Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12555@2002-10-23/da

Indhold

1. Indledning

Ved klageskrift af 13. oktober 1997 har klager indklaget indklagede for en i henhold til "Regler for behandling af sager ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed" nedsat en voldgiftsret bestående af civilingeniør Niels Steen Steensen, funktionschef og akademiingeniør Carsten Monrad og landsdommer Marianne Levy, sidstnævnte som formand.

Klageren har nedlagt endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klageren kr. 9.835.414,93 at forrente fra de respektive fakturadatoer, bortset fra et beløb stort kr. 98.847,83, der forrentes fra indgivelse af processkrift af 19. september 2001, med den til hver tid gældende rentesats i henhold til renteloven indtil betaling sker.

Over for indklagedes påstand påstås frifindelse mod betaling af kr. 1.831.000 at forrente med den til enhver tid gældende rentesats i henhold til renteloven for så vidt angår kr. 1.600.000 fra den 29. juni 2001, for så vidt angår 57.750 fra den 25. juli 2000, for så vidt angår 70.900 fra den 27. november 2000, for så vidt angår kr. 56.850 fra den 17. november 2000, og for så vidt angår kr. 45.500 fra den 29. juni 2001, alt indtil betaling sker.

Indklagede har påstået frifindelse subsidiært mod betaling af et mindre beløb. Indklagede har herudover nedlagt følgende endelige selvstændige påstand:

Klageren tilpligtes til indklagede at betale kr. 9.876.324,59 med sædvanlig procesrente af kr. 1.950.000 fra den 11. marts 1997, af yderligere kr. 1.383.000 fra den 23. april 1999 af yderligere kr. 4.774.914,52 fra den 2. maj 2001 samt af yderligere kr. 1.801.950,00 fra den 14. november 2001, alt til betaling sker, subsidiært et mindre beløb med renter som principalt påstået.

Klageren har ved adcitationsklageskrift af den 3. marts 1998 påstået adciterede tilpligtet at friholde adcitanten for hvad denne måtte blive tilpligtet at betale indklagede i hovedsagen, inkl. renter og omkostninger for så vidt angår de af indklagede rejste krav vedrørende rørsystemet for brugsvand, kedelanlægget og kondensattanken.

Adciterede har vedrørende rørinstallationerne påstået frifindelse mod betaling af 1.600.000 kr. med renter fra den 29. juni 2001, og vedrørende kedelanlægget og kondenssattank påstået frifindelse.

Baggrunden for sagen er, at indklagede som bygherre af en hellefiskefabrik bl.a. dels har tilbageholdt et betydeligt beløb som følge af påståede mangler ved klagerens byggeri, dels har nægtet at honorere meget betydelige krav fra klageren for ekstraarbejder under henvisning til, at arbejdet blev udført i totalentreprise.

Adciterede har projekteret bl.a. rørsystemet for brugsvand og kedelanlægget på hellefiskefabrikken.

Indklagede har opgjort sine mangelkrav således:

1. Dagbodskrav Kr. 1.950.000,00

2. Omkostninger (anslåede) til færdiggørelse af SRO-anlæg Kr. 100.000,00

3. Omkostninger til montering af nye godkendte lofter Kr. 2.059.309,28

4. Omkostninger til montering af nye godkendte lofter Kr. 883.836,19

5. Omkostninger til udskiftning af rør i brugsvandssystem Kr. 2.929.962,21

6. Omkostninger (anslåede) til montering af ventilationsanlæg - oliesepareringsrum Kr. 242.000,00

7. Omkostninger til installation af ny skorsten m.v. Kr. 545.135,84

8. Indklagedes mangeludbedring Kr. 278.500,00

9. Mangler - kedelanlæg Kr. 2.000.000,00

10. Manglende udbedring af mangler i henhold til mangelliste fra afleveringen og 1-årsgennemgangen Kr. 45.000,00

De af klagerens krav, der er bestridt helt eller delvis er følgende:

Krav 1. Ekstrafundering ved kedelcentral Kr. 234.955,00

Krav 2. Ændret funderingsmetode over eksisterende kajkonstruktion Kr. 1.059.841,00

Krav 4. Ændring af gyrofryser m.v. Kr. 534.590,00

Krav 5. Fragtstigninger Kr. 119.873,14

Krav 7. Lagertank for fiskeolie Kr. 399.500,00

Krav 8. totalentreprenør 2-tilslutninger, el Kr. 958.000,00

Krav 11. Udsugning fra totalentreprenør 2-udstyr Kr. 247.000,00

Krav 15. Ismaskine m.v. Kr. 82.029,14

Krav 27. Lamper, manual drift af motor Kr. 55.000,00

Krav 29. Elprojektering, totalentreprenør 2 Kr. 180.500,00

Krav 30. VVS-projektering, totalentreprenør 2 i alt Kr. 165.400,00

Krav 31. Ekstra tilslutning for totalentreprenør-udstyr Kr. 187.375,75

Krav 32. Afløb for totalentreprenør-udstyr Kr. 85.719,50

Krav 43 Ekstra koordinering m.v. Kr. 306.000,00

Krav 44 Totalentreprenør 2-tilslutninger, el Kr. 395.722,00

Krav 47 Ændringer for vaskemaskiner Kr. 86.951,00

Krav 50 Ekstra edb- og telefoninstallationer Kr. 64.900,00

Krav 72 Pladefrysere m.v. Kr. 80.130,00

Krav 77 Installationer for fiskeolieanlæg Kr. 393.000,00

Garantiprovision Kr. 98.847,83

Det er over for voldgiftsretten oplyst, at der ikke er eller skal tillægges moms, fordi arbejdet er udført på Grønland.

For så vidt angår indklagede rentepåstande, der relaterer sig til duplikkens indgivelse bemærkes, at denne først er modtaget i voldgiftsretten den 29. juni 2001.

sagen blev mundtligt forhandlet den 12., 13., 14., 15. og 16. november 2001.

I forbindelse med, at sagen blev optaget til kendelse, tilkendegav parterne, at kendelsen kan skrives i kort form uden sagsfremstilling og gengivelse af forklaringerne.

Parternes anbringender fremgår af processkrifterne og påstandsdokumenterne.

Indklagedes krav

Under hensyn til, at indklagede overordnet har gjort gældende, at byggeprogrammet og de heri anførte specifikationer går forud for klagerens tilbud med projekt, vil voldgiftsretten først tage stilling til prioriteringen af de dokumenter, der indgår i kontraktfortolkningen.

Ifølge totalentreprisekontrakten af 21. juli 1995, der er konciperet af indklagede, er følgende bilag grundlag for arbejdet og leverancerne:

"1. Nærværende totalentreprisekontrakt

2. Udbudsbrev af 7. april 1995, med tilhørende bilag og rettelsesblad nr. 1 dateret 31. maj 1995.

3. Almindelige Betingelser for Totalentreprise af 1993 (ABT 93).

4. Totalentreprenørens tilbud af den 12. juni 1995.

5. Fordelingsliste. Bilag nr. 1 til kontrakten.

6. Udstyrsliste med procesudstyr (bygherreleverancer). Bilag nr. 2 til kontrakten."

I kontraktens pkt. 2 anføres bl.a.:

"Såfremt der måtte foreligge uoverensstemmelser mellem nærværende kontrakt og andre dokumenter, er det entreprisekontraktens bestemmelser der er gældende, som angivet i paragraf 1."

I klagerens tilbud af 12. juni 1995, der var vedlagt en meget detaljeret beskrivelse fra klageren om arbejdets udførelse og anlæggenes ydelse, omfang og funktion med tilhørende tegninger, blev det tydeligt anført og fremhævet, at bl.a. angivelserne i disse beskrivelser og i tegningerne skulle gælde forud for indklagedes udbudsbetingelser.

Klagerens tilbud af 12. juni 1995 er ifølge totalentreprisekontrakten et led i det kontraktmæssige grundlag, og der er ikke i totalentreprisekontrakten taget udtrykkeligt afstand fra den prioritering, der følger af tilbudet, idet det bemærkes, at bestemmelsen i kontraktens pkt. 2 om uoverensstemmelser mellem kontrakten og andre dokumenter er så uklar og upræcist formuleret, at den ikke kan fortolkes som en udtrykkelig fravigelse af den efter arbejdets karakter og omfang rimelige og hensigtsmæssige rangfølge, der er anført i klagerens tilbud. Hertil kommer, at der ikke i kontrakten blev taget afstand fra de forbehold, som totalentreprenøren havde taget, eller fra de priser på tillægsydelser, som totalentreprenøren anførte i sit tilbud. På denne baggrund finder voldgiftsretten, at angivelserne i klagerens tilbudsmateriale går forud for udbudsmaterialet ved vurderingen af, om en ydelse kan betragtes som kontraktmæssig.

