Gelex

Voldgiftssag afgjort af voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed

GældendeVersion 2002-06-06
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12548@2002-06-06/da

Indhold
  1. Indledning

Denne sag er ved klageskrift modtaget den 23. februar 1999 indbragt for Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, der i medfør af "Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed" har nedsat en voldgiftsret bestående af civilingeniør Sv. Aa. Jensen, direktør Leif Egeskjold og landsdommer Niels Johan Petersen, sidstnævnte som rettens formand.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede skal betale 398.687,50 kr. inkl. moms subsidiært et mindre beløb med procesrente af 184.937,50 fra den 21. januar 1998, af 56.250,00 fra den 21. februar 1998 og af 157.500,00 fra den 21. marts 1998, subsidiært at det samlede beløb forrentes med procesrente fra klageskriftets indgivelse den 23. februar 1999, alt til betaling sker.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb.

Den 30. oktober 1997 accepterede indklagede klagerens tilbud om levering af tagmonteringsarbejde på nyt kraftvarmeværk, i alt 815 m² for en samlet entreprisesum af 325.000 kr. + moms eller i alt 406.250 kr. Tagisolering og gips skulle leveres af indklagede, hvorimod klageren skulle levere under- og overpap samt 25 ovenlys.

Arbejdet begyndte omkring 1. december 1997. Der opstod problemer for indklagede med levering af aftalte materialer, og klagerens bemanding af pladsen var nogle dage tilsyneladende ikke tilfredsstillende.

Den 15. december 1997 sendte indklagede følgende fax til klageren:

"Efter som indklagede ikke har modtaget accept på ovennævnte sag, men I er opstartet, betragter vi som accepteret.

Det er utilfredsstillende, at der ikke har været mandskab i dag mandag den 15. december, og ser ingen grund til at betale weekend tillæg for det udførte arbejde, da det kunne have været udført d.d.

Der skal være mandskab i morgen. De skal være færdig med Turbine/Generator, kedelafsnit og kølegård til den 24. december 1997."

Den 29. december 1997 sendte indklagede følgende telefax til klageren:

"Vi har konstateret d.d. at der ikke er tagdækkere på ovennævnte sag. Jeg er blevet nød til at sætte andre tagdækkere på opgaven på DIN regning."

Denne fax blev fulgt op af endnu en fax fra indklagede den 2. januar 1998.:

"Vi har dags dato endnu en gang konstateret, at De ikke har været på pladsen, endsige udført det arbejde, som vi har aftalt.

Såfremt turbinetag med videre ikke er færdigt inden mandag morgen, forbeholder vi os ret til omgående for Deres regning at færdiggøre entreprisen.

Vi gør endvidere opmærksom på, at det arbejde De p.t. har udført, er under al kritik; f.eks. er isolering uafdækket og ovenlys ikke inddækket.

Der ligger affald, som kan blæse omkring og forårsage skade andre steder.

Endvidere konstaterer vi, at plastaffald m.m. gemmes under tagisolering i trapezbølgerne. Dette er helt uacceptabelt, og De lovede selv på mødet i mandags, at dette IKKE ville forekomme.

Vi synes at dette er et dårligt tegn på et fremtidigt samarbejde, og De anmodes kraftigt om at få rettet ovennævnte inden kommende mandag, og at De fremover fører et bedre tilsyn med Deres medarbejdere."

Den 6. januar 1998 havde indklagede tabt tålmodigheden og sendte følgende fax til klageren:

"Vi har d.d. konstateret, at der ikke er tagdækkere på ovennævnte sag. Jeg har entreret med andre tagdækkere, som færdiggør kølegård, luftgård og mellembygning.

Jeg mener, at ledelsen fra Jeres side har været under al kritik.

Tagdækningen er ringe udført, der mangler kanter, trekantlister, brønde og generel oprydning.

."

Indklagede rettede samme dag en forespørgsel pr. fax til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed for at "igangsætte en voldgiftssag i.h.t. AB 92 § 45 på firma: Klageren". Denne henvendelse blev ikke fulgt op fra indklagedes side.

Der er af klageren fremlagt nogle referater udarbejdet af klageren fra fire "entreprenørmøder", der skal være afholdt i tiden 8. januar til 27. januar 1998. Mødereferaterne, der nærmest fremstår som byggemødereferater, angiver, at møderne er holdt mellem indklagedes byggeleder og direktør hos klageren. Indklagede har bestridt at have modtaget disse referater, endsige deltaget i møderne.

Det fremgår af fremlagte fakturaer, at indklagede fra ca. 8-10. januar 1998 antog fremmede håndværkere til at færdiggøre klagerens arbejde.

