, kan trænge ned i undergrunden.

SVAR:

Ja, det er muligt, at de stoffer, der udvaskes af træbeskyttelsesmidlet kan trænge ned i jorden sammen med det bortledte regnvand. Y2 er godkendt til trykimprægnering af træ i byggeri, og ved denne godkendelse er også miljøpåvirkningerne vurderet. Det bemærkes, at der naturligt i jorden forekommer både kobber og bor i større mængder, end der kan udvaskes af afstandslisterne.

Spørgsmål H.

Blev de træbeskyttelsesmidler, som er nævnt i besvarelsen af spørgsmål B, anvendt i danske byggerier i 1994 og 1995, og var det tilladt at bruge sådanne træbeskyttelsesmidler i Danmark i 1994 og 1995, idet der ønskes særskilt besvarelse for trykimprægneret træ, der henholdsvis er produceret i Danmark og importeret.

SVAR:

Træ imprægneret med Y2 eller lignende blev anvendt i Danmark i 1994 og 1995. Træet blev importeret fra Sverige, hvor midlet var almindeligt anvendt. Import af træ imprægneret med Y2 var ikke i strid med gældende regler.

I Danmark er midlet først blevet anvendt til imprægnering fra 1997. Y2 og lignende midler er den nye generation af imprægneringsmidler, som er mere miljøvenlige end de tidligere anvendte kromholdige midler.

Spørgsmål I.

Såfremt spørgsmål H besvares således, at de pågældende træbeskyttelsesmidler blev anvendt i dansk byggeri i 1994 og 1995, bedes det oplyst, om det var almindeligt på daværende tidspunkt at anvende disse træbeskyttelsesmidler i Danmark.

SVAR:

I 1994 og 1995 var midlerne ikke godkendt af Miljøstyrelsen, og blev derfor ikke anvendt på danske imprægneringsanlæg, men der blev importeret træ, der var imprægneret med Y2 eller lignende midler, så træet blev anvendt i dansk byggeri.

Spørgsmål K.

Såfremt spørgsmål I besvares bekræftende, bedes det i procent oplyst, hvor stor en del af det træ, der blev anvendt i tagkonstruktioner i henholdsvis 1994 og 1995, som var blevet beskyttet med sådanne træbeskyttelsesmidler.

SVAR:

Spørgsmålet kan ikke besvares umiddelbart, idet der ikke er noget datamateriale som viser, hvor meget Y2 imprægneret træ, der blev importeret, ligesom der heller ikke er oplysninger som beskriver, hvad det imprægnerede træ blev brugt til.

Spørgsmål L:

Forekommer der i undertaget tegn på, at dette underlag i forbindelse med eller efter tagentreprisens udførelse har været udsat for mekaniske påvirkninger eller andre påvirkninger, som kan have en indflydelse på undertagets evne til at forhindre vand i at trænge igennem undertaget.

SVAR:

Der er enkelte steder konstateret, at undertaget har været i kontakt med de klammer, som fastholder tagstenene, hvorved undertaget punktvis kan have taget skade. På erklæringsbilag 5 er de anvendte klammer vist. Normalt vil der være en afstand på ca. 20 mm mellem tagdugen og klammen, men ved stærk blæst eller ved stedvis slapt monteret undertag, vil dette kunne blafre og derved støde mod undersiden af klammen. Der er endvidere enkelte steder, hvor søm er gået ved siden af det påforede hjælpespær.

Spørgsmål M.

Såfremt spørgsmål L besvares bekræftende, bedes det oplyst, om disse forhold kan være en hel eller delvis årsag til de beskrevne forhold i syns- og skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1, herunder særligt 1.1.

SVAR:

De under spørgsmål L angivne årsager synes kun i ringe omfang at være årsag til den observerede vandgennemtrængning.

.."

