Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12574@2002-03-07/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage for XXX og XXX på møde den 29. november 2001.

Nævnet traf denne

XXX og XXX kan anses for ophørt med drift af selvstændig virksomhed fra den 31. december 2000.

Derfor er de ikke afskåret fra ret til dagpenge på grund af deres tidligere selvstændige virksomhed XXX. Retten til dagpenge indtræder fire uger efter ophør med selvstændig virksomhed.

Det er lagt til grund, at XXX og XXX blev sagt op fra bageriet af bortforpagteren, og at de havde modtaget og afleveret det forpagtede bageri i driftsklar stand, hvilket vil sige med alle grundlæggende nødvendige driftsmidler.

Det er også lagt til grund, at XXX og XXX fra den 31. december 2000 ikke længere havde rådighed over lokaler, der kunne anvendes til bageri.

Ankenævnet finder, at de driftsmidler, som XXX og XXX opmagasinerede i deres garage, ikke i sig selv kunne danne grundlag for fortsat drift af et bageri, når der ikke var adgang til sådanne nødvendige driftsmidler som f.eks. professionel bageovn.

Derfor var betingelsen om endeligt ophør ved lukning af XXX opfyldt ved ledighedsmeldingen.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 19. juni 2001.

Ankenævnet har bedt kassen om at træffe afgørelse i første instans om, hvorvidt der herefter kan udbetales dagpenge til XXX og XXX.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

XXX og XXX

XXX

XXX

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

A-kassen modtog den 10. januar 2001 Deres klienters ansøgning om dagpenge, hvor det blev oplyst, at sidste arbejdsdag i deres virksomhed, XXX, var den 31. december 2000.

Bageriet havde Deres klienter forpagtet siden marts 1996, og forpagtningen omfattede forretning, driftsmidler og inventar. XXX oplyste ved skrivelse af 22. januar 2001, at resterende varelager, som udgjorde ca. kr. 10.000, henstod i Deres klienters garage ligesom de driftsmidler og inventar, som ikke skulle tilbageleveres ved fraflytningen og forpagtningens ophør. XXX oplyste endvidere, at varelageret og inventaret forventedes at skulle anvendes i anden bagerforretning, som formentlig ville starte den 1. marts 2001.

På baggrund af denne oplysning traf a-kassen afgørelse den 14. februar 2001. A-kassen fandt ved afgørelsen, at Deres klienter ikke var endeligt ophørt, da der fortsat var adgang til restvarelager, driftsmidler og inventar, og at disse skulle benyttes til opstart af tilsvarende virksomhed med start den 1. marts 2001.

De påklagede a-kassens afgørelse på Deres klienters vegne ved skrivelse af 19. februar 2001. I klagen blev det bl.a. fremført, at Deres klienter havde nogle effekter, som den nye ejer af XXX ikke ønskede at overtage, og som nu var opmagasineret i Deres klienters garage. Disse ting kunne man have valgt at skrotte, gemme eller forsøge at sælge. Man havde foreløbig valgt at gemme dem, da der ingen interesserede købere var. Det drejede sig om 3 fryseskabe, 4 køleskabe, et pengeskab, et sodavandsskab, en opvaskemaskine, 4 stikvogne, diverse bageplader, kurve til brød og kransekageringe samt 10 sække mel.

De fandt i klagen, at da disse ting udgjorde en så ubetydelig del af hele det driftsmiddel og inventar, som var forpagtet og nu tilbageleveret, kunne de ikke danne grundlag for fortsat virksomhedsudøvelse.

De fandt endvidere, at den omstændighed, at Deres klienter muligvis pr.1. marts 2001 købte et bageri, intet havde at gøre med, om de ved lukningen af XXX den 31. december 2000 var endeligt ophørt.

l skrivelse af 23. februar 2001 ønskede a-kassen oplyst, hvorvidt Deres klienter havde indgået aftale om eller taget tiltag til start af ny virksomhed den 1. marts 2001. Ligeledes skulle det oplyses på hvilket tidspunkt disse tiltag måtte være foretaget.

l skrivelse af 26. februar 2001 oplyste De, at XXX den 4. januar 2001 var til jobsamtale i XXX. Den 16. januar 2001 underskrev Deres klienter en betinget købsaftale vedrørende et bageri i XXX. Den 14. februar 2001 gik handelen i orden. De påpegede videre, at der således ikke var tale om, at Deres klienter inden ansøgningen om dagpenge havde indgået aftale om start af ny virksomhed.

