Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12554@2001-09-26/da

Indhold

1. Indledning

afsagt den 26. september 2001 af den voldgiftsret med landsdommer Peter Lilholt som eneste voldgiftsmand, Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed den 7. december 2000 har nedsat i denne voldgiftssag.

INDLEDNING

Denne voldgiftssag har klageren anlagt ved klageskrift modtaget i Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed den 28. august 2000. Klageren har i klageskriftet indklaget indklagede.

Sagen har været mundtlig forhandlet den 24. august 2001.

PARTERNES PÅSTANDE

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 267.097,01 kr. med tillæg af nærmere angivne renter.

Indklagede har påstået frifindelse.

SAGENS OMSTÆNDIGHEDER

Tvisten under denne sag angår spørgsmålet, om indklagede er erstatningsansvarlig som følge af, at der i en ny svinestald, som indklagede havde opført på klagerens landbrugsejendom, natten mellem den 9. og 10. august 1997 døde 200 svin på grund af manglende ventilation.

Indklagede stod som hovedentreprenør for opførelsen af svinestalden og for montering af staldens ventilationsanlæg. Indklagede havde som leverandør af ventilationsanlægget antaget en underentreprenør, der den 11. februar 2000 er erklæret konkurs.

Sagens nærmere omstændigheder er gengivet i klagerens klageskrift af 25. august 2000. Parterne har været enige om, at klagerens sagsfremstilling kan lægges til grund ved sagens behandling.

Sagsfremstillingen i klageskriftet lyder således:

Sagsforløb:

Den 18. december 1996 afgav indklagede tilbud til klager om opførelse af en ny ungsvinestald.

I tilbudet er bl.a. anført, at der ikke er medregnet el- og VVS-arbejde.

Tilbuddet fremlægges som sagens bilag 1.

Den 16. januar 1997 fremsatte indklagede et tillæg til tilbuddet vedrørende udvidelse af ungsvinestalden med 2,50 meter, således at der i stedet for 14 stier blev 16 stier.

Tillægget fremlægges som sagens bilag 2.

Den 29. januar 1997 udarbejdede indklagede et tillæg nr. 2 til det oprindelige tilbud.

Tillæg nr. 2 fremlægges som sagens bilag 3.

Den 3. februar 1997 udarbejde indklagede, en tilbudsopstilling, hvoraf fremgår, at tilbudsprisen nu i alt udgjorde kr. 480.120 + moms. Endvidere fremgår det af tilbudsopstillingen, at også tømrerentreprisen blev trukket ud, svarende til et beløb på 150.280 kr. Endelig fremgår det af tilbudsopstillingen, at indklagede ville sørge for myndighedsbehandling, koordinering samt tegninger og beskrivelser også til tømrer.

Tilbudsopstillingen fremlægges som bilag 4.

Den 27. februar 1997 udarbejdede indklagede en entreprisebeskrivelse og under pkt. 09.08 ventilation er følgende anført:

"Der leveres og monteres undertrykventilation med luftindtag gennem vægventiler og udsugning gennem ventilationsskorstene.

Udsugningen er med automatisk styret hastighedsregulering, overtryksspjæl og konus.

Ventilationsanlæggene er forsynet med nødopluk."

Entreprisebeskrivelsen fremlægges som sagens bilag 5.

Efterfølgende blev klager bekendt med et tilbud/ordrebekræftelse fra underentreprenøren stilet til indklagede vedrørende ventilationsanlægget.

Tilbudet/ordrebekræftelsen fremlægges som sagens bilag 6.

Klager antog en autoriseret el-installatør til at udføre el-installationsarbejdet i forbindelse med opførelsen af ungsvinestalden og den pågældende el-installatør sørgede herunder også for tilslutning af strøm til det ventilationsanlæg, der blev leveret og opsat af indklagede.

Faktura fra den autoriserede el-installatør fremlægges som sagens bilag 7.

Den 4. marts 1997 udarbejdedes kontrakt mellem klager og indklagede.

Af kontraktens side 2 fremgår, at entreprisesummen blev ændret fra kr. 480.120 til 475.120, idet der blev reduceret med kr. 5.000,00 vedrørende rabat på vægelementer.

Entreprisesummen udgjorde herefter inkl. moms i alt kr. 593.900.

Af kontraktens side 1 fremgår i øvrigt at arbejdet skulle udføres i henhold til bl.a. "Bygningsbeskrivelse af 27.02.1997", hvilket angiveligt er den føromtalte entreprisebeskrivelse af 27. februar 1997, fremlagt nu som sagens bilag 5.

Endelig fremgår det af kontrakten vedrørende byggestyring, at "Indklagede forestår styringen af de arbejder, der er omfattet af nærværende kontrakt med tilsyn og afholdelse af byggemøder efter behov."

Kontrakten er underskrevet af begge parter den 12. maj 1997.

Processuelt kan særligt bemærkes, at kontraktens side 3 under punktet "Øvrige betingelser" bl.a. indeholder følgende vilkår:

"Arbejder og leverancer udføres i henhold til AB 92 med følgende undtagelser/ændringer/tilføjelser:

§ 6 ..

§ 8 Entreprenøren og dennes underentreprenør skal være medforsikret i bygherrens brand/stormskade og all-risk-forsikringer.

All-risk-forsikring dog kun ved ombygninger/renoveringer .."

Det er senere under sagen blevet oplyst, at indklagede ikke i overensstemmelse med AB 92 § 8, stk. 3 har tegnet sædvanlig ansvarsforsikring.

Kontrakten fremlægges som sagens bilag 8.

Byggeriet blev gennemført i perioden fra april til juli måned 1997.

Efter el-installatørens færdiggørelse af installationsarbejderne forespurgte klager hos indklagede om han kunne tage stalden i brug.

Dette blev bekræftet af indklagedes medarbejder.