Som erklæringsbilag 2 A til syns- og skønsmandens besvarelser er vedlagt en prøvningsrapport af 5. november 1997 fra Statens Byggeforskningsinstitut. Det hedder heri bl.a.:

"For: Skønsmanden

..

er på omstående vilkår foretaget prøvning af tilsendt diffusionsåbent undertagsmateriale af fabrikatet AA. Der er modtaget prøve af såvel brugt materiale som ubrugt materiale; begge dele fra samme leverance.

efter prøvningsbestemmelserne i udkast til Nordtest metode: Roof Tile Underlays: Watertightness Tent Effect.

med følgende resultat: Det afprøvede ubrugte materiale havde ved afprøvningen en vandgennemgang på 14,6 g. Det brugte materiale havde så stor vandgennemgang, at prøvningerne blev afbrudt, inden de var færdige, idet der ikke kunne opsamles mere vand i prøvestandens reservoir."

Det fremgår af prøvningsrapporten, at der er foretaget følgende afvigelse fra prøvningsmetoden:

" Afvigelser fra metoden

Der er ikke foretaget accelereret ældning af materialerne. Da kun en beskeden mængde ubrugt materiale var tilgængeligt, er dette kun prøvet på ét prøveemne, hvor det desuden var nødvendigt at lave en vandret overlapssamling på grund af, at det tilsendte materiale var meget smalt."

Som erklæringsbilag 4 til syns- og skønsmandens besvarelser er vedlagt en erklæring af 22. september 1998 fra Dansk Teknologisk Institut, der har følgende konklusion:

"Vor undersøgelse af en imprægneret afstandsliste, en ueksponeret og en eksponeret tagdug har vist:

· at der er overvejende sandsynlighed for, at taglisterne er imprægneret med Y2 eller et middel med samme kobber/borforhold som Y2,

· at der kan udvaskes kobber og bor fra taglisterne,

· at det er overvejende sandsynligt, at der fra taglisterne er udvasket imprægneringsmiddel (kobber og bor), som efterfølgende er optaget i tagdugen."

I et tillæg af 13. november 1998 til Dansk Teknologisk Instituts rapport af 22. september 1998 har instituttet udtalt:

"Analyse af Materiale AA undertag og afstandslister supplerende analyser

Supplerende analyser viser, at der er tebuconasol i træprøverne B5 +B6, og at der er påvist en mindre mængde i det vandige ekstrakt af træprøverne.

Dette understøtter rapportens konklusion:

· at træet er imprægneret med Y2 eller et middel, der er nært beslægtet med Y2.

Der kunne ikke påvises Ethanolamin i det vandige ekstrakt, selvom midlet indeholder langt mere ethanolamin end tebuconasol.

Ethanolamin er fuldt blandbart med vand i alle forhold. Det må derfor antages, at ethanolamin er udvasket fra træet i forbindelse med den første vandpåvirkning, som træet har været udsat for. Det kan derfor ikke forventes, at ethanolamin kan påvises i træet, hvis dette har været udsat for eksponering med vand.

Ethanolamin er en tensidlignende forbindelse, som nedsætter overfladespændinger i vand, det kan derfor ikke udelukkes, at udvasket ethanolamin har været medvirkende til at øge tagdugens permeabilitet."

I en tillægserklæring af 15. maj 1999 har syns- og skønsmanden endelig besvaret en række yderligere spørgsmål således:

Spørgsmål O.

Efter afgivelse af skønserklæring, tredje del, af 11. oktober 1998 har DTI den 13. november 1998 afgivet Tillæg til rapport af 22.09.1998. Det bedes oplyst, om DTI´s udtalelse af 13. november 1998 giver Dem anledning til at ændre eller præcisere besvarelsen af spørgsmål E og spørgsmål F.

SVAR:

Supplerende svar til spørgsmål C:

Iht. skrivelse af 13.11.98 fra DTI Træteknik indeholder Y2 endvidere Ethanolamin udover de i svar C nævnte stoffer. Mængden er angivet til at være langt større end mængden af tebuconasol, der er oplyst til at være o,48%.

Supplerende svar til spørgsmål D:

Udover den nævnte vandindtrængen mellem vingetegl, har der også været mulighed for en udvaskning af afstandslister i forbindelse med eventuel nedbør i perioden mellem oplægning af undertag og oplægning af tagsten.