Ad post 1. Dagbodskrav.

I totalentreprisekontrakten af 21. juli 1995 var den endelige aflevering af anlægget fastsat til den 1. februar 1997. Herudover blev det i pkt. 4 anført:

"Der vil ikke kunne indrømmes tidsfristforlængelse med mindre der er tale om forhold over hvilke totalentreprenøren ikke er herre, for eksempel krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lockout eller hærværk, offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes totalentreprenørens egne forhold.

Om dagbod fremgik bl.a. følgende i pkt. 5:

"Ved overskrivelse af afleveringsterminen som nævnt under paragraf 4, der betyder at bygningen og dens udstyr ikke kan tages i brug, betaler totalentreprenøren en dagbod på 50.000 kr. for hver kalenderdags forsinkelse indtil anlægget afleveres.

Det er dog aftalt, at dagbodskravet max. Kan andrage kr. 5.000.000"

Pkt. 7 havde følgende bestemmelse vedrørende ekstra arbejder:

"Entreprisesummen er fast og der vil ikke kunne blive honoreret uspecificerede ekstraarbejder, eller ekstraarbejder udført uden forudgående skriftlige aftaler mellem bygherre og totalentreprenør med angivelse af såvel økonomiske som tidsmæssige konsekvenser."

Voldgiftsretten finder ikke, at bestemmelsen i kontraktens pkt. 4 afskar klageren fra tidsfristforlængelse efter de almindelige regler herom i ABT 93 § 24. Dette understøttes også af den forklaring, som indklagedes daværende anlægschef afgav. Denne havde deltaget i kontraktforhandlingerne med klageren, og det var dennes opfattelse, at kontraktens pkt. 7 altid havde været fortolket og praktiseret således, at man i forbindelse med ekstraarbejder drøftede, om det gav anledning til fristforlængelse.

Voldgiftsretten har i sine indledende generelle bemærkninger til klagerens ekstra krav anerkendt, at den omstændighed, at der blev indgået 2 totalentreprisekontrakter, én med klageren om bygninger og installationer og én med totalentreprenør 2 om procesudstyret uden et koordineringsansvar hos en af disse, medførte betydelige ekstraarbejder for klageren. Hertil kommer, at også klagerens ekstrafundering ved kedelcentral og ændrede funderingsmetode over eksisterende kajkonstruktion er anerkendt af voldgiftsretten som ekstraarbejder.

Indklagede accepterede, at anlægget blev taget i brug den 11. marts 1997 uden at tage forbehold over for væsentlige mangler ved anlægget, herunder især vedrørende den manglende færdiggørelse af SRO anlægget.

Under hensyn hertil finder voldgiftsretten, at klagerens ekstrafundering og ændrede funderingsmetode berettiger til tidsfristforlængelse på 30 dage, og at forsinkelsen som følge af forøgelsen af punktantal og for sen fremkomst af oplysninger fra totalentreprenør 2 har andraget mindst 9 dage også henset til den foretagne forcering af arbejderne.

Som følge heraf finder voldgiftsretten ikke belæg for at pålægge klageren nogen dagbod.

Ad post 2. Omkostninger (anslåede) til færdiggørelse af SRO anlægget.

I forbindelse med afleveringsforretningen den 16. februar 1997 blev det konstateret, at det vitale overvågningsanlæg, der skulle anvendes til dokumentation til myndigheder, energiregistrering , alarmering og generel overvågning af den samlede fabrik, ikke kunne ibrugtages før medio 1998, grundet manglende færdiggørelse af PLC-program og fortrådning af signaler for dette fra klagerens side.

Det fremgår af memorandum af 13. januar 1999 fra indklagede, at

"Indklagede har haft væsentlige omkostninger, idet klager gentagne gange har meldt deres del af overvågningsanlægget klar, uden at dette var tilfældet. Dette har medført at den af indklagede tilkaldte tekniker måtte returnere til Danmark efter 1-2 uger uden resultat på fabrikken.

Overslagsmæssigt vurderes ekstraudgifterne for indklagede i forbindelse med klagers manglende færdiggørelse af anlægget til ca. 100.000 kr. Hertil kommer de tab og gener der har været i den forløbne periode, ved ikke at kunne følge produktion, tekniske installationer og energiforbrug på overvågningsanlægget."

Voldgiftsretten finder, at den manglende færdiggørelse af hele overvågningsanlægget ved ibrugtagningen den 11. marts 1997 er en meget betydelig mangel. De af indklagede skønnede ekstraudgifter på 100.000 kr., der ikke er imødegået af klageren, findes ikke at være urealistiske, hvorfor klageren betaler dette beløb til indklagede med renter fra den 29. juni 2001.

Ad post 3. Omkostninger til montering af nye lofter i kommune 1.

Det fremgik af indklagedes udbudsmateriale bl.a., at

"Lofter i produktionsrum skal udføres med tæt rengøringsvenlig overflade. Lofter skal være resistente over for fugt og vandpåvirkning i forbindelse med rengøring. Nedhængte lofter skal udføres i et demonterbart system med genanvendelige komponenter. Der skal sikres mulighed for rengøring og skadedyrsbekæmpelse."

Herudover blev det anført, at "tekniske installationer i fiskefabrikken fremføres generelt som skjult installation over nedhængt loft. Der skal sikres god tilgængelighed til afsatte ventiler og stik".

Af rumskemaerne for produktionsrummene fremgik det, at bygherrens krav til støjniveauet var 55 dB, og myndighedskravene til lofterne var, at materialerne skulle opfylde betingelserne i brandklasse A.

I tilbudsmaterialet anførte klageren, at "lofter i produktionsrum, excl. kølerum udføres som lyddæmpende nedhængte hygiejnelofter i synligt skinnesystem, samt at lyddæmpning ud over montering af lyddæmpende lofter ikke var medtaget i projektet".

Klageren valgte især under hensyn til fastlagte støj- og brandkrav at montere et loft af mærket Ecophon Hygiejne Protec II og oplyste i februar 1997, at "loftspladen er beregnet til våd aftørring 1-2 gange om ugen samt højtryksspuling 4 gange om året".

Uanset at klageren på foranledning af de veterinære myndigheder valgte at overmale lofterne, blev der af Fiskeridirektoratet taget forbehold i indklagedes autorisation på grund af den valgte løsning, hvorfor de veterinære myndigheder alene kunne udstede en midlertidig produktionsautorisation . Efter et tilsyn i april 1998 meddelte Fiskeridirektoratet, at udskiftning af loftsplader i visse dele af fabrikken var påkrævet.

Indklagede foranstaltede herefter afholdelse af syn og skøn i november 1999, hvorefter lofterne blev skiftet ud til Paroc lofter, der kunne godkendes af veterinære myndigheder.

Et indhentet tilbud på udskiftning lød på 1.300.000,- kr. og de faktisk afholdte omkostninger er af indklagede opgjort til 2.059.309, 28 kr.

Voldgiftsretten finder, at lofter i en fødevarevirksomhed som indklagedes først og fremmest skal opfylde hygiejnemæssige krav fra veterinære myndigheder, hvilket klageren, der har specialiseret sig i byggeri inden for levnedsmiddelbranchen, ikke kan have været ubekendt med. Uanset at kravene i udbudsmaterialet til brandklasse, demonterbarhed, støjdæmpning og rengøringsvenlighed må anses for uforenelige, valgte klageren uden forinden at forelægge indklagede kravenes uforenelighed at prioritere de tre førstnævnte krav.

Under hensyn hertil samt til, at det ikke var muligt for indklagede, med de af klageren opsatte lofter, at opnå en autorisation uden forbehold, findes en udskiftning af hele loftet at have været nødvendigt.

Skønsmanden har i sin tillægserklæring fra juni 2001 foretaget et skøn over omkostningerne ved udskiftning af 150 m2 loftplader. Idet voldgiftsretten ikke finder det godtgjort, at indklagede ved den foretagne udskiftning til Paroc-lofter har fået en forbedret kvalitet eller levetid i forhold til det, der kunne forventes efter klagerens tilbud, fastsættes omkostningerne til afhjælpning af 1030 m2 loft til 1.236.000 kr. med renter af 1.133.000,- kr. fra den 24. april 1999 og af 103.000,- kr. fra den 29. juni 2001. Klageren betaler 2/3 af de skønsomkostninger vedrørende lofterne , som indklagede har afholdt.

