Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12571@2002-03-07/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage for XXX på møde den 22. november 2001.

Nævnet traf denne

XXX opfylder betingelserne for at blive anset for udtrådt af sin ægtefælles selvstændige virksomhed og dermed ledig fra den 1. maj 2000.

Derfor er hun ikke afskåret fra ret til dagpenge på grund af sin tidligere deltagelse i ægtefællens selvstændige virksomhed. Dagpengeretten indtræder fire uger efter ophøret.

Hovedreglen ved udtræden af en selvstændig virksomhed er, at virksomheden skal være endeligt overdraget eller lukket.

Overdragelse af en selvstændig virksomhed kan anerkendes fra den dato, hvor virksomheden efter en retligt bindende aftale er overtaget af køber, hvilket indebærer, at sælger ikke længere må have hverken hel eller delvis retlig eller faktisk rådighed over virksomheden.

Ankenævnet finder, at XXX ægtefælle kan anses for ophørt med at drive sin selvstændige virksomhed ved overdragelse den 1. maj 2000, og dermed er XXX ophørt med deltagelse i virksomheden fra denne dato.

Der er lagt vægt på, at ægtefællen blev ansat hos køberen af firmaet som provisionslønnet sælger med tre års konkurrenceklausul og konventionalbod på 100.000 kr., og at hans muligheder for at råde over varebilerne efter dette tidspunkt alene var adgang til at forsøge at sælge dem. Han havde udlejet varebilerne til køber af firmaet, og bilerne var pantsat i banken.

På denne baggrund finder ankenævnet, at hans rådighed over varebilerne ikke har kunnet danne grundlag for fortsat drift af selvstændig virksomhed efter den 1. maj 2000.

Betingelserne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 57, stk. 3, og i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 294 af 19. maj 1998 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse § 3 anses dermed for opfyldt.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 23. maj 2001.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

XXX

XXX

XXX

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

Deres klient ledigmeldte sig ved ledighedserklæring af 25. maj 2000 efter ophør med drift af selvstændig virksomhed (XXX). Deres klient oplyste, at hendes sidste arbejdsdag i virksomheden var den 28. april 2000.

Ifølge købekontrakt af 14. april 2000 blev virksomheden afhændet med overtagelsesdag den 1. maj 2000. Det fremgår nærmere af købekontrakten, at virksomhedens biler ikke indgår i handelen, da der er pant i dem, men at de udlejes af sælger på nærmere aftalte vilkår.

Køber har ved skrivelse af 10. august 2000 bekræftet, at han benytter bilerne mod at betale løbende driftsomkostninger.

To af varebilerne blev omregistreret den 8. november 2000 til XXX.

De resterende tre varebiler er solgt ifølge en udateret slutseddel, som kassen modtog kopi af den 11. december 2000. Deres klient har telefonisk oplyst til kassen, at bilerne blev solgt den 8. december 2000. Kassen meddelte Deres klient, at kassen skulle have dokumentation for salgsdatoen den 8. december 2000, da kasen i modsat fald ville anvende modtagedatoen den 11. december 2000 som tidspunktet for det endelige ophør. Kassen modtog ikke yderligere dokumentation for salgsdatoen.

Kassen traf den 13. december 2000 afgørelse om, at Deres klient var berettiget til dagpenge fra den 8. januar 2001.

De klagede den 21. december 2000 på vegne Deres klient over kassens afgørelse.

De har anført, at virksomheden blev solgt pr. 1. maj 2000, og at de 5 biler formelt og brugsmæssigt er afviklet pr. 1. maj 2000, idet brugsretten ifølge købekontrakten er overdraget til køber, som fra 1. maj 2000 har afholdt alle udgifter. Det var i købers interesse at overtage de kendte gule biler med firmareklametekst.

De har endvidere anført, at ejendomsretten ikke kunne overdrages, da sælgers bank havde pant i bilerne, og da bilerne var mere end 10 år gamle, repræsenterede de ikke nogen nævneværdig værdi. På grund af pantet kunne bilerne heller ikke skrottes. Bilerne blev herefter forsøgt solgt på alle tænkelige måder.

De har gjort gældende, at da Deres klient og dennes ægtefælle ikke har haft brugsret over bilerne efter 1. maj 2000, da køber har afholdt alle udgifter, indtil bilerne blev solgt, og da det var banken, der i kraft af pantet var den reelle ejer, er virksomheden ophørt pr. 1. maj 2000.

kassen har fastholdt den trufne afgørelse.