Supplerende svar til spørgsmål E:

Såfremt det lægges til grund, at imprægneringsmidlet har været Y2 eller et middel med næsten samme sammensætning, vil der i imprægneringsvæsken have været tensidlignende stoffer som ethanolamin, der nedsætter overfladespændingen for vand. Herved øges tagdugens permabilitet. Ethanolamin har ikke kunnet spores, idet det formentlig er udvasket af træet og tagdugen.

Supplerende svar til spørgsmål F:

Såfremt det lægges til grund, at imprægneringsmidlet har været Y2 eller et middel med næsten samme sammensætning har der i afstandslister været stoffer, som kan nedsætte overfladespændingen på vand på undertaget. Da vandtætheden i det aktuelle undertag i det væsentligste beror på ikke at nedsætte overfladespændingen, vil forholdet medvirke til at nedsætte tagdugens vandtæthed.

Spørgsmål P.

Ved besvarelsen af spørgsmål 3 anføres det, at der efter Deres opfattelse lokalt vil kunne være risiko for svamp og råd på spærene i det omfang, at vandindtrængen øger træets fugtindhold over 18-20 %. De bedes foretage er repræsentativt passende antal målinger til konstatering af træets fugtindhold og på den baggrund oplyse, om der på baggrund heraf er risiko for svampe- og rådangreb.

SVAR:

Målinger af fugtindhold i træ fandt sted den 13.05.99, hvor det havde regnet samme dag og dagene forinden. Med fugtighedsmåler Timber-Test FM510 blev følgende fugtindhold fundet:

Gulv: 11-12 %, lokalt 16 %, formentlig som følge af dryp fra vasketøj; der var tøjtørring i de fleste loftrum.

Tagside mod vej:

Spær 11-15 %, et enkelt sted 16 %

Påforinger på spærsider 10-12 %

Opskalkning på spær 16 % (nr. 31 th.) og 22 % (nr. 29 tv.)

Fodbræt af krydsfinér 14-17 %, enkelte steder 18 % og 20 %

Tagside mod gård:

Spær 10-15 %

Påforinger på spærsider 10-13 %

Opskalkning på spær 15-21 %

Fodbræt af krydsfiner 15-19 %

Fodbræt af træ 14-15 %

Rem 13-15 %, et enkelt sted 17 %

I alt blev udført ca. 150 målinger.

Ved fodbræt og skalk har trædelene kontakt med bagsiden af tagdugen, og det er samtidig her, at den største vandmængde må forventes på oversiden af undertaget. Ved skalke og fodbræt, er der målt fugtindhold på mere end 18 %. Ved disse steder er der en risiko for råd- og svampeangreb, men der blev ved besigtigelsen ikke konstateret tegn på sådanne skader. Ved påforinger, der ligeledes havde kontakt med bagsiden af tagdug, var der tørt. Påforinger på spærsider havde generelt lidt mindre fugtindhold end de spær, der var sømmet på.

Spørgsmål Q.

I svaret på spørgsmål 1 ..anføres, at der ved afprøvning af den ueksponerede tagdug tilsyneladende er en ret lille margin fra 14,6 g til acceptgrænsen på 15 g. ved afprøvning for telteffekt. Det oplyses samtidig, at det ikke vides, om dette forhold er væsentligt. De bedes forespørge SBI, hvorvidt den konstaterede afvigelse må antages at være væsentlig eller ej.

SVAR:

Ifølge oplysninger fra SBI skal acceptgrænsen gælde ved afprøvning af en dug, der er frisk, men kunstigt ældet (eller dog en normalt ældet dug). Ved den aktuelle afprøvning er der anvendt en ueksponeret (ikke ældet) dug samt 3 prøver på normalt ældet undertag. Efter hans vurdering har tagdugen ikke bestået prøven for telteffekt, når allerede en frisk (ikke ældet) dug ligger på grænsen og de normalt ældede ikke består. Se i øvrigt erklæringsbilag 2B pkt. 6.1. (for virgin materials the testing of tent effect is performed after en artificial ageing) og pkt. 6.4. Procedure (artificial ageing).

Spørgsmål R.

I erklæringens bilag 2 A prøvningsrapport udarbejdet af SBI omtales Nordtest-metoden. Det bedes oplyst, hvornår denne metode er udviklet og endeligt godkendt.