Ad post 4. Omkostninger til montering af nye lofter i kommune 2.

Af indklagedes udbudsmateriale fremgår følgende krav til lofter:

"Lofter i råvare og produktionslokaler skal udføres med tæt rengøringsvenlig overflade, f.eks. DC-kølerumselementer eller stålplader. Evt. nedhængte lofter skal udføres i et demonterbart genanvendelige komponenter."

I sit tilbud af 12. juni 1995 anførte klageren følgende:

"Lofterne i rum 2, 7, 9, 10 og 11 udføres med nedhængte lydabsorberende lofter som Ecophon Hygiejne".

Klageren opsatte de samme lofter i kommune 2 som i kommune 1.

I forbindelse med indklagedes ansøgning om autorisation til produktion af røgede fiskevarer meddelte de veterinære myndigheder, at den valgte loftsbeklædning i rum nr. 1, 2, 7 og 9 ikke kunne godkendes, da der ikke kunne ske daglig vådrengøring. Dette blev senere ændret på betingelse af, at der skete en opmaling af loftspladerne, og at pladerne blev forseglet med ophængningsrammerne. Dette indebar, at loftspladerne ikke ville være demonterbare. Efter at indklagede modtog yderligere påbud fra veterinærmyndighederne om udbedring af lofterne, og der havde været afholdt syn og skøn, blev klageren opfordret til at meddele, om de ville foretage afhjælpning. Klageren meddelte, at de ikke anså sig forpligtet til at afhjælpe de påståede mangler, da de havde leveret en kontraktmæssig ydelse.

Herefter lod klageren lofterne udskifte med samme materialer som i kommune 1. Udgifterne hertil blev opgjort til 883.836,19 kr.

Efter bevisførelsen finder voldgiftsretten, at det har været nødvendigt at udskifte lofterne som sket, for at indklagede kunne få afsluttet sagen uden fortsatte problemer med de veterinære myndigheder. Under hensyn til, at især lofterne i pakkerummet må antages at have givet indklagede en forbedret loftskvalitet, fastsættes de omkostninger, som klageren skal refundere indklagede til skønsmæssigt 420.000 kr., hvori indgår ½ af udgifterne til afholdelse af syns- og skønsforretningen. Beløbet forrentes fra den 29. juni 2001. Herudover betaler klageren 2/3 af indklagedes omkostninger i forbindelse med Ys afhjemling for voldgiftsretten.

Ad post 5. Omkostninger til udskiftning af rør i brugsvandssystem.

Denne del af entreprisen blev projekteret af adciterede ved anvendelse af varmgalvaniserede rør. Som følge af meget betydelige tæringer i rørsystemet forårsaget af den særlige vandkvalitet i området besluttede indklagede i forbindelse med den nødvendige udskiftning af lofterne, at udskifte rørene samtidig. Klager havde forinden afvist, at der var tale om projekteringsfejl, eller at der var mangler ved det udførte VVS-arbejde, og tog i øvrigt ikke initiativ til afhjælpning. Indklagede overdrog derfor dette arbejde til et VVS-firma uden forudgående licitation eller udbud, idet indklagede fandt, at dette firma var det eneste VVS-firma, der kunne påtage sig opgaven. Indklagede har opgjort omkostningerne til udskiftningen til 2.929.962,21 kr. incl. 266.000 kr. til diverse ingeniørassistance.

Efter at der i marts 2000 havde været afholdt syn og skøn og afgivet en supplerende syns- og skønserklæring i august 2001, har adciterede erkendt et projekteringsansvar ved at have anvendt galvaniserede rør i strid med vandnormen DS 439’s anvisninger og anbefalinger.

Adciterede og klageren har imidlertid bestridt indklagedes opgørelse over kravets størrelse, idet de alene kunne anerkende 1.360.000 kr. senere ændret til 1.600.000 kr. under den mundtlige forhandling. Dette beløb fremkommer på følgende måde:

Oprindelig erstatningsgodtgørelse Kr. 2.868.795,05

med fradrag for uvedkommende kondensattank Kr. 93.000,00

Kr. 2.775.795,05

med tillæg af overført beløb vedrørende loftsproblematik Kr. 154.167,16

tilbageføres som uberettiget overført Kr. 154.167,16

Kr. 2.775.795,05

med fradrag for uvedkommende ventil Kr. 29.174,00

og med fradrag for uvedkommende udgift til ingeniør Kr. 266.017,45

Kr. .480.603,60

fradrag for usikkerhed i opgørelse, manglende udbud i konkurrence og afskæring af opnåelse af forhandlingsresultat 15 % af kr. 2.480.603,60 Kr. 372.090,54

Kr. 2.108.513,06

fradrag for 2 års forlængede levetid i forhold til 20 års levetid eller 10 % af kr. 2.108.513,06 Kr. 210.581,31

Kr. 1.897.661,75

med fradrag for merværdi i forhold til oprindeligt projekt Kr. . 300.000,00

Kr. 1.597.661,75

Afrundet til Kr. 1.600.000,00

Skønsmanden har opgjort de samlede udbedringsomkostninger til 2.600.000 kr., idet han dog i det væsentlige har baseret denne opgørelse på de faktisk afholdte udbedringsudgifter.

Voldgiftsretten finder ikke, at skønsmandens omkostningsberegning kan lægges til grund, idet der ikke af denne er foretaget en egentlig selvstændig vurdering af omkostningerne.

Ved det for voldgiftsretten forelagte materiale findes det ikke af indklagede godtgjort, at en ventil til 29.174 kr. vedrører rørinstallationerne.

For så vist angår udgifterne til ingeniørassistance på i alt 266.000 kr. finder voldgiftsretten, også henset til at indklagede anvendte et kompetent VVS-firma, at rimelige omkostninger til udarbejdelse af skønstema og projektgennemgang alene kan fastsættes til 100.000 kr.

Uanset at klageren i forbindelse med 1-års gennemgangen var gjort bekendt med de meget betydelige tæringsproblemer i rørene, foretog klageren sig intet aktivt med henblik på en udbedring af problemerne. Det må lægges til grund, at klageren vidste, at der skulle udskiftning af lofterne, og ikke kunne være ubekendt med, at det i den forbindelse ville være hensigtsmæssigt at udskifte rørsystemet , der for en stor dels vedkommende var placeret over lofterne. Som følge af at klageren således har haft al mulig grund til at fremkomme med udbedringsforslag, finder voldgiftsretten ikke grundlag for et fradrag for manglende udbud i konkurrence og afskæring af opnåelse af forhandlingsresultat.

Under hensyn til, at skønsmanden ikke har foretaget egne priskalkulationer, men alene baseret sin vurdering på de faktisk afholdte udgifter, finder voldgiftsretten, at omkostningerne til den ændrede rørinstallation selv efter grønlandske forhold er meget høje, hvorfor der bør ske et nedslag på 200.000 kr. heri.

Herudover finder voldgiftsretten, at der bør ske et yderligere fradrag på 500.000 kr. for merværdi og forlænget levetid i forbindelse med et projekt med kobberrør og rustfri varmtvandsbeholdere.

I samlede omkostninger til udskiftning af rør i brugsvandssystem betaler klageren 1.880.603,60 kr. med renter fra den 29. juni 2001. Omkostningerne i forbindelse med afholdelse af syn og skøn betales af klageren.

Som følge af adciteredes fejlprojektering friholder adciterede klageren for de ovennævnte omkostninger.

Ad post 6. Omkostninger til montering af ventilationsanlæg i oliesepareringsrum.

Det fremgår ikke af det rumskema, der var vedlagt udbudsmaterialet, at der blev stillet særlige krav til ventilation i oliespareringsrummet, ligesom der ikke i den dertil indrettede rubrik var angivelser om specielt varmeafgivende udstyr i lokalet.

Under hensyn hertil finder voldgiftsretten, at ventilationsanlæg i oliesepareringsrummet ikke var indeholdt i kontrakten, hvorfor indklagede ikke har krav på at få omkostningerne hertil dækket.

Ad post 9. Mangler ved dampkedelanlæg og post 7. Omkostninger til installation af ny skorsten m.v.