Baggrunden for klagers forespørgsel var, at klager ønskede at sikre sig at epoxybehandling under staldens foderautomater var færdighærdet inden han tog stalden i brug.

Klager indsatte herefter den 16. juli 1997 120 grise i den nye stald.

Disse grise blev overflyttet fra en ældre stald, som skulle renoveres bl.a. med en ny gyllekanal.

Den 18. juli 1997 modtog klager yderligere 80 smågrise fra sin sædvanlige smågriseleverandør og disse smågrise indsattes ligeledes i den nye stald.

Den 29. juli 1997 flyttede klager 40 grise fra den nye stald tilbage i den gamle stald.

Den 30. juli 1997 modtog klager yderligere 40 smågrise fra klagers sædvanlige smågriseleveranør og disse smågrise indsattes ligeledes i den nye stald.

Den nye stald indeholdt herefter 200 svin.

Klager tilså rutinemæssigt svinene søndag morgen den 10. august 1997 og konstaterede da, at størstedelen af svinene var døde angiveligt på grund af iltmangel og hedeslag.

Klager observerede ved tilsynet, at stalden var stærkt tilemmet og nærmest virkede som en dampende sauna.

Klager åbnede straks døren i staldens gavl for derved at sikre frisk luft i stalden.

Samtidig konstaterede klager, at staldens vægventiler og spjældet i staldens ventilationsskorsten var totalt lukkede.

Straks herefter sørgede klager for, at der via hans ægtefælle skabtes kontakt til en vagtdyrlæge samtidig med, at klager tog vinduerne ud af stalden for at sikre yderligere frisk luft til stalden.

Umiddelbart herefter kontaktede klager telefonisk elinstallatøren og klager forsøgte ligeledes at opnå telefonisk kontakt til indklagede.

Klager vendte på ny tilbage til stalden og konstaterede, at staldens vægventiler og spjældet i ventilationsskorstenen nu var åbnede.

Efter dyrlægens ankomst og medens denne var i færd med at aflive de overlevende grise i henhold til Lov om værn for dyr, ankom el-installatøren.

Efter el-installatørens konstatering af det skete, forlod han på ny ejendommen.

Efterfølgende opnåede klager kontakt med en ansat hos indklagede.

Indklagedes ansatte ankom straks til stalden og efter besigtigelsen af det passerede ringede indklagedes ansatte til underentreprenøren, der havde leveret ventilationsanlægget.

Herefter ankom en montør fra underentreprenøren og denne udtalte, at han formodede at vide, hvad fejlen var.

Klager udtalte herefter, at man ikke skulle gå i gang med at finde fejlen i ventilationsanlægget før den medvirkende elinstallatør på ny var tilkaldt.

Elinstallatøren ankom herefter på ny til ejendommen og i fællesskab med montøren fra underentreprenøren undersøgtes fejlmulighederne og det konstateredes herunder, at en mikroswitch (lus) stod i ren forkert position.

Den forkerte position betyder, at når temperaturen i stalden når den forud fastsatte grænse for, hvornår nødventilationen skal indtræde (grænsen var korrekt sat til 35 grader celcius), vil anlægget automatisk lukke for alle ventiler i staldens vægge og lukke for spjældet til ventilationsskorstenen, i stedet for som korrekt at åbne samtlige ventiler og spjæld i ventilationsskorstenen.

Såvel elinstallatøren samt indklagedes ansatte, der stadig var til stede, fik forevist fejlen og var enige i, at dette var den tekniske årsag til uheldet.

Dagen efter, d.v.s. den 11. august 1997 blev på ny afholdt et møde på klagers ejendom med deltagelse af indklagede, elinstallatøren samt en bygningskonsulent, der var referent.

Referat af det på mødet passerede fremlægges som sagens bilag 9.

Elinstallatøren anmeldte straks sagen til sit forsikringsselskab. Forsikringsselskabet tilskrev imidlertid allerede den 15. august 1997 til klager og afviste at elinstallatøren var erstatningsansvarlig.

I skrivelsen anføres bl.a. at hovedentreprenøren (indklagede) burde have medtaget installation af alarmanlæg i tilbuddet og installation af alarmanlægget havde medført, at fejlen var opdaget inden grisene døde.

Skrivelsen fra forsikringsselskabet fremlægges som sagens bilag 10.

I forbindelse med elinstallatørens arbejde var denne i besiddelse af bl.a. plantegning over bygningen.

Plantegningen fremlægges som sagens bilag 11.

Elinstallatøren var endvidere i forbindelse med udførelsen af elinstallationerne i besiddelse af el-diagram for ventilationsanlægget.

Eldiagrammet fremlægges som sagens bilag 12.

Endelig var elinstallatøren i besiddelse af brugervejledning udarbejdet af underentreprenøren vedrørende ventilationsanlægget.

Brugervejledningen er udarbejdet på dansk og består af 23 sider.

Kopi af brugervejledningens forside samt indholdsfortegnelse fremlægges som sagens bilag 13.

Elinstallatøren afgav en særskilt erklæring om, at der ikke var udført nødvendige udligningsforbindelser i forbindelse med elinstallation i den nye svinestald.

Erklæringen fremlægges som sagens bilag 14.

Det er klagerens opfattelse, at denne erklæring ikke berører nærværende sags tvist.

Klager har via fællesledelsen for svineavl og produktion, ladet udarbejde en tabsopgørelse.’

Tabsopgørelsen danner grundlag for en del af påstanden under nærværende sag.

Tabsopgørelsen fremlægges som sagens bilag 15.

Herudover har klager haft en række positive udgifter i anledning af udarbejdelse af tabsopgørelse samt oprydning.

Fakturaerne herfor fremlægges som sagens bilag 16, 17, 18, 19 og 20.