SVAR:

SBI har oplyst, at Nordtest metoden er udviklet ca. 1996 og endeligt godkendt af Nordtest i efteråret 1998. Det forventes, at metodebeskrivelsen bliver udgivet inden sommeren 1999."

Forklaringer.

Adciterede 1 har forklaret, at han har været med til at lave mange undertage af forskellige mærker, men at han ikke havde erfaring med materialet AA. Han husker ikke præcist, hvornår det blev besluttet at ændre undertaget fra materialet AA til XX, men det var før projektgennemgangsmødet den 4. april 1995. Han havde fået oplyst af den tidligere salgsmedarbejder hos indklagede, at der var kommet et nyt undertagsmateriale med bedre egenskaber end materialet AA. Den tidligere salgsmedarbejder henviste ham til den tekniske salgsassistent hos adciterede 3, der oplyste, at materialet XX var en "storebror" til materialet AA. Materialet XX var bl.a. uden teltdugseffekt og der skulle ikke presenningoverdækkes i forbindelse med oplægningen. Han videregav disse oplysninger til klagerens tekniske rådgiver, der herefter besluttede at anvende materialet XX som undertag. Da undertaget var blevet lagt op, viste det sig, at det ikke kunne fungere som presenningsafdækning. Efter en nat med utrolig meget nedbør var vandet "pistet" igennem dugen. Det var vanskeligt at se i første omgang, fordi dugen tørrer hurtigt op, men senere har han indefra set, at vandet går igennem dugen, når det regner. Han bad om byggeleveranceklausulen, da han efter arbejdets aflevering skulle lave sit kvalitetssikringsmateriale. Det var klagerens tekniske rådgiver, der ville have klausulen. Han kan ikke i dag huske, hvorfor den først blev udfærdiget i november 1995, men så vidt han erindrer var det fordi han på grund af travlhed først fik gjort noget ved sagen på dette tidspunkt. Han kørte omkring en trælasthandel og medbragte selv byggeleveranceklausul, som indklagedes tidligere salgsmedarbejder satte indklagedes stempel i. Indklagedes tidligere salgsmedarbejder var imidlertid lidt i tvivl om, hvorvidt indklagede skulle bruge sin egen byggeleveranceklausul, og det endte med, at indklagedes tidligere salgsmedarbejder valgte indklagedes klausul. Det var ikke noget "som de gik nærmere ind i" eller som blev diskuteret imellem dem. De talte således ikke om indklagedes almindelige salgs- og leveringsbetingelser eller om TUN-89. Han havde en konto hos indklagede og vidste, at indklagede havde nogle salgs- og leveringsbetingelser, ligesom han har hørt om TUN-89, men han var ikke bekendt med indholdet af disse bestemmelser. Indklagede blev løbende orienteret af ham om de problemer, der var opstået ved brug af materialet XX. Efter at problemerne var opstået, gik indklagedes tidligere direktør ind i sagen.

Indklagedes tidligere salgsmedarbejder har forklaret, at han i 1995 var intern salgsmedarbejder hos indklagede. Efter adciterede 1´s henvendelse om materialet AA ringede han til adciterede 3, hvor deres tekniske salgsassistent fortalte ham, at materialet XX var bedre men dyrere end materialet AA. Han videregav denne oplysning til adciterede 1. Han ved ikke om adciterede 1 fik en ordrebekræftelse, men han er ikke sikker, fordi det hele gik så hurtigt. Han vidste, at der var problemer med materialet XX, da adciterede 1 bad om en byggeleveranceklausul, men han anså det ikke for problematisk at give ham en sådan. Han skulle bare have fundet, hvor på kontoret hos indklagede formularen lå. Han hentede formularen på salgskontoret. Han kan ikke huske, om han og adciterede 1 drøftede indholdet. Han havde da selv været i branchen i ca. 12 år uden tidligere at have udstedt en byggeleveranceklausul. Han kender ikke noget til, om der er ansvarsbegrænsninger i TUN-89. Ved et salg til ca. 20.000 kr. ville indklagede få et dækningsbidrag på ca. 10 %.