Indklagede har gjort gældende, at det af klageren installerede kedelanlæg var utilstrækkeligt dimensioneret i forhold til udbudsmaterialets kravspecifikation og indklagedes behov, hvorfor indklagede har krævet et forholdsmæssigt afslag på 2 mio. kr. Endvidere er det indklagedes opfattelse, at kedelanlægget var behæftet med mangler i skorstensforløb røggasafgange, hvorfor indklagede måtte installere en ny skorsten.

Kedelanlæggets kapacitet.

Indklagede har i udbudsmaterialet anført, at den nye dampkedel alene skal kunne dække dampforbruget i rejefabrikken og hellefiskefabrikken.

Endvidere er anført, at kedelanlægget skal kunne forsyne centralvarmeanlægget via en varmeveksler.

Baseret på oplysningerne i udbudsmaterialet og fremsendt dokumentation i forbindelse med kontraktsindgåelsen har klageren fastlagt procesdampbehovet til 3 t/h og rum- og brugsvandsopvarmning til 2,5 MW.

På grundlag heraf har klageren valgt en dampkedel med en kapacitet på 3 t/h og en centralvarmekedel med en effekt på 3 MW. Endvidere er eksisterende 2,5 t/h dampkedel af fabrikat Henschel forudsat genanvendt som reserve- og spidslastkedel.

Den nævnte bestykning indgår i klagerens projektbeskrivelse som en del af tilbudet og kontraktsgrundlaget.

Klageren har efter det for voldgiftsretten oplyste forstået udbudsmaterialet således, at dampforbruget normalt skal kunne dækkes af den nye dampkedel og centralvarme- og varmt brugsvandsbehovet fra den nye centralvarmekedel. Ved eventuelt udfald af centralvarmekedlen kan der leveres varme fra den nye og den eksisterende dampkedel til såvel dampforbrug og centralvarme (via varmeveksler).

Voldgiftsretten finder, at klagerens fortolkning af teksten i udbudsmaterialet som nævnt ovenfor er rimelig, og at indklagede har haft mulighed for at protestere herimod ved modtagelse af klagerens projektmateriale inden kontraktsindgåelsen.

Klageren har baseret sin dimensionering af kedlerne på de oplysninger, indklagede har givet i udbudsmaterialet og de efterfølgende kontraktsforhandlinger. Indklagede må derfor bære risikoen for dampkedlens utilstrækkelige ydelse, hvis disse oplysninger ikke har været fyldestgørende og dækkende for alle driftssituationer.

På grundlag af forklaringerne under den mundtlige forhandling vurderer voldgiftsretten endvidere, at der normalt vil kunne opnås tilstrækkelig forsyning af såvel procesdamp som centralvarme ved at køre med den nye dampkedel og den centralvarmekedel om vinteren, og med den nye og den eksisterende dampkedel om sommeren.

Voldgiftsretten finder, som nævnt under den mundtlige forhandling, at det ud fra et energimæssigt synspunkt ville være hensigtsmæssigt at kunne dække det samlede dampbehov og centralvarmebehov om sommeren alene fra den ny dampkedel. Der er imidlertid ikke i udbudsmaterialet eller under kontraktsindgåelsen blevet redegjort for et sådant behov.

Indklagedes krav om forholdsmæssigt afslag som følge af utilstrækkelig kapacitet ved kedelanlægget kan derfor ikke imødekommes af voldgiftsretten.

Problemer i forbindelse med røgrør og skorsten.

Med hensyn til de af indklagede oplyste problemer med utætte røgspjæld og overhedning af standby kedel finder voldgiftsretten, at afhjælpning mest hensigtsmæssigt kan ske ved etablering af en separat skorsten for reservekedlen. Ved denne løsning vil hver kedel kunne udstyres med separat røgrør, og de 3 kedler vil herefter kunne være i drift uafhængigt af hinanden. Klageren bør i forbindelse hermed betale 300.000 kr. til den indklagede med renter fra den 29. juni 2001.

Ad post 8 og 10. Mangelsudbedringer til udskiftning af kondensattank.

Klageren har anerkendt post 10 på 45.500 kr. fuldt ud samt post 8 med 185.500 kr. Klageren har derimod afvist indklagedes krav om betaling af omkostningerne på 93.000 kr. til udskiftning af kondensattank.

Kravet er af indklagede opgjort til 93.000 kr. og er indeholdt i post 8, hvoraf den øvrige del er anerkendt af klageren.

Ifølge eftersynsrapport fra 1-års gennemgangen er kondensattanken i kedelrummet "kraftig tæret og skal udskiftes".

Voldgiftsretten finder, at klageren skal bære omkostningerne som følge af denne mangel uanset årsagen hertil, idet det ikke kan anses for godtgjort, at anlægget, under hensyn til de modtagne instruktioner, var misligholdt.

Da indklagede ved den foretagne udskiftning imidlertid må anses for at have fået en forbedret beholder, nedsættes det krav, som indklagede kan få godtgjort, til 71.000 kr. med renter fra den 29. juni 2001. Voldgiftsretten finder ikke, at dette krav kan videreføres til adciterede.

Klagerens krav på betaling for ekstraarbejder.

Indklagede har i meget vidt omfang afvist klagerens krav på betaling for ekstraarbejder under henvisning til, at klageren som totalentreprenør har forpligtet sig til at levere en færdig hellefiskefabrik. Klageren bærer derfor ifølge indklagede selv ansvaret for det merarbejde eller de yderligere installationer, der var nødvendige for at opnå en funktionsdygtig hellefiskefabrik, som indklagede havde udbudt.

Hertil har voldgiftsretten følgende bemærkninger:

Medens det oprindeligt havde været indklagedes tanke at lade fabrikkens procesudstyr indgå i den samlede totalentreprise, valgte indklagede imidlertid at udskille dette til en særskilt entreprise, idet ansvaret for og layout på procesudstyret blev overdraget til totalentreprenør 2. Klagerens totalentreprisekontrakt vedrørte således alene bygninger og installationer. Den konstruktion, som indklagede valgte, må uanset betegnelsen i begge kontrakter snarere karakteriseres som 2 ligestillede hovedentreprenører uden et klart afgrænset koordineringsansvar, idet ingen af de 2 entreprenører var udstyret med sanktionsmuligheder over for hinanden.

Hertil kommer, at det ikke fremgik klart og utvetydigt af indklagedes udbudsmateriale bl.a. hvilke maskiner eller særlige ventilationskrav, der skulle tages hensyn til ved projekteringen. En sådan klarhed i udbudsmaterialet er af afgørende betydning for en realistisk prisfastsættelse også henset til, at arbejdet blev udbudt i konkurrence mellem flere entreprenører.

Det er således bygherrens ansvar i sit udbudsmateriale at angive, hvad der forventes afsat til produktionskapacitet eller ekstraarbejder, ligesom bygherren efter modtagelse af tilbudet burde have søgt tilbudsgiverens forbehold og eventuelle særpriser afklaret inden kontraktsindgåelsen.

Hvis der i forbindelse med voldgiftsrettens vurdering af de enkelte krav findes at være uoverensstemmelse mellem udbuds- og tilbudsmaterialet, vil angivelser i sidstnævnte gå forud for angivelselser i udbudsmaterialet jf. voldgiftsrettens bemærkninger under dette punkt ovenfor.

Ad krav 1. Ekstrafundering ved kedelcentral 234.955 kr. og krav 2. Ændret funderingsmetode over eksisterende kajkonstruktion 1.059.841 kr.

Ifølge udbudsmaterialet fremgik følgende om fundamenter:

"4.2.1 Fundamenter generelt

Bygningen funderes i.h.t. gældende regler og normer efter entreprenørens valg.

Vedlagte forundersøgelsesmateriale danner grundlag for funderingsmetode.

Fundamenterne udføres af en sådan styrke, at de kan overføre de dimensionsgivende belastninger, således at skadelige sætninger udgås.

Forundersøgelsesmaterialet gælder som grundlag for projekt og tilbud.

Alle udgifter til fundering skal være indeholdt i tilbudet. I tilbudsmaterialet skal medtages en redegørelse over funderingsprincip."

I rettelsesblad nr. 1 af 31. maj 1995 blev det anført:

"Funderingsforhold.

Der kan ikke gives yderligere oplysninger om bundforholdene end allerede oplyst i Byggeprogrammet. Yderligere oplysninger må hentes ved besigtigelse på stedet."