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 23. maj 2001 denne afgørelse:

Deres klient har ret til dagpenge fra den 8. januar 2001.

Begrundelse og regler

Direktoratet mener, at Deres klient først ophørte endeligt med drift af selvstændig virksomhed, da samtlige driftsmidler var afhændet. Dette er først sket ved salg af de resterende biler i december 2000. Da slutsedlen ikke var dateret, er direktoratet enig med kassen i at lægge datoen for kassen´s modtagelse af slutsedlen til grund som ophørsdato.

Det fremgår af dagældende bekendtgørelse nr. 294 af 19. maj 1998 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse § 2, at det personlige arbejde anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet opfylder en af betingelserne i §§ 3-13.

Af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, fremgår det, at et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden er endeligt overdraget eller lukket.

Af vejledningen til bekendtgørelsens § 3, stk. 1, fremgår det, at ved overdragelse anses medlemmet for ophørt mere end midlertidigt fra den dato, hvor virksomheden ifølge en retlig bindende overdragelsesaftale er overtaget af køber. Medlemmet må således ikke længere hverken helt eller delvist have retlig eller faktisk rådighed over virksomheden.

Uanset bilerne var pantsat, og køber havde brugsretten, var det fortsat Deres klients ægtefælle, der havde retlig råden over bilerne. Direktoratet har lagt vægt på, at sælger i slutsedlen er angivet som "XXX", og at Deres klients ægtefælle har underskrevet slutsedlen som sælger.

Det fremgår endvidere af vejledningen, at hvis virksomheden har været drevet med egne driftsmidler og eget inventar, skal driftsmidlerne og inventaret som hovedregel være solgt eller på anden måde være endeligt afhændet på tidspunktet for ophøret. Resterende driftsmidler og inventar, der kun udgør en mindre del af den samlede virksomhed, og som efter art og antal er normale og sædvanlige i private hjem, vil kunne beholdes.

Efter direktoratets opfattelse er 5 varebiler ikke normale og sædvanlige i et privat hjem, hvorfor virksomheden ikke kan anses for ophørt på et tidligere tidspunkt end salget af bilerne.

3. Klagen til ankenævnet

De skrev den 19. juni 2001:

"Vi skal hermed klage over, at kassen først har tilkendt vor klient dagpenge fra 8. januar 2001 til trods for, at vor klients sidste arbejdsdag i ægtefællens virksomhed var den 28. april 2000.

Det er uomtvisteligt, at hele virksomheden incl. forretningslokaler, driftsmidler, varelager, personale og goodwill med adresse i XXX er afhændet med overtagelsesdag den 1. maj 2000, hvor afmelding også er sket over for offentlige myndigheder. Fra samme dato er virksomhedens ejer, ægtefællen XXX, ansat i købers virksomhed, XXX, XXX.

Dette var ikke tilfældet med vor klient, der som medhjælpende ægtefælle har bistået fra hjemadressen, xxx, uden for virksomhedens åbningstid, d.v.s. ca. fra kl. 14.00 til 20.00. Dette arbejde er ophørt med omgående virkning fra salgsdagen.

Undtaget fra overdragelsen var firmaets biler, som ikke kunne overdrages, da sælgers bank havde pant i bilerne, og de ikke repræsenterede en nævneværdig værdi. Bilerne blev efterfølgende solgt i november og december.

Direktoratet har lagt vægt på, at sælger i slutsedlen er angivet som "xxx", og at min klients ægtefælle har underskrevet slutsedlen som sælger. Dette var en formel fejl, idet slutsedlen er underskrevet af min klients ægtefælle som privatperson.

Da direktoratets afgørelse er truffet med baggrund i, at virksomheden skulle have været ægtefællernes fælleseje, må det pointeres, at virksomheden udelukkende har været registreret i ægtefællens navn og drevet af denne.

Vi må derfor fastholde, at min klient er berettiget til dagpenge fra hendes udtræden af sin stilling i firmaet pr. 28. april 2000."

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Arbejdsdirektoratet fandt den 22. juni 2001, at der ikke var kommet nye oplysninger, der gav direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

5. Nyt efter klagen

-

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999

§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b.

Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et passende arbejde, der formidles af Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen,

2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde, ...

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3. I disse tilfælde udbetales dagpenge ikke for de første fire uger efter ophøret.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 294 af 19. maj 1998 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

§ 2. Det personlige arbejde anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet opfylder en af betingelserne i §§ 3 - 13.

§ 3. Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket.

(Bestemmelsen er uændret i nugældende bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse § 3)

Versioner

1. 2002-03-07