Indklagedes tidligere direktør har forklaret, at han i 1995 var administrerende direktør i indklagede, der senere er fusioneret med et andet selskab, hvor han nu er administrerende direktør. Adciterede 1 var en ny kunde, som indklagedes tidligere salgsmedarbejder havde trukket med sig. Indklagede skrev kun sjældent under på en byggeleveranceklausul, idet man var bekymret for at skulle udvide sine garantier og skulle gemme dokumentation i en årrække. Den benyttede byggeleveranceklausul var anbefalet af TUN, og indklagede har haft en standardformular liggende, som er benyttet. Indklagedes almindelige salgs- og leveringsbetingelser er trykt på bagsiden af indklagedes tilbud og fakturaer. Det var almindeligt, at indklagede udsendte TUN-89 til en kunde i forbindelse med en kontooprettelse. Indklagede har ikke ledt efter fakturaerne vedrørende materialet XX, og det er ikke sikkert, at der er sendt en ordrebekræftelse på bestillingen. Han kom selv ind i sagen i efteråret 1995, da der blev holdt penge tilbage over for adciterede 1. Han ringede til adciterede 3 for at presse på, så adciterede1 kunne få sine penge. Indklagede har ikke efterfølgende solgt materialet XX. Baggrunden herfor er bl.a., at adciterede 3 lagde en seddel ind i rullerne, hvori man oplyste, at materialet XX ikke kunne benyttes i forbindelse med imprægnerede afstandslister.

Direktør i adciterede 3 har forklaret, at han er direktør i adciterede 3, der importerer materialerne AA og XX fra Tyskland. Man stod i virksomheden fra først af lidt uforstående over for klagerne fra indklagede om vandindtrængen, idet man da ikke var bekendt med, at trykimprægneret træ kunne være behandlet med tensider. Virksomheden har efterfølgende henvendt sig til et anpartsselskab, der er specialist på området, bl.a. for at få klarhed over, hvilke stoffer i trykimprægneret træ, der bevirker vandgennemtrængning på et diffusionsåbent produkt som materialet XX. Virksomheden har imidlertid ikke kunnet få oplyst, hvorledes væskerne er sammensat. Materialet XX er efter hans opfattelse ikke specielt følsomt over for tensider. En udbedring af det aktuelle tag vil efter hans opfattelse kunne laves langt billigere end anslået af syns- og skønsmanden. Det er fuldt forsvarligt at trække en ny bane undertag på det eksisterende undertag, og man behøver ikke at tage teglene ned af taget. Virksomheden har i alt haft to sager om vandindtrængen vedrørende materialet XX. Virksomheden har ikke rejst sag mod den tyske producent. Da virksomheden opdagede problemet, advarede man i rullerne med materialet XX mod tensider. En sådan advarsel fremgår ikke af virksomhedens markedsføringsmateriale.

Den tekniske salgsassistent hos adciterede 3 har forklaret, at virksomheden lige havde fået materialet XX til erstatning for materialet AA, da hun i foråret talte med indklagedes tidligere salgsmedarbejder og adciterede 1. Hun anså materialet XX for et bedre produkt end materialet AA og anbefalede det derfor som undertag. Hun var med til besigtigelsen den 10. maj 1995, hvor man konstaterede fugtige striber på spærrene. Hun opfattede imidlertid ikke situationen som dramatisk.

Syns- og skønsmanden har vedstået sine erklæringer. Det er hans grundlæggende opfattelse, at det anvendte undertag er uegnet til formålet, fordi det ikke giver den fornødne sikkerhed mod vandindtrængen. De andre mulige årsager til vandindtrængen, som han omtaler i skønsrapporten, er efter hans opfattelse af teoretisk karakter. Som anført i skønserklæringen kunne den ueksponerede (ubrugte) tagdug kun lige klare kravene i Nordtest metoden, medens ingen af de eksponerede (brugte) tagduge kunne klare prøven. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at Nordtest metoden ved afprøvningen af ubrugte materialer forudsætter, at materialet forinden udsættes for en nærmere beskrevet kunstig ældning. Som anført i besvarelsen af spørgsmål Q har tagdugen ikke bestået prøven, når allerede en frisk (ikke ældet) dug ligger på grænsen og de normalt ældede ikke består. Han har opmålt tagarealet til ca. 1.800 kvm. De anslåede udgifter til en udbedring er ikke baseret på tilbud, men er et kvalificeret bud på, hvad der efter hans opfattelse vil koste at afhjælpe manglerne. Han mener ikke, at der ved en afhjælpning vil ske en forbedring kun en reetablering af noget, der skulle have været i orden.