Den 8. juni 1995 tilsendte Bygge- og Anlægsstyrelsen i Grønland følgende skrivelse til indklagede:

"På grund af en ekspeditionsfejl i kommune 1 i forbindelse med lokalplan-behandlingen er vi først for nylig blevet bekendt med indklagedes planer om at udvide fabriksanlægget i kommune 1 ud over liggekajens areal.

Som bekendt varetager Bygge- og Anlægsstyrelsen administrationen af Hjemmestyrets havne, og Bygge- og Anlægsstyrelsen skal derfor høres i forbindelse med ændringer i havnenes anvendelse.

Det er derfor med nogen undren, at vi konstaterer, at indklagede ikke har fundet anledning til at henvende sig til os på et tidligt tidspunkt i planlægningen af fabriksudvidelsen.

Vi finder, at den planlagte udvidelse er problematisk dels fordi den indskrænker kajarealet ganske væsentligt, dels af rent byggetekniske årsager.

Med hensyn til de byggetekniske problemer skal vi anføre følgende:

Den pågældende kajkonstruktion er en stålspunsvæg med 4" stålankre placeret i bagfylden.

Konstruktionens generelle bæreevne bliver næppe noget problem, men eventuelle koncentrerede belastninger fra bygning eller maskiner må vurderes nøje.

Konstruktionens stabilitet er helt afhængig af stålankrenes tilstand på både kortere og længere sigt. Ankrene er udsat for korrosion, og en forankret kajkonstruktion er kun forsvarlig, når der til enhver tid er adgang til at inspicere og/eller udskifte ankrene, dersom der skulle vise sig behov derfor.

I praksis betyder det, at den påtænkte bygning må udføres på en måde, som gør det muligt i påkommende tilfælde at frigrave ankrene. Desuden skal det naturligvis sikres, at ankrene, som ligger pr. 2.1 meter, ikke berøres af byggeriet.

Der er tale om ganske væsentlige tekniske problemer, som ikke uden videre kan overlades til en totalentreprenør at løse. Bygge- og Anlægsstyrelsen må derfor forlange, at indklagede inddrager det rådgivende ingeniørfirma, som i sin tid projekterede kajanlægget dels i udarbejdelsen af udbudsprogrammets formulering omkring disse problemer, dels i en kontrol af entreprenørens projekt og beregninger

Bygge- og Anlægsstyrelsen skal desuden anmode om løbende at blive holdt informeret om de dele af udbudsprogram, tilbudsprojekt og hovedprojekt, som relaterer til kajkonstruktionen."

Klager anførte i sit tilbudsmateriale følgende:

"Funderingen består af søjle- og randfundamenter, ført 1,2 m under fremtidigt terræn, eller til fast fjeld.

Fundament mod kajen er placeret ovenpå den gamle kajkonstruktion med aflastningsfundamenter funderet på sandfyldet i kote 0,40 og med bærende fundamentsbjælke over den gamle kajkonstruktion.

Det forudsættes, at de fremsendte oplysninger om kajanlæggene er i overensstemmelse med de faktiske forhold, og at myndighederne kan acceptere vort funderingsforslag."

I entreprisekontrakten af 21. juli 1995 blev det anført, at "eventuelle myndighedskrav, som ikke er lovfæstede, er ikke indeholdt i entreprisesummen."

På grund af de krav, som myndighederne havde stillet i sin skrivelse af 8. juni 1995, som klageren først blev gjort bekendt med, efter at entreprisekontrakten var underskrevet, blev der rettet henvendelse til det rådgivende ingeniørfirma, der havde fungeret som rådgiver for indklagede.

Den løsning, som det rådgivende ingeniørfirma foreskrev, blev projekteret og udført af klageren med de omkostninger til følge, der fremgår af de 2 krav.

Voldgiftsretten finder, at klageren i sit tilbud klart har redegjort for sit funderingsforslag og utvetydigt taget forbehold for bl.a. myndighedernes accept af funderingsforslaget. Der er ikke i forbindelse med kontraktsforhandlingerne taget afstand fra klagerens forslag eller forbehold, uanset der på grund af kravet af 8. juni 1995 fra Bygge- og Anlægsstyrelsen måtte være en helt særlig anledning for indklagede til at tage disse spørgsmål op til nærmere drøftelse og i øvrigt rette henvendelse til det rådgivende ingeniørfirma, hvilket først skete efter kontraktsindgåelsen.

Som følge heraf findes indklagede som bygherre at måtte bære risikoen for, at myndighedernes krav til fundering ikke kunne opfyldes ved de krav, tilbudsmaterialet henviste til, idet en totalentreprenør ikke kan påtage sig risikoen for enhver fundering uanset dybde og udførelsesmåde.

Voldgiftsretten finder, at de udgifter, der er afholdt til ekstrafundering ved kedelanlæg og ved ændret funderingsmetode over eksisterende kajkonstruktion, er rimelige, idet det dog bemærkes, at omkostningerne til projektering og byggeledelse under krav 2 ikke står i forhold til anlægsudgifterne på ca. 800.000 kr. Voldgiftsretten kan derfor alene godkende et honorar herfor på i alt 200.000 kr.

Som følge heraf godkender voldgiftsretten krav 1 med fulde beløb 234.955 kr. med renter af 200.000 kr. fra den 31. januar 1996 og af 34.955 kr. fra den 28. juni 1996.

Krav 2 anerkendes med 708.720 kr. med rente 453.000 kr. fra den 31. juli 1996 og 255.720 kr. fra den 30. september 1996.

Ad krav 4. Ændring af gyrofryser m.v. 534.590 kr.

Ifølge indklagedes udbudsmateriale skulle indfrysningskapaciteten for gyrofryseren være 500 kg pr. time, ligesom der skulle være mulighed for at indfryse 2 produkter på samme tid. Herudover blev det anført, at fryseren skulle være "dimensioneret til at kunne indfryse både skinpakkede produkter med en styk vægt på 1 kg, svarende til følgende maximale dimensioner H*L*B".

I sit tilbud henviste klageren til en gyrofryser af fabrikat Frigoscandia med nærmere opregnede specifikationer, dog ikke båndbredden, som fremgik af et almindeligt produktblad.

Voldgiftsretten finder, at udbudsmaterialet, der uklart formuleret, ikke indeholder oplysninger, der muliggør en dimensionering af fryserens båndbredde. Bygherren og bygherrens rådgiver burde derfor i mangel af egne dimensioneringskrav have undersøgt, om det af klageren tilbudte produkt opfyldte deres behov og krav til bredde.

Idet voldgiftsretten finder, at der bør ske en reduktion i de opgjorte omkostninger ved ændring af fryser, godkendes kravet med i alt 500.000 kr. med renter af 492.410 kr. fra den 30. december 1996 og af 7.590 kr. fra den 27. oktober 1997.

Krav 5. Fragtstigninger 119.873,14 kr.

I entreprisekontrakten af 21. juli 1995 blev entreprisesummen aftalt til 53.800.000 kr., og det blev anført, at "Priserne er faste, jf. fastpriscirkulæret". Ifølge § 38, stk. 4, i dette cirkulære, der gælder for statslige bygge- og anlægsarbejder, kan den faste pris reguleres i tilfælde af statslige indgreb, som er gennemført efter tilbudets afgivelse, og som har ført til ikke uvæsentlige merudgifter. I entreprisekontrakten var der tillige henvist til et udbudsbrev af 7. april 1995 med tilhørende bilag bl.a. FBG 79 (Fællesbetingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed i Grønland). Ifølge disse fællesbetingelser vil en entreprenør på grund af de særlige forsyningsforhold i Grønland uanset fastprisprincippet være berettiget til godtgørelse for prisstigninger på den "til transportøren betalte fragt for materialer, som udsendes og anvendes af entreprisen".

Under hensyn hertil finder voldgiftsretten, at bestemmelserne om undtagelse i fastprisprincippet som følge af de særlige grønlandske forhold går forud for kontraktens mere generelle henvisning til fastpriscirkulæret. Voldgiftsretten har herved også tillagt det betydning, at en fragtstigning på de 10% med virkning fra den 1. august 1995 krævede en godkendelse af Grønlands Hjemmestyre, hvilket skete på Hjemmestyrets møde den 20. juli 1995. Da en fragtstigning på 10% ikke kan betegnes som uvæsentlig, betaler indklagede til klageren 119.873,14 kr. med renter af 76.391,08 kr. fra den 7. december 1995, af 43.482,06 kr. fra den 31. januar 1996.