Ved skrivelse af 1. marts 2001 fastholdt a-kassen afslaget på dagpenge. Det blev fortsat lagt til grund, at Deres klienter ikke havde overdraget det resterende varelager, som udgjorde kr. 10.000, og som henstod i Deres klienters garage sammen med diverse driftsmidler og inventar. Herudover fandt XXX ikke, at Deres klienter kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis der var indgået aftale om køb af et bageri med overtagelse ca.1. marts 2001.

De har ved brev af 5. marts 2001 klaget over a-kassens afgørelse af 1. marts 2001. De har heri konkluderet, at Deres klient ophørte med den selvstændige virksomhed den 31. december 2001, at Deres klient var til rådighed for arbejdsmarkedet og, at virksomheden er ophørt mere end midlertidigt, da de ikke salgbare rester af virksomheden ikke kan danne grundlag for fortsat virksomhedsudøvelse.

Idet a-kassen fastholdt afgørelsen af 1. marts 2001, blev sagen oversendt til direktoratet den 14. marts 2001.

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 19. juni 2001 denne afgørelse:

Deres klienter opfylder ikke betingelserne for at være ophørt med at drive selvstændig virksomhed den 31. december 2000.

Begrundelse

Ad ophør med selvstændig virksomhed

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, der er ledigt. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Der henvises til § 57, stk. 1, 1. punktum, og stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

De nærmere regler om ophør med drift af selvstændig virksomhed findes i dagældende bekendtgørelse nr. 294 af 19. maj 1998 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse (som nu har nr. 165 af 13. marts 2001).

Af § 2 i bekendtgørelsen fremgår det, at det personlige arbejde anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet opfylder en af betingelserne i §§ 3 - 13.

For at [medlemmet vil, AMAs tilføjelse] kunne anses for ophørt mere end midlertidigt, skal hele virksomheden være endeligt overdraget eller lukket, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Af § 3, stk. 2, fremgår det videre, at et medlem kan anses for ophørt fra et tidligere tidspunkt end den endelige overdragelse eller lukning, hvis medlemmet dokumenterer at være afskåret fra fortsat at drive virksomheden.

Direktoratet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det resterende varelager, som udgjorde ca. 10.000 kr., samt de driftsmidler og inventar, som ikke skulle tilbageleveres ved fraflytningen, henstod i Deres klienters garage. En del af bageriets inventar var derfor fortsat intakt, således at det kunne danne grundlag for fortsat erhvervsvirksomhed, hvilket alene var afhængig af Deres klienters beslutning herom.

Direktoratet har endvidere lagt vægt på Deres klients oplysning af 25. januar 2001 om, at både varelageret og inventaret forventedes at skulle bruges i en anden bagerforretning, som Deres klienter forventede at ville starte den 1. marts 2001. Endelig har direktoratet lagt vægt på Deres oplysninger om, at Deres klienter rent faktisk allerede den 16. januar 2001 havde indgået en betinget aftale om køb af et bageri i XXX, og at tiltagene hertil var taget ca. 1 uge før.

Spørgsmålet om at være endeligt ophørt med at drive en selvstændig virksomhed afgøres således ikke alene på grundlag af, om vedkommende rent faktisk ikke længere beskæftiger sig med virksomhedens drift, men også på grundlag af, om de formelle betingelser i lovens § 57, stk. 3, og i bekendtgørelse om ophør med drift af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse er opfyldt.

Direktoratet tilføjede:

Øvrige bemærkninger

Ad rådighed

Idet direktoratet bemærker, at det ingen betydning har for vurderingen af, hvorvidt Deres klienter kan anses for at være ophørt, kan direktoratet oplyse, at et ledigt medlem kan få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette fremgår af § 2 i direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed (rådighedsbekendtgørelsen).

Ifølge § 28, stk. 1, nr. 2, og stk. 4, i samme bekendtgørelse kan et medlem ikke få dagpenge, hvis medlemmet bringer sit arbejde til ophør, fordi medlemmet f.eks. skal påbegynde selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ifølge direktoratets praksis, som er beskrevet i direktoratets vejledning nr. 189 af 20. december 2000 om rådighed, forudsætter anvendelse af bestemmelsen, at der er årsagssammenhæng mellem medlemmets ophør og medlemmets fremtidsplaner eller fremtidige forpligtelser.

Der skal endvidere være tale om en såkaldt mellemperiode mellem ophøret og påbegyndelsen af aktiviteten.

3. Klagen til ankenævnet

De skrev den 29. juni 2001:

"Vi skal herved påklage den af Arbejdsdirektoratet foretagne afgørelse af 19. d.m.