Klager reklamerede atter den 29. august 1997 til indklagede og henstillede at det blev afklaret mellem den medvirkende elinstallatør og indklagede indbyrdes, hvor ansvaret skulle placeres.

Skrivelsen fremlægges som sagens bilag 21.

Indklagedes sædvanlig benyttede forsikringsselskab, meddelte ved skrivelse af 2. oktober 1997 til klagers advokat, at man ikke kunne varetage indklagedes interesser i sagen.

Klager har efterfølgende, som allerede nævnt, bragt i erfaring at dette skyldes, at forsikringsselskabet ikke havde tegnet ansvarsforsikring for indklagede.

Skrivelsen fremlægges som bilag 22.

Herefter tilskrev klager via sin advokat indklagedes advokat den 7.10.1997 og rykkede for stillingtagen til ansvarsfordelingen.

Skrivelsen fremlægges som bilag 23.

Indklagede meddelte via sin advokat ved skrivelse af 14. oktober 1997 til klagers advokat, at indklagede ikke kunne anerkende erstatningsansvar, idet indklagedes advokat samtidig henviste til at den medvirkende elinstallatør var ansvarlig for fejlen vedrørende nødoplukning af spjæld m.v.

Skrivelsen fremlægges som bilag 24.

Klager udtog herefter stævning mod den medvirkende elinstallatør og underrettede indklagedes advokat herom ved skrivelse af 4. februar 1998, ligesom klagers advokat opfordrede indklagede til at indtræde i retssagen til støtte for klagers påstand mod elinstallatøren og ligesom indklagede opfordredes til at varetage egne interesserer, idet det samtidig oplystes, at det var elinstallatørens opfattelse at der var begået fejl af indklagede.

Skrivelsen fremlægges som bilag 25.

Der blev afholdt et møde på ejendommen fredag den 13. februar 1998 kl. 11.00.

Mødets formål var endnu engang at forsøge at forklare, hvor ansvaret for fejlen vedrørende nødoplukket skulle placeres.

I mødet deltog bl.a. indklagede.

Ved skrivelse af 19. februar 1998 fra indklagedes advokat til klagers advokat meddeltes, at indklagede ikke var indstillet på at indtræde i sagen.

Skrivelsen fremlægges som bilag 26.

Ved skrivelse af 5. maj 1998 fra klagers advokat blev henvist til tidligere fremsendt kopi af stævning med bilag samt kopi af svarskrift, ligesom der nu blev fremsendt syns- og skønstema, som parterne i retssagen var blevet enige om.

Endvidere blev oplyst, at parterne i retssagen var blevet enige om, at lade Dansk Ingeniørforenings Voldgiftsret bringe en person i forslag som syns- og skønsmand og at dette i øvrigt allerede var sket, idet en elingeniør og afdelingsleder var bragt i forslag som syns- og skønsmand.

Indklagedes advokat blev opfordret til, at fremsætte eventuelle bemærkninger til syns- og skønstemaet samt valg af syns- og skønsmand, ligesom opfordring til at indtræde i sagen på ny blev fremsat over for indklagede.

Skrivelsen fremlægges som bilag 27.

Indklagede fremsendte ikke bemærkninger til syns- og skønstema eller valg af syns- og skønsmand.

Efter afholdelse af syns- og skønsforretning fremsendte klagers advokat den 3. august 1998 kopi af syns- og skønsrapport og udkast til tillægsspørgsmål til indklagedes advokat.

Samtidig opfordredes indklagede til at frafalde voldgiftsklausulen, således at klager kunne adcitere indklagede i den verserende retssag mellem klager og elinstallatøren.

Skrivelsen fremlægges som sagens bilag 28.

Indklagede svarede ikke på skrivelsen før skrivelse af 22. oktober 1998 fra indklagedes advokat, hvoraf fremgår, at man blot ønskede en dom tilstillet, når denne forelå i sagen mellem klager og elinstallatøren.

Skrivelsen fremlægges som bilag 29.

Klagers advokat fremsendte ved skrivelse den 23. november 1998 kopi af dom afsagt af retten i Middelfart den 17. november 1998.

Ved dommen blev klager alene tilkendt ½ erstatning, idet det ved dommen blev fastslået, at klager havde udvist egen skyld ved at have undladt at sørge for, at der blev installeret et alarmsystem til ventilationsanlægget.

Som følge heraf forespurgte klager ved den nævnte skrivelse af 23.11.1998 indklagedes advokat, hvorvidt man var indstillet på, at deltage i et forligsmøde.

Skrivelsen fremlægges som bilag 30.

Efterfølgende ankede elinstallatøren byretsdommen til Østre Landsret og i denne forbindelse erindrede indklagedes advokat ved skrivelse af 2.12.1998 om svar på ovennævnte skrivelse af 23. november 1998.

Rykkeren fremlægges som bilag 31.

Indklagedes advokat svarede ved skrivelse af 16.12.1998 til klagers advokat og afviste herunder erstatningspligt i sagen.

Skrivelsen fremlægges som bilag 32.

Ved skrivelse af 5. januar 1999 fra klagers advokat til indklagedes advokat blev stillet forslag om suspension af forældelse og passivitetsindsigelse, således at klager indtil videre kunne vente med indgivelse af klageskrift til Voldgiftsretten indtil Østre Landsretssagen måtte være afgjort.

Skrivelsen fremlægges som bilag 33.

Klagers advokat rykkede for svar herpå ved skrivelse af 25. januar 1999 til indklagedes advokat.

Skrivelsen fremlægges som bilag 34.

Indklagedes advokat meddelte ved skrivelse af 28. januar 1999 til klagers advokat, at det accepteredes at forældelsesfristen blev suspenderet på baggrund af den verserende sag.

Skrivelsen fremlægges som bilag 35.