Procedure.

Klageren har til støtte for sin påstand over for indklagede gjort gældende, at materialet XX tagdugen lider af en mangel, som indklagede som sælger er ansvarlig for, idet den er uegnet til det formål, hvortil den er solgt. Det ligger således efter undersøgelserne i forbindelse med det afholdte syn og skøn fast, at den eksponerede tagdug ikke i noget omfang, der har kunnet lade sig måle, har kunnet modstå vandgennemtrængning. Den ueksponerede og ikke-ældede tagdug lå med 14,6 g. så tæt på grænsen, at den heller ikke med den ældning, der allerede må ske i forbindelse med oplægningen vil være i stand til at modstå vandgennemtrængning, jf. skønsmandens besvarelse af spørgsmål Q. Spørgsmålet om tensiders mulige betydning for vandgennemtrængning er uden nogen som helst betydning for dette resultat. Der er således ikke tale om en udviklingsskade, men om en simpel almindelig mangel ved det pågældende produkt. I øvrigt er udviklingsskadebegrebet, der er udviklet i tilknytning til en entreprenørs materialeansvar og til produktskader, uden betydning for en sælgers mangelansvar. Det er påfaldende, at indklagede først i duplikken for kort tid siden er inde på spørgsmålet, om de fremlagte standarddokumenter begrænser indklagedes mangelansvar. Indklagede kan tilsyneladende ikke selv have troet meget på dette. Der foreligger da heller ikke nogen vedtagelse af disse dokumenter, der kan begrænse mangelansvaret. Specielt ville det være helt uantageligt, hvis indklagede ved udlevering af leveranceklausulen i november 1995, hvor aflevering for længst havde fundet sted, og alle vidste, at der var problemer med undertaget, skulle kunne begrænse sit ansvar efter købeloven. Efter byggeleveranceklausulen er indklagede "ansvarlig for mangler i det omfang vor egen leverance er mangelfuld". Det følger af både indklagedes egne almindelige salgs- og leveringsbetingelser og af TUN-89, at disse bestemmelser kan fraviges ved skriftlig aftale, hvilket netop er sket ved den citerede bestemmelse i byggeleveranceklausulen. I øvrigt er såvel samspillet mellem byggeleveranceklausulen og de nævnte bestemmelser og disse bestemmelsers eget indhold så uklart, at de efter almindelige fortolkningsregler ikke kan påberåbes som grundlag for at fravige den almindelige ansvarsregel i købelovens § 43 til skade for en køber. Klagerens tab må i overensstemmelse med skønsmandens vurdering fastsættes til udgifterne til en forsvarlig afhjælpning. Klageren har til støtte for sin påstand over for adciterede gjort gældende, at adciterede er erstatningsansvarlig over for klageren i det omfang den konstaterede mangel ved undertaget skyldes udførselsfejl i forbindelse med adciteredes entreprise. Klageren har henvist til det herom af indklagede anførte.