Udover de i sagen værende akter vil vi blot anføre følgende:

a) Medlemmet har været afskåret fra at drive virksomheden, da denne er overtaget af en anden bager. Medlemmets virksomhed er således lukket og personalet opsagt.

b) Denne bager har ikke ønsket at overtage det omtalte varelager og inventar.

c) Disse "småting" kan ikke danne grundlag for fortsat virksomhedsudøvelse.

d) Man har stået til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket er bevist ved jobsamtale.

e) Den omstændighed, at en ledig forsøger at skaffe sig en beskæftigelse selv, skal ikke straffes.

f) Efter ophør af selvstændig virksomhed har man været jobsøgende og har, som det er omtalt, købt en anden bagerforretning. Dette har direktoratet bl.a. brugt som begrundelse for afslaget. Der hersker jo ikke tvivl om, at medlemmet har været til rådighed for arbejdsmarkedet; at købet af en anden bagerforretning kommer umiddelbart efter ophøret, er jo ganske tilfældigt. Dette kunne lige så godt være sket efter 1 år eller måske slet ikke.

g) Direktoratet bruger endvidere § 28, stk. 1, nr. 2, og stk. 4, i rådighedsbekendtgørelsen som dokumentation. Denne dokumentation er intet værd, da medlemmet ved ophør af virksomhed ikke vidste, at man senere kom til at påbegynde selvstændig virksomhed.

Vi har dokumenteret, at medlemmet er ophørt med selvstændig virksomhed, at medlemmet har stået til rådighed for arbejdsmarkedet, at medlemmet ikke ved ledigheden skulle påbegynde selvstændig virksomhed, at det omtalte varelager og inventar ikke alene kunne bruges til drift af selvstændig virksomhed.

Disse omstændigheder gør, at vi er af den opfattelse, at medlemmet klart har dokumenteret, at ophør af virksomheden var endeligt.

Vi hører gerne fra Dem."

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet fandt den 2. juli 2001, at der ikke var kommet nye oplysninger, der gav direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

5. Nyt efter klagen

-

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000

§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b.

Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 294 af 19. maj 1998 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

§ 2. Det personlige arbejde anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet opfylder en af betingelserne i §§ 3 - 13.

§ 3. Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket.

Stk. 2. Et medlem kan anses for ophørt fra et tidligere tidspunkt end den endelige overdragelse eller lukning, hvis medlemmet dokumenterer at være afskåret fra fortsat at drive virksomheden.

Vejledning nr. 78 af samme dato til denne bekendtgørelse udtaler blandt andet:

Til § 2

Det personlige arbejde anses for ophørt, når medlemmet ikke længere har mulighed for at udføre egentlige arbejdsfunktioner i sin selvstændige virksomhed.

§ 3, stk. 1

Lukning

Ved lukning anses medlemmet for at være ophørt mere end midlertidigt, når afviklingen af virksomheden er så vidt fremskreden, at en eventuel resterende del af virksomheden ikke kan danne grundlag for fortsat virksomhedsudøvelse.

Driftsmidler og inventar

Hvis virksomheden har været drevet med egne driftsmidler og eget inventar, skal driftsmidlerne og inventaret som hovedregel være solgt eller på anden måde endeligt afhændet på tidspunktet for ophøret. Resterende driftsmidler og inventar, der kun udgør en mindre del af den samlede virksomhed, og som efter art og antal er normale og sædvanlige i private hjem, vil kunne beholdes.

Varelager

Virksomhedens varelager skal som hovedregel være solgt, tilbageleveret til leverandøren eller på anden måde endeligt afhændet på ophørstidspunktet.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed

§ 2. Et medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

§ 28. Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet afslår formidlet arbejde, tilbud om omskoling m.v. eller tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan eller afslår at medvirke til at udarbejde eller revidere en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, fordi medlemmet f.eks. skal

1) overtage andet arbejde,

2) påbegynde selvstændig erhvervsvirksomhed,

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også situationer, hvor et medlem bringer sit arbejde til ophør eller afbryder et tilbud om omskoling m.v. eller et tilbud efter en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan.

Direktoratets vejledning af samme dato til bekendtgørelsens § 28 udtaler blandt andet:

Bestemmelsen omfatter de situationer, hvor et medlem afslår eller ophører med et arbejde, et tilbud m.v., og hvor afslaget eller ophøret skyldes medlemmets konkrete fremtidsplaner eller fremtidige forpligtelser, som klart tyder på, at medlemmet ikke ønsker eller kan stå til rådighed i den mellemliggende periode.

Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at der er egentlig årsagssammenhæng mellem medlemmets afslag eller ophør og medlemmets fremtidsplaner eller fremtidige forpligtelser.

Der skal endvidere være tale om en såkaldt mellemperiode mellem afslaget eller ophøret og påbegyndelsen af aktiviteten.

Versioner

1. 2002-03-07