Østre Landsret afsagde dom i sagen mellem klager og elinstallatøren og ifølge dommen blev elinstallatøren i det hele frifundet for erstatningsansvar i sagen.

Kopi af dommen blev ved klagers advokats skrivelse af 25. april 2000 fremsendt til indklagedes advokat.

Fremsendelsesskrivelsen fremlægges som bilag 36.

I skrivelsen oplystes endvidere, at det var klagers opfattelse, at indklagede alene havde ansvaret for fejlen ved det pågældende ventilationsanlæg.

Indklagedes advokat meddelte ved skrivelse af 26. juni 2000 til klagers advokat, at indklagede ikke ønskede at medvirke til en forligsmæssig løsning og således ikke kunne anerkende erstatningsansvar i sagen.

Skrivelsen fremlægges som bilag 37.

Udskrift af dombogen for retten i Middelfart af dom afsagt den 17. november 1998 i sagen mellem klager og elinstallatøren fremlægges som bilag 38.

Udskrift af supplerende redegørelse i henhold til Rpl. § 336a, stk. 3 fra retten i Middelfart fremlægges som sagens bilag 39.

Udskrift af Østre Landsret dom af 15. marts 2000 fremlægges som sagens bilag 40.

Som allerede beskrevet blev der i forbindelse med retssagen mellem klager og elinstallatøren afholdt syn og skøn.

Syns- og skønserklæring af 30. juni 1998 fremlægges som sagens bilag 41.

Tillægserklæring nr. 1 af 7. august 1998 fremlægges som sagens bilag 42.

Tillægserklæring nr. 2 udarbejdet i forbindelse med ankesagens behandling for Østre Landsret fremlægges som bilag 43.

Af skønserklæringen (nu fremlagt som bilag 41) fremgår særligt ad svar på spørgsmål 5, at leverandøren af ventilationsanlægget har forpligtelse til at oplyse bygherren om indholdet af bekendtgørelse nr. 998 af 14. december 1993 om beskyttelse af svin § 7, stk. 2 vedrørende installation af alarmsystem.

Af samme skønserklærings svar ad spørgsmål 7 og 8 fremgår, at elinstallatøren med rimelighed kan forudsætte, at spørgsmål om installering af alarmsystem er afklaret mellem bygherren og leverandøren af ventilationsanlægget.

Ifølge syns- og skønsmandens forklaring for Byretten (gengivet nu i sagens bilag 39 side 9 nederst) er det normalt, at leverandøren (her indklagede) medvirker når ventilationsanlægget sættes i gang og at den entreprenør der arbejder på stalden subsidiært på ventilationsanlægget bør sikre sig, at idriftsætning af anlæg ikke sker uden at leverandøren er til stede.

Servicemontøren ansat hos underentreprenøren afgav ligeledes forklaring i byretten og af hans forklaring (nu bilag 39 side 8 midten) fremgår, at såfremt underentreprenøren var kommet til stede og havde indreguleret anlægget, ville man have opdaget fejlen.

For landsretten forklarede Kim Nielsen supplerende (nu bilag 40 side 2), at underentreprenøren godt kunne have stillet switchene i styringsboksene uden at strømmen var tilsluttet.

Tabsopgørelse:

Klager opgør tabet således:

200 døde svin af kr. 570,00 Kr. 114.000,00

Manglende dækningsbidrag for døde svin 200 x 60 dage x 1,96 kr. Kr. 23.520,00

Manglende dækningsbidrag for 120 stipladser x 23 dage x 1,96 kr. Kr. 5.410,00

Konsulentbistand til tabsopgørelse Kr. . 1.050,00

Betalt dyrlægeregning Kr. 1.172,50

Betalt Falck Kr. 5.504,00

Betalt til destruktion Kr. 4.827,52

Betalt for referattagning m.v. af Bygnings- og maskinkontoret Kr. 1.875,00

Rensning af stald Kr. 3.075,00

Kr. 160.434,02

BYRETSSAG MOD ELINSTALLATØREN:

..

I alt omkring byrets- og ankesag kr. 106.662,99

TAB I ALT svarende til stævningspåstand kr. 267.097,01

Indklagede har i sit foreløbige svarskrift af 6. november 2000 i tilslutning til sagsfremstilling vedrørende indgåelsen af kontrakten mellem klageren og indklagede anført, at klageren alene ønskede, at indklagede skulle stå for de i kontrakten omhandlede ting og ikke yderligere, hvorfor indklagede tog det som en selvfølge, at klageren selv ville sørge for at få installeret alarmanlæg i forbindelse med elektrikerarbejdet.

BEVISFØRELSEN

Dokumentbeviser

Der har under voldgiftssagens mundtlige forhandling været enighed mellem parterne om, at de bilag, der er nævnt i klagerens sagsfremstilling, kan anvendes som dokumentation under voldgiftssagen. Det gælder også de syns- og skønserklæringer af 30. juni 1998, 7. august 1998 og 27. maj 1999, som syns- og skønsmanden har afgivet under den sag mellem klageren og elinstallatøren der blev afsluttet ved Østre Landsrets ankedom af 15. marts 2000. (Ved dommen blev elinstallatøren frifundet for erstatningsansvar for selskabets udførelse af elinstallationsarbejde i forbindelse med svinestaldens opførelse.) Det gælder endvidere gengivelse af de parts- og vidneforklaringer, der under den sag blev afgivet for byret og landsret.

Under voldgiftssagens mundtlige forhandling er der blandt andre følgende dokumenter foretaget supplerende dokumentation:

Fra sagens bilag 6, Tilbud/ordrebekræftelse af 3. december 1996 fra underentreprenøren til indklagede vedrørende ventilationsanlægget, er det dokumenteret, at der på side 1 står følgende:

"Når stalden er fyldt med dyr, er det købers pligt at rekvirere vor servicetekniker for optimal indregulering af anlægget."