Ad krav 7. Omkostninger til lagertank for fiskeolie 399.500 kr.

I indklagedes tilbudsmateriale var olieinstallationen beskrevet således:

"De to eksisterende 10.000 liter overjordiske lagertanke for gasolie genanvendes.

Der udføres nye olieinstallationer i kedelrummet i fiskefabrikken. Der placeres bl.a. dagtank for olie med indbygget varmespiral.

Fra hellefiskeaffaldet frasepareres der olie. Denne olie skal i filtreret tilstand transporteres til kedelrummet og opsamles i en indendørs tank. Der forventes en dagsproduktion på maximal 3,4 tons fiskeolie."

Klageren leverede og installerede en dagtank på 1500 l. På møder i begyndelsen af 1996 fremførte indklagede, at der manglede en opsamlingstank for fiskeolie, og en repræsentant for det rådgivende ingeniørfirma oplyste, at en opsamlingstank for fiskeolie skulle have et rumindhold svarende til min. 2 dagsproduktioner. På grund af pladsforholdene og myndighedskrav om, at indendørstanke højst måtte have et rumindhold på 6000 l, blev det aftalt, at klageren skulle ombygge en af de eksisterende udendørs 10.000 liters olietanke til fiskeolieoplag. Det er udgifterne hertil, der kræves erstattet.

På baggrund af udbudsmaterialet, der er formuleret uklart og upræcist, finder voldgiftsretten, at indklagede kunne forvente en noget større dagtank end den leverede. Merudgifterne til etableringen af en sådan skønnes at være 20.000 kr. Hvis indklagede havde haft forudsætninger om en lagertank, der skulle tage udgangspunkt i produktionen, burde dette være præciseret i udbudet med angivelse af, hvor mange dagsproduktioner en sådan tank forventedes at rumme.

Under hensyn til, at dette ikke var præciseret, og at det i øvrigt ikke er tilladt at etablere indendørstanke med et rumindhold på over 6000 l samt de knebne pladsforhold i det pågældende rum, finder voldgiftsretten, at en 10.000 liters lagertank ligger klart udenfor, hvad der kunne forventes leveret af klageren.

Klageren skal derfor have udgifterne til ombygningen med fradrag af de ovenfor nævnte 20.000 kr. dækket, i alt 375.000 kr. med renter fra den 28. april 1997.

Ad krav 8. totalentreprenør 2-tilslutninger, el 958.000 kr.

Ad krav 29. Elprojektering 180.500 kr.

AD krav 30. VVS-omprojektering 165.400 kr.

Ad krav 44. entreprenør 2-tilslutninger, el 395.722 kr.

Disse krav relaterer sig til klagerens forøgede antal tilslutninger til motorer og andre komponenter end forudsat i tilbudet (krav 8) samt ekstraomkostninger (krav 29, 30 og 44) som følge af, at for klageren relevante oplysninger vedrørende totalentreprenør 2’s maskinleverancer fremkom sent eller var utilstrækkelige.

Ad krav 8.

For så vidt angik el-installationerne fremgik bl.a. følgende af indklagedes udbudsmateriale:

"Tilbud på funktionskrav.

Det foreliggende udbud udformet således, at tilbud afgives på funktionskrav. Specifikationerne på de individuelle delarbejder er angivet med henblik på kapacitet, funktion og driftssikkerhed.

Følgende denne procedure, er det op til den bydende at præstere sit eget detailprodukt, omfattende alle bygningsarbejder, installationer og nødvendigt udstyr.

Nærværende specifikation med tilhørende tegninger dækker de totale elarbejder, idet tegninger, beskrivelser og rumskemaer angiver layout for de enkelte rum. Det står imidlertid den bydende frit, at foreslå egnede løsninger, med det forbehold, at de skal opfylde bygherrens standarder og intentioner, og kvalitetsmæssigt være helt på højde med hvad dette udbud angiver.

Arbejder og leverancer som ikke er beskrevet i disse specifikationer, men som er en naturlig del af et funktionsdygtigt anlæg, skal indgå i entreprenørens ydelser.

Det er den bydendes ansvar at alt arbejde udføres, som er nødvendigt for bygherrens ibrugtagning og drift af det færdige anlæg, på en for ham tilfredsstillende måde.

Elarbejdet skal ses som en integreret del af alle andre arbejder specificeret i dette udbud, og skal udføres i koordination med disse.

Entreprenøren skal projektere, levere og idriftsætte alt elektrisk udstyr nødvendigt for de færdige anlæg."

Udbudsmaterialet indeholdt i pkt. 22 en procesbeskrivelse med tilhørende flowdiagram.

I rettelsesblad nr. 1 af 31. maj 1995 anførte indklagede:

"Maskinydelse.

Idet der p.t. ikke er indgået kontrakt med nogen maskinleverandør omkring udstyr til fabriksanlægget er det ikke muligt at præcisere forbruget af vand, damp, el samt luft yderligere."

I klagerens tilbud bemærkedes bl.a.:

"Det forudsættes, at alt procesudstyr i beskrivelsens pkt. 22 leveres, monteres og indkøres af anden entreprenør."

Vedrørende elinstallationer anførte klageren bl.a.:

"Da udformningen af produktionsanlægget ikke er kendt, er der i tilbudet regnet med tilslutning af 100 motorer og 100 øvrige komponenter, som magnetventiler, termostater og følere m.v."

I begyndelsen af januar 1996 oplyste totalentreprenør 2 over for klageren, at det ikke ville være praktisk muligt at give klageren alle detaljerede oplysninger om elinstallationer på maskiner før ultimo maj 1996.

På grund af stadige problemer med at få fremskaffet de nøjagtige oplysninger fra totalentreprenør 2 med henblik på klagerens færdigprojektering af el- og VVS-installationerne gjorde klageren flere gange indklagede opmærksom på, at klageren ville kræve udgifterne til omprojektering dækket af indklagede, idet det havde været nødvendigt at foretage el- og VVS-projekteringen på grundlag af stipulerede effektangivelser. I skrivelse af 20. maj 1996 tilkendegav klageren, at klager ville kræve tidsfristforlængelse fra den 1. juni 1996 og indtil fuldt færdige og godkendte funktionsbeskrivelser forelå for alt udtyr.

I en skrivelse af 1. juli 1996 til indklagede meddelte klageren bl.a. følgende:

"totalentreprenør 2 bekræftede, at funktionsbeskrivelser for PLC-styringen vil foreligge senest i uge 27 for hele fabrikken.

Som anført på projekteringsmødet vil det, på grund af de alt for sent meddelte oplysninger fra totalentreprenør 2, være nødvendigt at forcere elprojekteringen af tavler og PLC-programmering for at fastholde det planlagte afleveringstidspunkt af byggeriet.

Endvidere vil det være nødvendigt, at udføre en hel del omprojektering af det allerede udbudte projekt.

Overslagsmæssigt vil udgiften for denne forcering og omprojektering beløbe sig til ca. kr. 150.000,00, som vi vil fakturere til indklagede efter nærmere opgørelse.

Med det senest modtagne layout layout fra totalentreprenør 2 fremgår det, at antallet af motorer og styringer på udstyret er steget væsentligt i omfang i forhold til udbudsmaterialet."

Den 19. august 1996 opgjorde klageren sit krav på ekstraydelser som følge af, at der i tilbudet alene indgik tilslutning, fortrådning, føringsveje, tavler m.v. for 100 stk. motorer og 100 stk. magnetventiler, termostater, følere m.v., medens der i det endelige projekterede anlæg indgik 121 stk. motorer og 340 stk. magnetventiler m.v. (krav 8). Samtidig opgjorde klageren sine udgifter til forcering (krav 29).

Den 19. november 1996 fremsendte klageren merkrav på eltilslutninger i forbindelse med totalentreprenør 2-udstyr (krav 44).

Endelig fremsendte klageren 24. april 1997 den endelige opgørelse over en projektering af VVS til totalentreprenør 2 udstyret (krav 30).

Voldgiftsretten henviser til sine indledende bemærkninger til klagerens krav om det manglende koordineringsansvar mellem de 2 valgte totalentreprenører.

Som følge heraf finder voldgiftsretten, at den manglende koordinering fra bygherrens side som udgangspunkt berettiger klageren til merkrav som følge af, at forholdet til totalentreprenør 2 har nødvendiggjort bl.a. ændret projektering, forøgede tilslutninger af såvel el som VVS forcering.