Klagerens krav er opgjort således:

Fakturaer for udført arbejde inkl. moms 400.250,00

med fradrag af modtaget a conto inkl. moms 1.562,50

Samlet krav 398.687,50

Indklagede har opgjort sit krav ekskl. moms således:

Aftalt entreprisesum 325.000,00

Afholdte udgifter til færdiggørelse ved fremmed entreprenør 141.308,50

Afholdte materialeudgifter, der henhører under entreprisen 34.127,37

Ekstra stilladsleje 67.334,40

Udgift til kraner og bortskaffelse af affald 68.973,90

Udgift til styring af færdiggørelsen 15.000,00

Sikkerhedsstillelse 10% af aftalt entreprisesum 32.500,00

Saldo indklagede til gode 34.244,17

Der er afgivet forklaring af direktør hos klageren og af indklagedes byggeleder.

Direktør hos klageren har bl.a. forklaret, at de materialer, som indklagede skulle levere, kom gradvis i klatter, senest medio januar 1998. selv om der var tale om tagmaterialer, blev de i strid med sædvane leveret på jorden, således at klageren måtte fremskaffe en mobil kran. De tidsfrister, som indklagede fastsatte var helt urealistiske. Der blev afholdt ugentlige entreprenørmøder fra den 7. januar 1998. han har ikke aftalt med indklagede, at der skulle sættes andre end klagerens egne folk ind på pladsen.

Indklagedes byggeleder har bl.a. forklaret, at indklagede ikke havde sjak nok til at udføre tagarbejdet. Af hensyn til leveringen havde indklagede bestilt tagdækningsmaterialer. Man endte med at antage klageren som underentreprenør. Det var af hensyn til kraftvarmen vigtigt, at der var tæt tag inden jul, men han forstod på klageren, at man godt kunne klare opgaven. Ovenlys alene, der skulle leveres af klageren, har formentlig kostet ca. 75.000 kr. Tagarbejdet begyndte ifølge byggemødereferaterne den 1. december 1997. Klageren havde ikke folk nok på pladsen på grund af arbejde på nogle andre haller. Vidnet talte med direktøren hos klager efter afsendelsen af faxen den 15. december 1997, men det kom der ikke meget ud af. Formentlig den 29. december 1997 satte han et af sine egne tagsjak på 2 mand i gang på taget. Han fortalte klagers direktør herom, og de aftalte, at der på denne baggrund skulle gives et fradrag, men det skete ikke. Klageren reagerede ikke på modtagelsen af faxen af 2. januar 1998.

klageren har til støtte for sin påstand nærmere anført, at den tidsplan, der var fastsat, ikke kunne holde, allerede fordi indklagede ikke sørgede for, at de nødvendige materialer var rettidigt til stede på byggepladsen. Klageren har opfyldt alle forpligtelser fuldt ud og mangelfrit. Derfor har indklagede ikke været berettiget til at sætte andre håndværkere til at færdiggøre entreprisen. Det er i hvert tilfælde ikke ved stadeopgørelsen fastslået, at der skulle være mangel, eller at byggeriet ikke var færdiggjort.

Indklagede har til støtte for sin frifindelsespåstand nærmere anført, at klageren ikke har overholdt tidsplanen og ikke har mandet op, trods anmodning. Det er ikke korrekt, at de materialer, som indklagede skulle levere, ikke var rettidigt til stede. Klageren har derfor været berettiget efter påkrav til at lade entreprisen færdiggøre ved andre håndværkere for klagerens regning.

Voldgiftsretten skal udtale:

Ophævelse af entreprisekontrakten er foretaget af indklagede, uden at det dog overfor voldgiftsretten er godtgjort, at ophævelsen har været berettiget. Efter AB 92 § 44 er det således indklagede, der for at sikre sig bevis, burde have foranlediget registreringsforretning foretaget.

Der foreligger ikke i sagen oplysninger, der kan erstatte oplysningerne i en registreringsforretning. Af de fremlagte byggemødereferater fremgår, at klagerens arbejde ikke var så langt fremme, som forventet, men hertil skal bemærkes, at klageren ikke deltog i byggemøderne.

Efter de afgivne forklaringer og det i øvrigt foreliggende materiale finder voldgiftsretten, at klageren skønsmæssigt har udført arbejde for 250.000 kr. udover de 1.562,50 kr., der allerede er betalt.

I dette omfang tages klagerens påstand til følge.

Indklagede skal inden 14 dage til klageren betale 250.000 kr. med procesrente fra den 23. februar 1999.

Inden samme frist skal indklagede til klageren betale voldgiftssagens omkostninger med 20.000 kr.

De omkostninger, der har været forbundne med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal inden samme frist betales af klageren med 1/3 og indklagede 2/3 efter særskilt opgørelse.

Versioner

  1. 2002-06-06