Fra sagens bilag 40, Østre Landsrets dom af 15. marts 2000 i sagen mellem klageren og elinstallatøren, er det dokumenteret, at landsretten som begrundelse for at frifinde elinstallatøren har anført følgende:

"Efter det for landsretten oplyste, herunder syns- og skønnet, har appellanten (elinstallatøren) ikke begået fejl i forbindelse med elinstallationen, der er sket i overensstemmelse med de udleverede diagrammer. Det er endvidere ikke godtgjort, at appellanten i forbindelse med elinstallationen har foretaget ansvarspådragende indgreb i anlægget. Appellanten, der efter afslutning af elarbejdet udtrykkeligt overfor indstævnte (klager) har tilkendegivet, at han ikke havde kendskab til anlæggets funktion som sådan og at leverandøren af anlægget derfor skulle tilkaldes til kontrol, kan heller ikke i øvrigt anses for ansvarlig for anlæggets funktion, heller ikke ud fra rådgiver hensyn. Da der endelig ikke er grundlag for at pålægge appellanten ansvar efter stærkstrømsreglementet tages appellantens påstand (om frifindelse) til følge."

Fra en billedserie (bilag 44), gengivet i fotokopi i farver, der over 4 sider viser 14 fotografier, er det forevist, hvorledes de komponenter, der er nævnt under sagen, ser ud, og hvorledes de er monteret i klagerens svinestald.

Forklaringer

Klageren har vedstået sin forklaring afgivet i retten i Middelfart under domsforhandlingen i første instans af sagen mellem klageren og elinstallatøren. Klageren har supplerende forklaret, at han nok har læst eller vidst, at ventilationsanlægget skulle indreguleres, og at han flere gange talte med indklagedes projektleder om det i telefonen. Han fik imidlertid ikke noget at vide om, at der skulle foretages en egentlig indkøring, inden anlægget var driftssikkert. Han har aldrig særskilt drøftet ventilationsentreprisen med folk fra indklagede eller folk fra ventilationsfirmaet.

Indklagedes projektleder har vedstået sin forklaring afgivet i retten i Middelfart under domsforhandlingen i første instans af sagen mellem klageren og elinstallatøren. Han har supplerende forklaret, at der fra klagerens landbrugskonsulent var lagt op til, hvilken slags ventilation, der skulle installeres. Tilbudet fra underentreprenøren af 3. december 1996 (bilag 6) blev sendt til klageren. Det ville have kostet et par tusinde kroner ekstra at etablere et alarmanlæg i den nye stald, det vil sige forbinde en føler i den nye stald til det alarmanlæg, der allerede forefandtes på klagerens ejendom. Et ventilationsanlæg som det , der blev installeret hos klageren, bliver altid afprøvet af den elektriker, der forestår elinstallationen, som også omfatter montering af ledninger på ventilationsanlæggets enkelte komponenter. Han har drøftet indreguleringen eller "finindstillingen" med klageren og sagt, at ventilationsanlægget når stalden var fuld sagtens kunne køre, indtil finindstillingen var foretaget. Det er efter hans opfattelse "kunden" (klageren), der skulle tilkalde ventilationsfirmaet, og han har sagt til klageren, at det var ham, der skulle rekvirere underentreprenøren, når stalden var fuld. Det er også "kunden", der skal rykke, hvis ventilationsfirmaet ikke møder op. Indreguleringen burde være foretaget omkring den 1. august 1997.

Underentreprenørens udviklingschef der er udviklingschef i det ventilationsfirma, der blev dannet efter underentreprenørens konkurs, har redegjort for betydningen af sagens bilag 12, "Eldiagram for Apollo 10" og oplyst, at " T 41 Termostat for max temperatur " er diagrammets betegnelse for termostaten til nødventilationen, samt fortalt, at " Servomotor, indlæsning" er den elkomponent, der regulerer luftindtaget. Han har endvidere på de fotografier af stalden og dens interiør, der er fremlagt under den mundtlige forhandling (bilag 44), påvist, hvor termostaten fysisk er placeret i stalden (yderst til venstre på fotografiet nederst til højre på billedseriens første side). Selve Apollostationen er den tredje komponent fra venstre på samme fotografi. Termostaten til nødventilationen bestemmer, hvornår nødventilationen skal træde i funktion. Den vil normalt være indstillet til at træde i funktion, hvis temperaturen stiger mere end 2-3 grader over normal staldtemperatur. Denne er årstidsafhængig, men vil om sommeren normalt være på 22-23 grader. De fire fotografier på billedseriens side 2 forestiller "Trækstationen for regulering af luftindtaget". Den sidder på staldvæggen og regulerer med en fjeder og wirer luftindtagene, der ses på billedseriens side 4. Den er styret over termostaten og Apollostyringen. Komponenten, der styrer trækstationen for udsugning, sidder som det fremgår af billedseriens side 3 oppe under loftet ved selve udsugningskanalen. Det er ventilationsfirmaet, der monterer de to trækstationer og spjældet i udsugningen. Trækstationens elektriske komponenter er indkapslet i en lukket stålkasse, der udvendigt i bunden er forsynet med en metalplade med påskrift (bilag 45), hvoraf en sagkyndig kan se, at nøddriftanlægget kan køre både "clockwise" og "contra-clockwise". Denne oplysning bør få en elektriker til at sikre sig, at omløbsretningen for nøddrift er korrekt indstillet. Vidnet kan af fotografierne ikke se, om pladen findes på den afbildede trækstation, eller om den som antydet i servicemontørens forklaring i byretten i Middelfart manglede. På pladen har den amerikanske fabrikant angivet to muligheder ved under ordet "ENERDRIVE" at skrive "CW" og "CCW" . Muligheden for, at omløbsretningen for nøddriftanlægget kan være både "med uret" og "mod uret" fremgår også af det engelsksprogede bilag 21, der er et dokument, som den amerikanske fabrikant af modulet ledsager dette med, når det sælges til fabrikanter af anlæg, hvori den pågældende komponent skal indgå. Komponenten bruges til meget andet end til ventilationsanlæg i svinestalde. Af dokumentet, der således hverken er beregnet for elektrikere eller "forbrugere", er muligheden angivet ved, at der under diagrammet på side 2 i højre spaltes venstre side er skrevet "CW" og nedenunder "CCW" . Inden Ventilationsfirmaet har leveret trækstationen, er det ikke muligt med sikkerhed at stille "Switchen" for nødanlæggets omløbsretning "rigtigt", idet man ikke på forhånd ved, hvorledes anlægget skal monteres på stedet. Når man er på stedet, kan man imidlertid se, hvorledes ventilationsanlægget er konstrueret og opsat, og det vil i den forbindelse være muligt for ventilationsfirmaets servicetekniker at sikre sig, at omløbsretningen er den rigtige men også elektrikeren, der forbinder de elektriske komponenter med ledninger, skal kunne se det. Det er for elektrikeren ikke nødvendigt at åbne trækstationens stålkasse for at montere ledningerne til og fra trækstationen. Den "køber", der ifølge tilbudet/ordrebekræftelsen af 3. december 1996 skal rekvirere ventilationsfirmaets servicetekniker med henblik på "optimal indregulering", er ventilationsfirmaets køber, som i den konkrete sag er indklagede. Ved indreguleringen justerer man lufthastigheden i luftindtaget. Det kræver, at stalden er fyldt med grise. Ved den lejlighed kontrollerer man også nødoplukket. Nødsystemet er kontrolleret således, at det også fungerer ved strømsvigt.