Voldgiftsretten finder, at klageren, som følge af at den nærmere udformning af produktionsanlægget ikke var kendt på tilbudstidspunktet, har været berettiget til at basere sit tilbud på de estimerede 100 motorer og 100 følere og øvrige komponenter. Forholdet til totalentreprenør 2 har efter voldgiftsrettens opfattelse nødvendiggjort den mængde ændringer i motorer og signaler, som klageren har opgjort. Voldgiftsretten har med hensyn til følere og øvrige komponenter lagt klagerens enhedspris til grund, men har med hensyn til prisen for tilslutning til motorer lagt en noget lavere marginalpris til grund, ligesom merudgiften til projektering er blevet nedsat. Klagerens krav fastsættes herefter til 545.000 kr. med rente af 350.000 kr. fra den 19. august 1996 og af 195.000 kr. fra den 30. april 1997.

Ad krav 29:

Efter de foreliggende oplysninger, herunder Z´s forklaring om det anvendte tidsforbrug på grund af, at det ikke var muligt at afklare eltilslutningerne, før produktionskapaciteten var fastlagt, finder voldgiftsretten, at det rimelige tidsforbrug til forcering og omprojektering i den omhandlede periode kan opgøres til 300 timer.

Klagerens krav 29 kan herefter opgøres til 159.500 kr. med renter fra den 19. august 1996.

Ad krav 44:

Voldgiftsretten finder de opgjorte omkostninger til føringsveje og installationer og til ændringer og tilføjelser til tavle T3.8 og tilhørende PLC-tavle for rimelige, hvorimod projekteringsudgifterne skønsmæssigt fastsættes tilæ 100.000 kr.

Klageren har herefter krav på betaling af 338.222 kr. med renter fra den 30. april 1997.

Ad krav 30:

Voldgiftsretten finder det rimeligt, at der har været merarbejde og omprojektering i forbindelse med VVS-arbejdet, men at omkostningerne hertil skønsmæssigt bør nedsættes til 110.000 kr., som indklagede betaler til klageren med renter fra den 30. december 1996.

Ad øvrige totalentreprenør 2 relaterede krav:

Ad krav 11. Udsugning fra totalentreprenør 2-udstyr. 247.000 kr. ’

Kravet vedrører etablering af punktudsugning fra rammevasker og vognvasker i produktionsrum.

Det fremgår ikke af det rumskema, der var vedlagt udbudsmaterialet, at der blev stillet særlige krav til specialventilation eller var særlige behov som følge af varmeudviklingen fra apparatur, ligesom der ikke i den dertil indrettede rubrik var angivelser om inventar eller specielt udstyr.

Under hensyn hertil finder voldgiftsretten, at det af klageren etablerede ventilationsudstyr ikke var omfattet af kontrakten, hvorfor klageren har krav på at få dækket sine omkostninger hertil i alt 247.000 kr. med renter fra den 28. april 1997.

Ad krav 27. Lamper, manuel drift af motorer. 55.000 kr.

Dette krav vedrører klagerens merpris ved installation af lamper for indikering af manuel drift på alle motorer i procesanlægget.

Voldgiftsretten finder ikke, at der totalt set er tale om merudgifter i forbindelse med driftsindikering ved maskiner, hvorfor kravet ikke kan anerkendes.

Ad krav 31. Ekstra tilslutning totalentreprenør 2-udstyr. 187.375,75 kr.

Voldgiftsretten finder som anført under krav 8 m.fl. i relation til den manglende fastlæggelse af procesudstyret i udbudsmaterialet, at der har været betydelig flere tilslutninger, end klageren kunne påregne ved sit tilbud.

Voldgiftsretten har på baggrund af de oplyste mængder fundet, at kravet bør nedsættes til 147.307,-kr. med renter fra den 12. maj 1997.

Ad krav 32. Afløb fra totalentreprenør 2-udstyr. 85.719,50 kr.

Voldgiftsretten finder ikke, at det fremgår af udbudsmaterialet, at afløbsinstallationer fra totalentreprenør 2´s drypbakker til gulvafløb var omfattet heraf, hvorfor dette anerkendes som ekstraarbejde, der skønsmæssigt fastsættes til 50.000 kr. med renter fra den 30. april 1997.

Ad krav 43. Ekstra koordinering m.v. 306.000 kr.

Dette krav vedrører klagerens ekstra tidsforbrug vedrørende koordinering især i relation til totalentreprenør 2. Beløbet er skønsmæssigt fastsat.

Ud over de under de øvrige krav anerkendte ekstra projekteringsomkostninger finder voldgiftsretten, at forholdet til totalentreprenør 2 for klageren som totalentreprenør har nødvendiggjort ekstra koordinering. Kravet anerkendes og fastsættes skønsmæssigt til 100.000 kr. med renter fra den 30. december 1996.

Ad krav 47. Ændringer for vaskemaskiner. 86.954 kr.

Det var ifølge udbudet forudsat, at de oprindelige dampopvarmede vaskemaskiner skulle genanvendes. Dette blev ændret senere, således at der blev indkøbt nye elopvarmede vaskemaskiner, som medførte en forøgelse af eltilslutningen fra 16 til 32 ampere.

Idet indklagede ikke har godtgjort, at en ændring var nødvendig allerede som følge af en fejlprojektering fra klageren, anerkender voldgiftsretten, at elinstallationen er blevet opgraderet som følge af installation af nye maskiner, hvilket krav på 54.000 kr. anerkendes med renter fra den 30. april 1997. Voldgiftsretten kan derimod ikke anerkende de øvrige krav under denne post bl.a. henset til besparelsen ved ikke at skulle tilslutte damp.

ØVRIGE KRAV:

Ad krav 15. Ismaskine m.v. 82.029,14 kr.

Udbudsmaterialet indeholdt krav til ismaskinens dimensionering, og på en ledsagende tegning var ismaskinen oprindelig placeret i stueplan.

På grund af pladsforholdene ændredes projektet for maskinens placering flere gange, for til slut at blive placeret på 1. sal, hvilket udløste krav om ekstra betaling.

Voldgiftsretten finder, at det på grund af ismaskinens ændrede placering i forhold til udbudsmaterialet har været nødvendigt at foretage væsentlige bygnings. Og rumindretningsmæssige ændringer samt at etablere udsugning. Derimod anses tilpasninger af elinstallationer m.v. for at høre under totalentreprenørens risiko.

Klageren har herefter krav på betaling 54.279,10 kr. med renter af 51.587,60 kr. fra den 28. april 1997 og af 2.691, 50 kr. fra den 27. oktober 1997.

Ad krav 50. Ekstra edb- og telefoninstallationer. 64.900 kr.

Ifølge udbudsmaterialet skulle der bl.a. "etableres edb- og telefoninstallationer fra rum til krydsfelt i rum "

Klagerens krav vedrører edb- og telefoninstallationer i forbindelse med krydsfeltet.

Voldgiftsretten finder, at dette arbejdes, således som udbudet er formuleret, burde have været omfattet af tilbudet. Der ses ikke ar være taget forbehold i tilbudet for terminering af disse installationer, hvorfor kravet ikke kan anerkendes.

Ad krav 72. Pladefrysere m.v. 80.130 kr.

Ifølge udbudsmaterialet indgik der som bygherreleverance 4 stk. pladefrysere fra den gamle hellefiskefabrik.

Klageren anførte i sit tilbud en tillægspris på 450.000,- kr., såfremt de eksisterende pladefrysere ikke kunne genanvendes. Dette viste sig at være tilfældet, men pladefryserne blev anskaffet af indklagede.

Klagerens krav vedrører især arbejdet med intern fortrådning i forbindelse med de nye pladefrysere, som ikke ved leveringen var forsynet hermed.

Voldgiftsretten finder, at arbejdet med fortrådningen er en ekstraydelse.

Idet voldgiftsretten lægger til grund, at der ikke er nogen merydelse i forbindelse med kraftforsyning af 3 nye pladefrysere i forhold til opstilling af 4 eksisterende, fastsættes kravet skønsmæssigt til 35.000 kr. med renter fra den 30. april 1997.

Ad krav 77. Installationer for fiskeolieanlæg. 393.000 kr.

