Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12575@2002-03-20/da

Indhold

1. Indledning

XXX Arbejdsløshedskasse har ved brev af 21. maj 2001 bedt Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt XXX er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med afskedigelserne af XXX, cpr. nr. XXX.

Sagen blev behandlet på møde den 29. november 2001.

Nævnet traf følgende

Ankenævnet finder, at XXX er forpligtet til at betale XXX dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med hendes ansættelse som løsarbejder fra efteråret 2000 og ind i januar 2001.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at XXX udfra den udleverede ansættelseskontrakt, hvorefter der ikke er noget opsigelsesvarsel i ansættelsesforholdet, og den betydelige variation i antallet og placeringen af arbejdstimer må betragtes som ansat fra dag til dag.

Ankenævnet har desuden lagt vægt på, at der ikke foreligger bortfaldsgrunde efter § 6, stk. 1 i bekendtgørelsen om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

XXX har fra arbejdsophør mandag d. 16. oktober 2000 været beskæftiget hos XXX svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger indenfor de sidste 4 uger, og forpligtigelsen til at betale dagpengegodtgørelse udløses derfor på dage derefter, hvor der ikke har været arbejdet mindst 7,4 timer. I denne forbindelse bemærkes, at ved løs ansættelse betragtes lønmodtageren som afskediget hver dag ved arbejdstids ophør.

På den baggrund finder Ankenævnet, at XXX skal have dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag som anført af XXX Arbejdsløshedskasse for perioden 16. oktober 2000 til 30. oktober 2000. Tirsdag d. 31. oktober 2000 er derimod hverken at betragte som 1. eller 2. ledighedsdag, hvorfor fredag d. 3. november og mandag d. 6. november 2000 i stedet må anskues som henholdsvis 15. og 16. gang, der skal betales godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i år 2000.

Ankenævnet finder, at det i 2001 kun er den 2. januar, XXX skal betale dagpengegodtgørelse for, idet denne dag må betragtes som XXX 2. ledighedsdag. Selvom der på grund af, at der maksimalt skal betales godtgørelse 16 gange i et kalenderår, ikke skal betales godtgørelse for d. 30. december 2000, må denne dag alligevel anskues som 1. ledighedsdag for XXX.

Det er oplyst, at A-kassen den 21. maj 2001 har udbetalt dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag til XXX for de 18 dage i perioden, hvor XXX har skullet betale godtgørelse.

Dagpengegodtgørelsen for perioden 16. oktober 2000 til og med 6. november 2000 samt d. 2. januar 2001 udgør i alt kr. 6.573,00, som skal indbetales af XXX til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i § 84 i arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 om arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 1 i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

- XXX

XXX

XXX

1. Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at XXX5. februar 2001 rettede henvendelse til XXX Arbejdsløshedskasse om, at der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med varierende ansættelse i efteråret 2000 til januar 2001.

A-kassen har ved brev af 9. februar 2001 anmodet XXX om at udbetale G-dage til medlemmet.

I et svar til A-kassen af 20. februar 2001 anfører en advokat på vegne af XXX, at der ikke er krav på betaling af G-dage, da Ansættelsesaftalen angiver en aftalt arbejdstid på 5-10 timer ugentligt samt et bestemt tidsrum, hvor disse arbejdstimer vil være placeret.

A-kassen rykkede for betalingen den 12. marts 2001, men betaling for G-dage udeblev fortsat.

Derfor har A-kassen ved brev af 21. maj 2001 anmodet Arbejdsmarkedets Ankenævn om at træffe afgørelse om, hvorvidt XXX er forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til XXX.

Det fremgår af sagen, at kassen den 21. maj 2001 har lagt ud for den manglende betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Sekretariatet har hørt arbejdsgiveren vedrørende klagen samt bedt denne udfylde et spørgeskema. Advokaten for XXX anmodede efter en rykker fra Ankenævnet, hvoraf det fremgik, at sagen i mangel af svar fra arbejdsgiver ville blive afgjort på det foreliggende grundlag, om at få udsat besvarelsen af høringen til den 15. august 2001. Der er imidlertid ikke tilgået Ankenævnet høringssvar eller udfyldt spørgeskema.

Det fremgår af det materiale, A-kassen har sendt til nævnet, at XXXblev ansat af XXX den 28. september 2000 med en arbejdstid, der blev angivet aftalt til 5-10 timer ugentligt, men som angiveligt på grund af særlige forhold anførtes at kunne variere fra uge til uge.

Af de dagpengekort, XXXhar afleveret til A-kassen, ses, at der blev arbejdet betydeligt mere end 5-10 timer ugentligt, og at beskæftigelseskravet på 74 timer indenfor 4 uger for første gang var opfyldt efter 6,75 timers arbejde mandag den 16. oktober 2000.

2. Regler

§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Stk. 4. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.

Stk. 5. Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.

Stk. 6. Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7. Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen, jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af ankenævnet.

...

Stk. 9. Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kravet ikke betales inden for den fastsatte frist. Finansstyrelsen kan inddrive det skyldige beløb ved udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 10. Finansstyrelsen kan indhente oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om arbejdsgiveren, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af det skyldige beløb efter stk. 7.

Stk. 11. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Arbejdsministeren fastsætter regler om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens behandling af sager efter stk. 7 og 8.' .

§ 1. En arbejdsgiver skal betale et medlem af en a-kasse dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, hvis medlemmet

1) bliver ledigt som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende,

2) har været ansat som lønmodtager, og

3) har indtjent en løn i ansættelsen.

Stk. 2. Ved "G-dage" forstås i denne bekendtgørelse 1. og 2. ledighedsdag. Én "G-dag" er én ledighedsdag.

Stk. 3. En arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel, beregnes arbejdstiden i ugen efter reglerne herom i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 4. Den periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær f.eks. på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.

Stk. 5. En arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i et kalenderår. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale for en halv G-dag.

Stk. 6. Betaling for en G-dag er A-indkomst. Der skal ikke beregnes feriegodtgørelse, trækkes arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag.

§ 2. Et medlems G-dage er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen for fratrædelsen 1. ledighedsdag.

§ 6. En arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem, når

1) medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,

2) arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs eller betalingsstandsning,

3) afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,

4) arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendigt på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,

5) arbejdsophøret skyldes force majeure,

6) medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,

7) medlemmet i tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller holder ferie på G-dagene,

8) medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn,

9) medlemmet har været vikar i en orlovsstilling efter lov om orlov, hvis ansættelsen har varet mindst 3 måneder, eller

10) medlemmet har været i beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

..

§ 11. Et medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for G-dage, hvis

1) arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, jf. §§ 7 og 8,

2) medlemmet beder a-kassen om hjælp, og

3) a-kassen finder, at medlemmet uden tvivl har ret til betalingen.

Stk. 2. A-kassen sender herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til medlemmet inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger a-kassen beløbet ud til medlemmet.

Stk. 3. Samtidig med at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen. Ankenævnets afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og a-kassen.

Stk. 4. Hvis en arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Arbejdsmarkedets Ankenævns behandling af a-kassens indstilling.

Stk. 5. Finder Arbejdsmarkedets Ankenævn, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal arbejdsgiveren betale beløbet til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Har direktoratet ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes til Finansstyrelsen, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til direktoratet og Finansstyrelsens omkostninger ved inddrivelsen.

Versioner

1. 2002-03-20 · til 2024-03-26