Indklagede har til støtte for sin principale påstand anført, at det ikke kan lægges til grund, at undertaget er behæftet med en retlig relevant mangel, idet det ikke er dokumenteret, at det leverede undertag ikke var vandtæt. Der er alene ved Nordtest metoden, der i øvrigt ikke var gældende på leveringstidspunktet, konstateret en vandgennemgang på 14,6 g. på den ueksponerede tagdug, hvilket er tilstrækkeligt til, at denne dug har bestået prøven. Dette prøveresultat stemmer overens med tyske resultater. Derudover kan det ikke udelukkes, at vandskaderne skyldes et samspil af flere årsager, herunder udførselsfejl i forbindelse med oplægningen (for stram oplægning under den ret varme sommer, mekaniske påvirkninger i forbindelse med håndteringen, udsættelse for direkte sollys). En nærliggende mulighed er også, at dugens manglende vandbestandighed skyldes tensider fra træimprægnering, hvilket ingen var opmærksom på i 1995. Der foreligger derfor en udviklingsskade, som indklagede, der ikke har haft indflydelse på projektering, valg af undertaget eller garanteret egenskaber ved dette, er ansvarlig for. Indklagedes mangelansvar må bedømmes på grundlag af byggeleveranceklausulen og TUN-89, der i øvrigt i det væsentlige svarer til indklagedes almindelige salgs- og leveringsbetingelser. TUN-89 må anses for almindelig kendt i branchen, og der henvises udtrykkeligt til den i byggeleveranceklausulen. Ansvarsbegrænsningerne heri må derfor kunne påberåbes over for klagere. Det kan ikke være rimeligt, at klageren efter eget valg skulle kunne benytte bestemmelsen i klausulen og se bort fra de bestemmelser, der er til ugunst for klageren. Også indklagedes almindelige salgs- og leveringsbetingelser, der var optrykt på ordrebekræftelser og fakturaer må anses for kendt og vedtaget af adciterede 1. Det følger udtrykkeligt af TUN-89, at indklagede ikke er ansvarlig for eventuelle fejl eller oplysninger i det materiale, som leverandøren har udarbejdet om undertaget, men at indklagede kun er ansvarlig for mangler, som skyldes fejl eller forsømmelser hos indklagede. Disse ansvarsbegrænsninger må anses for alment kendt inden for branchen, og adciterede 1 må også have været bekendt med dem ved entreprisens udførelse i 1995. Der er endvidere tale om sædvanlige og rimelige ansvarsbegrænsninger for en mellemhandler, som hverken har produceret materialet eller projekteret dets indbygning i andet materiale. Dette sidste synspunkt illustreres af, at klageren forsøger at gøre indklagede ansvarlig for en skade til 900.000 kr. for en leverance, for hvilken indklagedes dækningsbidrag kun har været nogle få tusinde kroner. Til støtte for den subsidiære påstand har indklagede anført, at afhjælpning må kunne foretages væsentligt billigere end anført af skønsmanden, jf. forklaringen fra direktøren hos adciterede 3. Det må også tages i betragtning, at en udskiftning af undertaget på nuværende tidspunkt vil være en forbedring af klagerens tag, der blandt andet herved vil få en længere levetid.

Adciterede 1 har til støtte for sin frifindelsespåstand anført, at valget af materiale XX blev foretaget af klageren, og at der ikke i forbindelse med dette valg er grundlag for at pålægge adciterede 1 noget ansvar. Der er heller ikke i sagen grundlag for at antage, at der i forbindelse med oplægningen af undertaget er begået udførelsesfejl eller foreligger andre forhold, som adciterede 1 er ansvarlig for. Adciterede 1 har tilsluttet sig det af klageren anførte vedrørende byggeleveranceklausul, indklagedes salgs- og leveringsbetingelser og TUN-89.

Voldgiftsrettens bemærkninger.

Efter oplysningerne om den skete vandindtrængning på klagerens loft og syns- og skønsmandens besvarelse af de stillede spørgsmål suppleret med de undersøgelser, der er foretaget i sagen, finder voldgiftsretten, at undertaget, må anses for uegnet til det formål, hvortil det er solgt, idet det ikke yder den fornødne sikkerhed mod vandindtrængning. Det må derfor anses for behæftet med en væsentlig mangel. Voldgiftsretten bemærker i tilslutning hertil, at retten må opfatte Nordtest metoden som angivende rimelige krav til egenskaberne ved en undertagsdug som den foreliggende. Efter Nordtest metoden må det antages, at den afprøvede ueksponerede (ikke-brugte) dug efter normal ældning ikke ville bestå prøven, jf. navnlig skønsmandens besvarelse af spørgsmål Q.