PARTERNES ANBRINGENDER

Klagerens anbringender

Klagerens anbringender er i klagerens påstandsdokument af 15. august 2001 gengivet således:

Anbringender:

Ad ansvarsgrundlag:

Til støtte for påstanden gør klager gældende

At det af indklagede leverede ventilationsanlæg har været behæftet med en fejl, idet en forhåndsindstilling af de i ventilationsanlægget monterede switches har bevirket, at ventilationsanlæggets nødopluk virkede mod det tilsigtede, når temperaturen i stalden nåede 35 grader Celsius,

At fejlen har været af en så alvorlig karakter, at ventilationsanlægget har været farligt for de i stalden værende dyr,

At indklagede som hovedentreprenør og leverandør af ventilationsanlægget med nødopluk derfor ifalder et erstatningsansvar efter de i retspraksis udviklede regler om produktansvar.

Subsidiært gør klager gældende

At indklagede er erstatningsansvarlig i henhold til AB 92 § 35, stk. 1,

Idet der er tale om mangel, der skyldes fejl eller forsømmelse fra indklagedes side både for så vidt angår ventilationsanlæggets indretning og for så vidt angår indklagedes montering af ventilationsanlægget uden a sørge for nødvendig afprøvning inden ibrugtagning.

Idet der alternativt er tale om en mangel vedrørende egenskaber som ifølge entrepriseaftalen må anses for tilsikret på grund af entrepriseaftalens omtale af, at der med anlægget var leveret et nødopluk.

Ad årsagssammenhæng:

Til støtte for klagers påstand gøres gældende

At ventilationsanlæggets fejl og/eller indklagedes fejlagtige montering og manglende afprøvning har forårsaget betydelig skade på de i stalden værende dyr.

Ad tabsopgørelsen

Klager gør gældende

At indklagedes produktansvar indebærer, at klager har krav på erstatning af ethvert tab forårsaget af ventilationsanlæggets fejl og/eller den fejlagtige montering af ventilationsanlægget,

At klagers tab kan opgøres som sket i henhold til særskilt specifikation af tabet.

Subsidiært såfremt ansvar alene begrundes i AB 92 § 35, stk. 1:

at alene posten manglende dækningsbidrag på henholdsvis kr. 23.520 og kr. 5.410 skal fradrages i klagers erstatningsopgørelse, jf. AB 92 § 35, stk. 2.

Såfremt klager ikke får medhold i den nedlagte påstand, gør klager gældende:

at indklagede er pligtig at yde et forholdsmæssigt afslag i entreprisesummen,

at det forholdsmæssige afslag bør fastsættes til et beløb mindst udgørende den præmie indklagede har sparet ved ikke at opfylde kravet i AB 92 § 8, stk. 3 om tegning af ansvarsforsikring både for så vidt angår indklagedes egen virksomhed og for så vidt angår underleverandøren.

Bestridelser:

Klager bestrider,

At erstatningskravet er bortfaldet ud fra synspunktet om egen skyld.

Indklagedes anbringender

Indklagede har i sit påstandsdokument af 17. august 2001 gengivet sine anbringender således:

Det gøres gældende

At indklagede i henhold til den indgåede entreprisekontrakt har solgt klageren et ventilationsanlæg forsynet med nødopluk,

At indklagede selv har leveret selve ventilationsanlægget, og opsat dette, bortset fra det elektriske, hvilket klagerens elektriker har monteret og i den forbindelse foretaget den elektriske tilkobling,

At når klageren har købt ventilationsanlægget forsynet med nødopluk og haft installationsvejledning til rådighed, så må det forhold, at klagers elektriker tilkobler anlægget og undlader at kontrollere dette klart medføre, at ethvert ansvar for de problemer, der opstår i den forbindelse må påhvile klager alene.