Klageren anførte i sit tilbud:

"Tillæg for fiskeoliebrænderanlæg kr. 393.000,00"

Under hensyn til, at indklagede ikke har taget stilling til betydningen af denne merpris eller i øvrigt fået afklaret dette i forbindelse med kontraktsindgåelsen, er denne ydelse ikke omfattet af kontrakten, jf. også voldgiftsrettens bemærkninger om prioritering. Der er derfor tale om en merydelse på 393.000 kr. med renter fra den 20. april 1998.

Ad kravet på garantiprovision.

Dette krav fremkommer som følge af, at den af klageren stillede garanti ikke blev nedskrevet i overensstemmelse med reglerne i ABT 93 § 6.

Voldgiftsretten finder, at der af indklagede som følge af, at klagerens krav langt overstiger indklagedes, uretmæssigt er tilbageholdt i garantien, hvorfor dette anerkendes med 98.847,83 kr. med renter fra den 19. september 2001.

Ad klagerens krav over for adciterede, projektør:

Adciterede har anerkendt et projekteringsansvar, hvorfor adciterede skal friholde klageren for indklagedes af voldgiftsretten anerkendte krav til udskiftning af rør i brugsvandssystem og til installation af ny skorsten, i alt 2.180.603,60 kr. Endvidere friholder adciterede klageren for udgifterne til skønserklæringerne udfærdiget af syns- og skønsmanden samt for dennes fremmøde ved den mundtlige forhandling, i alt 169.491,67 kr.

Voldgiftsrettens konklusion:

Indklagede betaler til klageren 8.370.785,39 kr. med renter som nedenfor bestemt.

Klageren betaler til indklagede 4.193.103,60 kr. med renter som nedenfor bestemt, samt 303.408,92 kr. i skønsomkostninger.

Adciterede betaler til klageren 2.180.603,60 kr. med renter som nedenfor bestemt, samt skønsomkostninger med 169.491,67 kr.

Ad sagsomkostninger:

I delvise sagsomkostninger betaler indklagede til klageren. 250.000 kr. incl. moms.

Adciterede betaler i sagsomkostninger til klageren 100.000 kr. incl. moms.

Voldgiftsrettens omkostninger til sagens behandling betales med 2/3 af indklagede og 1/3 af klageren efter opgørelse og påkrav fra voldgiftsretten. Adciterede friholder klageren for ½ af klagerens omkostninger til voldgiftsrettens behandling.

Thi bestemmes:

Indklagede betaler 4.270.704,82 til klageren således:

· 234.955 kr. med renter af 200.000 kr. fra den 31. januar 1996 og af 34.955 kr. fra den 28. juni 1996,

· 708.720 kr. med renter af 453.000 kr. fra den 31. juli 1996 og af 255.720 kr. fra den 30. september 1996,

· 500.000 kr. med renter af 492,440 kr. fra den 30. december 1996 og af 7.590 kr. fra den 27. oktober 1997,

· 119.873,14 kr. med renter af 76.391,08 kr. fra den 7. december 1995 og af 43.482,06 kr. fra den 31. januar 1996,

· 375.000 kr. med renter fra den 28. april 1997,

· 545.000 med renter af 350.000 kr. fra den 19. august 1996 og af 195.000 kr. fra den 30 april 1997,

· 247.000 kr. med renter fra den 28. april 1997,

· 54.279,10 kr. med renter af 51.587,60 kr. fra den 28. april 1997 og af 2.691,50 kr. fra den 27. oktober 1997,

· 159.500 kr. med renter fra den 19. august 1996,

· 110.000 kr. med renter fra den 30. december 1996,

· 147.307,75 kr. med renter fra den 12. maj 1997,

· 50.000 kr. med renter fra den 30 april 1997,

· 100.000 kr. med renter fra den 30. december 1996,

· 338.222 kr. med renter fra den 30. april 1997,

· 54.000 kr. med renter fra den 30. april 1997,

· 35.000 kr. med renter fra den 30. april 1997,

· 393.000 kr. med renter fra den 20. april 1998,

· 98.847,83 kr. med renter fra den 19. september 2001.

Herudover betaler indklagede til klageren 3.444.548,64 kr. med renter af:

· 25.934,25 kr. fra den 30. april 1996,

· 1.088.060,00 kr. fra den 31. januar 1997,

· 350.980,00 kr. fra den 28. februar 1997,

· 205.000,00 kr. fra den 26. marts 1997,

· 110.000,00 kr. fra den 30. april 1997,

· 378.000,00 kr. fra den 21. juli 1997,

· 15.000,00 kr. fra den 24. september 1997,

· 157.000,00 kr. fra den 28. februar 1997,

· 3.824.03 kr. fra den 30. april 1997,

· 6.690,56 kr. fra den 26. marts 1997,

· 4.716,74 kr. fra den 28. februar 1997,

· 10.544,46 kr. fra den 28. februar 1997,

· 30.042,29 kr. fra den 31. januar 1997,

· 61.776,52 kr. fra den 30. december 1996,

· 144.470,62 kr. fra den 29. november 1996,

· 159.418,61 kr. fra den 31. oktober 1996,

· 78.180,26 kr. fra den 30. september 1996,

· 54.021,30 kr. fra den 30. august 1996,

· 48.337,00 kr. fra den 28. april 1997,

· 48.000,00 kr. fra den 12. maj 1997,

· 34.400,00 kr. fra den 28. april 1997,

· 1.500,00 kr. fra den 28. april 1997,

· 30.000,00 kr. fra den 28. april 1997,

· 59.375,00 kr. fra den 28. april 1997,

· 46.960,00 kr. fra den 28. april 1997,

· 8.864,00 kr. fra den 28. april 1997,

· 17.400,00 kr. fra den 28. april 1997,

· 33.520,00 kr. fra den 28. april 1997,

· 3.221,00 kr. fra den 28. april 1997,

· 13.037,00 kr. fra den 28. april 1997,

· 5.175,00 kr. fra den 28. april 1997,

· 32.000,00 kr. fra den 28. april 1997,

· 24.800,00 kr. fra den 30. maj 1997,

· 72.000,00 kr. fra den 30. december 1996,

· 82.300,00 kr. fra den 30. maj 1997.

Og 655.531,93 kr. med renter af:

· 204.400 kr. fra den 20. april 1997,

· 2.068,02 kr. fra den 18. november 1996,

· 10.843,60 kr. fra den 19. november 1996,

· 22.150,00 kr. fra den 28. april 1997,

· 16.500,00 kr. fra den 28. april 1997,

· 4.700,00 kr. fra den 28. april 1997,

· 3.712,00 kr. fra den 28. april 1997,

· 27.846,00 kr. fra den 28. april 1997,

· 163.100,00 kr. fra den 30. maj 1997,

· 1.375,00 kr. fra den 28. april 1997,

· 17.850,00 kr. fra den 28. april 1997,

· 57.900,00 kr. fra den 27, marts 1998,

· 1.125,00 kr. fra den 28. april 1997,

· 4.364,00 kr. fra den 30. april 1997,

· 1.956,00 kr. fra den 30. april 1997,

· 16.402,00 kr. fra den 30. april 1997,

· 3.453,00 kr. fra den 28. april 1997,

· 415,00 kr. fra den 28. april 1997,

· 39.300,00 kr. fra den 12. maj 1997,

· 9.450,00 kr. fra den 28. april 1997,

· 14.041,31 kr. fra den 30. april 1997,

· 16.181,00 kr. fra den 30. maj 1997,

· 16.400,00 kr. fra den 27. oktober 1997.

Klageren betaler til indklagede 4.193.103,60 kr. med renter af 1.133.000 kr. fra den 24. april 1999, af 57.750,- kr. fra den 25. juli 2000, af 56.850,- kr. fra den 17. november 2000, af 70.900,- kr. fra den 27. november 2000 og af 2.415.417,- kr. fra den 29. juni 2001, og i skønsomkostninger 303.240,40 kr.

Adciterede betaler klageren 2.180.603,60 kr. med renter fra den 29. juni 2001, 169.491,67 kr. i skønsomkostninger samt i sagsomkostninger 100.000 kr. incl. moms.

I sagsomkostninger betaler indklagede 250.000 kr. incl. moms til klageren.

Voldgiftsrettens omkostninger betales med 2/3 af indklagede og 1/3 af klageren efter opgørelse og påkrav fra voldgiftsretten. Adciterede friholder klageren for ½ af klagerens omkostninger til voldgiftsrettens behandling.

Kendelsen opfyldes inden 14 dage fra dens modtagelse.

Versioner

1. 2002-10-23