Der er ikke under sagen fremlagt en ordrebekræftelse vedrørende adciterede 1´s bestilling af materialet XX hos indklagede eller fakturaer vedrørende salget. Der er på dennne baggrund ikke grundlag for at antage, at der i forbindelse med leveringen er sket vedtagelse af indklagedes almindelige salgs- og leveringsbetingelser. Der er heller ikke efter det for voldgiftsretten i øvrigt oplyste grundlag for at antage, at der på dette tidspunkt er sket vedtagelse af TUN-89. Adciterede 1 henvendte sig den 8. november 1995 efter opfordring fra klagerens tekniske rådgiver rådgiver hos indklagede for at få udleveret en byggeleveranceklausul. Denne henvendelse skete flere måneder efter indklagedes levering af undertaget og arbejdets aflevering og på et tidspunkt, da problemerne med undertaget var kendt også hos indklagede. Det må efter rettens opfattelse have formodningen imod sig, at adciterede 1 ikke ved denne henvendelse var indstillet på at acceptere nogen form for begrænsninger i det mangelansvar, som på dette tidspunkt påhvilede indklagede efter købeloven. Nogen drøftelse af dette spørgsmål fandt da heller ikke efter det oplyste sted mellem adciterede 1 og indklagedes tidligere salgsmedarbejder, der begge anså udstedelsen af byggeleveranceklausulen for en formsag. Det forhold, at der i byggeleveranceklausulen henvises til TUN-89, kan derfor ikke efter rettens opfattelse medføre, at disse bestemmelser kan anses for vedtaget mellem adciterede 1 og indklagede. Retten finder det herefter ufornødent at tage stilling til, om indklagedes almindelige salgs- og leveringsbetingelser og TUN-89 indeholder begrænsninger i forhold til genussælgerens ansvar efter købeloven, idet de nævnte bestemmelser som anført ikke kan anses for vedtaget mellem adciterede 1 og indklagede. Det er under sagen ubestridt, at klageren kan rette sit erstatningskrav direkte mod indklagede, og retten finder herefter, at indklagede som genussælger er erstatningsansvarlig for det tab, som klageren har lidt, jf. købelovens § 43, stk. 3. Tabet må efter rettens opfattelse fastsættes til det beløb, som skønsmanden har skønnet det vil koste at foretage en forsvarlig afhjælpning ved at opsætte et undertag, der giver den fornødne sikkerhed mod vandgennemtrængning. Der er ikke under sagen fremkommet oplysninger, der giver grundlag for at tilsidesætte skønsmandens skøn på 400 kr. pr. kvm., som også efter rettens vurdering forekommer som et rimeligt skøn. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at klageren nu stilles bedre end klageren ville være stillet, hvis klagern i 1995 havde modtaget et kontraktmæssigt undertag. Retten fastsætter herefter den erstatning, som indklagede skal betale til klageren til 900.000 kr. inkl. moms. Med sagsomkostninger forholdes som nedenfor bestemt, hvorved bemærkes, at klageren efter det oplyste har forholdt omkostninger på 39.200 kr. til syn og skøn vedrørende undertaget.

Retten lægger til grund, at valget af materialet XX blev foretaget af klagerens tekniske rådgiver efter drøftelse blandt andet med adciterede 1. Der er ikke grundlag for at fastslå, at adciterede 1 i den forbindelse har handlet ansvarspådragende. Der er heller ikke grundlag for at antage, at adciterede 1 havde mulighed for at fremskaffe materialet XX i kontraktmæssig stand. Herefter og da det ikke er godtgjort, at der er sket udførelsesfejl i forbindelse med oplægningen af undertaget, frifinder voldgiftsretten adciterede for det af klageren rejste krav mod ham. Med sagsomkostninger forholdes som nedenfor bestemt.

Indklagede skal til klageren betale 900.000 kr. med tillæg af rente svarende til Nationalbankens diskonto plus 5 % fra den 4. januar 1999, til betaling sker. I sagsomkostninger skal indklagede betale 90.000 kr. til klageren.

Indklagede skal betale voldgiftsrettens omkostninger.

Adciterede 1 frifindes for det af adcitanten rejste krav.

I sagsomkostninger skal adciterede til adcitanten betale 40.000 kr. Adcitanten skal betale voldgiftsrettens omkostninger.

Versioner

1. 2002-05-24