I den forbindelse henvises til, at elinstallatøren går hen og foretager ændringer i installeringen efterfølgende, nemlig ved at skrue op for temperaturindstillingen, for at få spjældene til at åbne sig. I den forbindelse lægges der vægt på, at elinstallatøren selv var forundret over forholdet og påtalte det overfor klageren, uden at denne foretog sig noget i den forbindelse, og igen må have den konsekvens, at ethvert ansvar for den senere indtrufne skade alene må påhvile klageren. Af samme grund afvises det, at indklagede er erstatningsansvarlig i medfør af AB 92 § 35, stk. 1, dels under henvisning til, at det bestrides, at der var mangler ved anlægget i forbindelse med leveringen, og at den forsømmelse, der kan blive tale om, alene er klagerens egen forsømmelse (elektrikerens), og klageren må selv bære risikoen i den anledning.

At det leverede ventilationsanlæg ikke på nogen måde har været behæftet med fejl, hvorfor indklagede ikke kan pålægges at betale erstatning ud fra reglerne om produktansvar. Det fastholdes at det eneste man med sikkerhed ved er, at skaden er sket som følge af, at en kontakt har stået forkert i relation til strømomløbet i nødopluksystemet, som er monteret og installeret af klagerens elektriker. I den forbindelse fastholdes det, at der ikke er nogen dokumentation for, at dette var tilfældet, da leverandøren af anlægget afleverede dette på pladsen.

Det bestrides også, at der er manglende egenskaber ved det leverede ventilationsanlæg, som jo er forsynet med nødopluk i overensstemmelse med aftalen, blot har klageren ikke på nogen måde dokumenteret, at oplukket ikke virker, men derimod alene, at kontakten stod forkert, efter at elektrikeren havde været ude at montere anlægget, og efterfølgende rettet på tingene uden i øvrigt at vide, hvorledes det fungerede, hvilket også er tilkendegivet over for klageren.

Ud fra det anførte bestrides, at der er nogen årsagssammenhæng mellem indklagedes levering af ventilationsanlægget og den indtrufne skade, idet skaden jo alene opstår som følge af, at klagers elektriker ikke sørger for at kontrollere tingene af i forbindelse med opsætningen og tilkoblingen eller i forbindelse med de senere opståede problemer med anlægget.

Klageren var bekendt med forholdene, og foretager sig heller intet selv i den forbindelse.

At indklagede endvidere klart ved leveringen lagde til grund, at klageren var bekendt med bekendtgørelsen af 14. december 1993 om beskyttelse af svin og herunder § 7.2 vedrørende installation af alarmsystem, og at det fremgår af sagen, at såfremt klageren havde haft installeret det pågældende alarmsystem, så ville den i sagen omhandlede skade ikke være sket, hvorfor klagerens erstatningskrav i alle tilfælde bortfalder ud fra synspunktet om egen skyld.

I relation til erstatningsopgørelsen så bestrides denne, idet det fastholdes, at indklagede ikke på nogen måde kan være forpligtet til at bidrage til klagers omkostninger i relation til den førte sag mod installatøren, hvilket også er i fuld overensstemmelse med retspraksis. Det gøres i den forbindelse også gældende, at der er manglende årsagssammenhæng og adækvans mellem den indtrufne skade og omkostningerne i relation til installatøren.

Det bestrides, at indklagede skal betale dækningsbidrag i overensstemmelse med tabsopgørelsen med 23.520,00 og kr. 5.410,00 til klageren for det tilfælde, at denne får medhold i sagen.

Det bestrides i øvrigt ud fra det ovenfor anførte, at indklagede på nogen måde er pligtig til at yde et forholdsmæssigt afslag i entreprisesummen, dels fordi indklagede ikke har handlet culpøst, og dels fordi klageren ikke har dokumenteret, at der var mangler ved indklagedes entreprise.

Slutteligt omkring klagers anbringende om, at et forholdsmæssigt afslag bør sættes til mindst et beløb svarende til den sparede præmie, er blot at anføre, at dette er sagen fuldstændig uvedkommende, og argumentet er uforståeligt for indklagede, der afviser det omhandlede.

VOLDGIFTSRETTENS BEGRUNDELSE OG RESULTAT

Det er ikke gjort gældende, at indklagedes ydelse for så vidt angår ventilationsanlæggets bygningsmæssige og mekaniske dele har været mangelfulde. Der er heller intet grundlag for en sådan antagelse.

Det er ikke gjort gældende, at ventilationsanlæggets elektriske og elektroniske dele som sådanne var mangelfulde ved leveringen. Der er heller intet grundlag for en sådan antagelse.

Efter sagens samlede bevisførelse, herunder særlig den forklaring, der er afgivet for voldgiftsretten af underentreprenørens udviklingschef der fremstillede og leverede udsugningsanlæggets elektriske komponenter, og som tilsluttede disse til udsugningsanlæggets mekaniske dele, lægges det til grund, at den kontakt, der i trækstationen for luftindtaget skulle regulere omløbsretningen ved nøddrift, ved leveringen var stillet i en position, som bevirkede, at hvis der i forhold til den temperatur termostaten var indstillet på, indtrådte en nødsituation, som medførte, at servomotoren den anden vej og luftspjældene lukkedes. Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at antage, at der i tiden efter leveringen eller i forbindelse med elektrikerens montering af ledninger til servomotoren for indblæsning er foretaget noget mekanisk indgreb i selve boksen, som kan have bevirket, at den pågældende kontakt er blevet stillet i en anden position, end den stod i, da underleverandørens folk monterede den på staldens endevæg.

Udluftningsanlægget har derfor ved underentreprenørens levering og montering af det lidt af en mangel.

Det er ikke bevist, at manglen skyldes forhold, der som sådan kan bebrejdes indklagede. Den kan alene henføres til, at indklagedes underentreprenør ved monteringen af anlægget ikke anvendte folk, som var i stand til at foretage den efter underentreprenørens udviklingschefs forklaring meget simple iagttagelse, om kontakten i trækstationen for luftindtag stod i den "rigtige" af to mulige positioner og i tilfælde af, at den stod i den forkerte, rette fejlen.

Konsekvensen af denne fejl fra underentreprenøren hæfter indklagede som hovedentreprenør for under denne voldgiftssag.

I overensstemmelse med bevisresultatet for Østre Landsret i sagen mellem klageren og elektrikeren er der heller ikke efter bevisførelsen for voldgiftsretten grundlag for at antage, at elektrikeren har pådraget sig noget ansvar i forbindelse med selve elinstallationen i stalden eller ved monteringen af de ledninger, der forbandt ventilationsanlæggets enkelte elektriske og elektroniske komponenter.

Det forhold, at elinstallatøren som autoriseret elinstallationsfirma muligvis burde have opdaget, at nødanlægget ikke fungerede, som det skulle, kan ikke bevirke, at indklagedes ansvar er bortfaldet.

Over for denne mulige fejl fra elinstallatørens side må det nemlig lægges til grund, at det i underentreprenørens ordrebekræftelse af 3. december 1996 over for indklagede udtrykkeligt var anført, at det, når stalden var fyldt med dyr, var "købers pligt at rekvirere vor servicetekniker for optimal indregulering af anlægget." Det er ubestridt, at indklagede efter at man var blevet bekendt med, at klageren havde sat dyr i stalden ikke på noget tidspunkt tog et egenhændigt initiativ til at opfylde denne forpligtelse. Da det endvidere af hverken tilbudsskrivelserne eller selve kontrakten mellem klageren og indklagede fremgår, at også klageren skulle være opmærksom på denne pligt, som var så central, at underentreprenøren havde anført den i en ordrebekræftelse, der kun fyldte en A4-side, har indklagede pådraget sig et selvstændigt erstatningsansvar over for klageren.

Omtalen under bevisførelsen af, at klageren var gjort bekendt med, at der skulle foretages en indregulering af anlægget, og at indklagedes projektleder meget muligt har opfordret klageren til selv at rette henvendelse til underentreprenøren, er efter det foreliggende i hvert fald ikke sket på en sådan måde, at det har stået klart for klageren, at et eftersyn af anlægget fra ventilationsfirmaets side kunne være af afgørende betydning for anlæggets forsvarlige drift, og at det efter indklagedes mening var klageren og ikke indklagede, der skulle sørge for, at en sådan indregulering blev foretaget.

Det lægges således til grund, at indklagede har leveret et ventilationsanlæg, der på et helt afgørende punkt led af en mangel.

I første række er ventilationsfirmaet ansvarlig for denne mangel; men indklagede hæfter som hovedentreprenør for den.

I anden række er også indklagede selvstændig ansvarlig for den på grund af undladelsen af over for klageren at opfylde den pligt til at sørge for anlæggets korrekte indregulering, som det af ventilationsfirmaets ordrebekræftelse tydeligt fremgik påhvilede indklagede. En opfyldelse af denne forpligtelse ville med overvejende sandsynlighed have medført, at ventilationsfirmaets teknikere under indreguleringen havde konstateret ventilationsanlæggets fatale mangel.

Voldgiftsretten tager derfor klagerens påstand om, at indklagede over for klageren er erstatningsansvarlig efter de regler, der i dansk retspraksis er udviklet vedrørende "produktansvar", til følge.

Det må imidlertid som også antaget af Østre Landsret lægges til grund, at klagerens egen elektriker over for klageren udtrykkeligt havde tilkendegivet, at han ikke havde kendskab til anlæggets funktion som sådan, og at leverandøren af anlægget derfor skulle tilkaldes til kontrol.

Det må også lægges til grund, at klageren efter bekendtgørelse nr. 998 af 14. december 1993 om beskyttelse af svin havde pligt til at installere et alarmsystem i sin svinestald. Som antaget i Middelfart byrets dom af 17. november 1998 antager også voldgiftsretten, at denne bekendtgørelse hovedsagelig retter sig til svineproducenter. Da det yderligere fremgår af sagen, at klageren i forbindelse med byggeriet var bistået af landbrugskonsulent, og at indklagede var bekendt hermed, kan det ikke lægges indklagede til last, at indklagede ikke på eget initiativ henledte klagerens opmærksomhed på denne bekendtgørelse eller uopfordret indbyggede et alarmsystem i projektet. Efter det oplyste var et selvstændigt alarmsystem heller ikke påkrævet, idet klageren på sin ejendom allerede havde et alarmsystem som relativt enkelt ville kunne forbindes til en føler i den nye svinestald.

Disse to forhold sammenholdt med, at klageren, da han i forbindelse med elektrikerens besøg på gården den 1. august 1997 blev klar over, at der var problemer med ventilationsanlægget, ikke foretog sig noget, har til følge, at klageren må tåle en nedsættelse af den erstatning, han ellers vil være berettiget til.

Dette nedslag kan passende fastsættes til 25 %.

Da der ikke er grundlag for at pålægge indklagede at betale nogen del af de omkostninger, klageren på eget initiativ har pådraget sig ved i første omgang at vælge at sagsøge elinstallatøren ved de ordinære domstole, kan klagerens krav opgøres således:

Indklagede skal klager betale 120.325,52 kr. med tillæg af procesrente af 114.000 kr. fra den 10. august 1997 til den 2. september 1997, af 119.410 kr. fra den 3. september 1997 til den 9. oktober 1997 og af 120.325,52 kr. fra den 10. oktober 1997, til betaling sker.

I sagsomkostninger skal indklagede betale 13.000 kr. til klageren.

De tilkendte beløb skal betales inden 14 dage.

Inden 14 dage efter at have modtaget opgørelse fra Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed over omkostningerne ved sagens behandling i Voldgiftsnævnet og ved den voldgiftsret, der er nedsat af nævnet, skal hver af parterne betale halvdelen af disse omkostninger.

Versioner

1. 2001-09-26