Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12597@2002-06-14/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 15. november 2001.

Nævnet traf denne

Ankenævnet er enig i direktoratets afgørelse af, at Deres anciennitet som fuldtidsforsikret ved overgangen til efterløn pr. 1. juli 1999 alene var 2 år, 9 måneder og 24 dage.

Ankenævnet er også enig i, at De ikke efter overgang til efterløn kan optjene ret til efterløn som fuldtidsforsikret, samt at De som følge af de ændrede regler pr. 1. juli 1999 ikke længere kunne forblive på delefterløn, hvor De havde mulighed for at optjene ret til efterløn som fuldtidsforsikret.

Arbejdsdirektoratet traf afgørelse om, at De ikke kan få udbetalt efterløn som fuldtidsforsikret fra den 1. juli 1999, idet De alene havde ca. 2 år, 9 måneder og 24 dages anciennitet som fuldtidsforsikret.

Direktoratet bemærkede ved sagens oversendelse til ankenævnet den 28. juni 2001 bl.a., at da De den 1. juli 1999 overgik til efterløn, var det ikke længere muligt for Dem at optjene ret til efterløn som fuldtidsforsikret.

De klagede over direktoratets afgørelse vedrørende Deres anciennitet som fuldtidsforsikret, idet De ikke på baggrund af denne beregning ville kunne få udbetalt efterløn med sats som fuldtidsforsikret fra den 7. oktober 2001, og indtil De fylder 67 år.

Ankenævnet lægger ved afgørelsen til grund, at De blev fuldtidsforsikret den 7. oktober 1996, og at det var en betingelse for ret til fuldtidsefterløn, at De havde været fuldtidsforsikret i 5 år inden for de sidste 10 år.

Der er ikke i arbejdsløshedsforsikringsloven indeholdt nogen dispensationsmulighed i relation til opfyldelse af kravet om fuldtidsforsikring.

Der var således ikke hjemmel til kassens afgørelse om udbetaling af efterløn med fuldtidssats.

Det forhold, at De fra 1. juli 1999 til 18. juni 2000 har modtaget efterløn som fuldtidsforsikret, kan ikke medføre, at De kan få fuldtidsefterløn i strid med lovens regler.

Der var tale om en væsentlig fejl ved arbejdsløshedskassens oprindelige afgørelse, idet De ikke inden overgangen til efterløn havde været fuldtidsforsikret i 5 år inden for 10 år, hvilket er en betingelse for ret udbetaling af efterløn med fuldtidssats.

Ankenævnet finder, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der gør, at den ugyldige afgørelse kan opretholdes.

Ankenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at De var bekendt med kravet om 5 års fuldtidsforsikring inden for 10 år, som er en betingelse for ret til udbetaling af fuldtidsefterløn.

De havde beregnet, at De kunne gå på efterløn med sats som fuldtidsforsikret den 7. oktober 2001. De ville på dette tidspunkt have været fuldtidsforsikret i det krævede omfang, idet De i delefterlønsperioden optjente fuldtidsanciennitet.

Delefterlønsmuligheden forsvandt med regelændringen pr. 1. juli 1999. Dette er årsagen til, at De mistede muligheden for fuldtidsefterløn pr. 7. oktober 2001, idet der ikke kan optjenes fuldtidsanciennitet i en efterlønsperiode. Der er ikke tale om, at de ændrede regler fik tilbagevirkende kraft, idet regelændringen alene medførte, at det for fremtiden ikke var muligt at være på delefterløn.

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. §§ 75 d og 75 e.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 14. maj 2001, hvorefter De kun er berettiget til efterløn som deltidsforsikret. Ankenævnet finder imidlertid, at det ikke har været berettiget at stoppe udbetalingen af efterløn med fuldtidssats før det tidspunkt, hvor De modtog meddelelse om arbejdsløshedskassens afgørelse af 27. juli 2000.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på måde:

"Det fremgår af sagen, at De fyldte 60 år den 7. januar 1997, og at De overgik til delefterløn den 1. maj 1999 [1997, AMAs rettelse].

Det fremgår også af sagen, at De blev fuldtidsforsikret den 7. oktober 1996.

A-kassen traf den 27. juli 2000 afgørelse om, at De fra den 19. juni 2000 ville modtage fleksibel efterløn med satsen for deltidsforsikrede på 100 pct. Det fremgik videre af afgørelsen, at a-kassen ved en gennemgang af Deres efterlønssag havde konstateret, at De ved en fejl havde modtaget efterløn som fuldtidsforsikret medlem siden Deres overgang til fleksibel efterløn den 1. juli 1999, men a-kassen fandt ikke, at De skulle tilbagebetale det fejludbetalte beløb, fordi det ikke havde været muligt for Dem at skelne mellem Deres tidligere sats på delefterløn og den udbetalte fuldtidssats på 82 pct. De fik udbetalt fra den 1. juli 1999, idet beløbene var næsten identiske.

De har i brev af 24. august 2000 klaget over a-kassens afgørelse. I klagen har De blandt andet anført, at De overgik til delefterløn den 1. maj 1999 [1997, AMAs rettelse] som deltidsforsikrede med den forudsætning, at De efter 5 år ville opnå ret til efterløn som fuldtidsforsikret, at a-kassens trufne afgørelse ændrer på Deres forudsætninger, idet De fra a-kassen har fået oplyst, at De med overgang til fleksibel efterløn og efterfølgende bonusefterløn, ikke vil kunne opnå ret til efterløn som fuldtidsforsikret, at De mener, at der skal dispenseres, således at De fortsat vil opnå ret til efterløn som fuldtidsforsikret, da ændringen ellers ændrer helt på de forudsætninger, der var gældende for Deres beslutning om at overgå til delefterløn, og at De mener, at der er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvis det De var stillet i udsigt i 1997 ændres.

A-kassen har den 31. august 2000 oversendt Deres klage til direktoratet. I oversendelsesbrevet, har a-kassen blandt andet oplyst, at da De påbegyndte delefterløn fortsatte De med at være fuldtidsforsikret, i forventning om, at De kunne overgå til fuldtidsefterløn den 7. oktober 2001, hvor De ville være 64 år og 9 måneder.

A-kassen har efter anmodning fra direktoratet den 25. januar 2001 telefonisk oplyst, at i 1999 fik De fejludbetalt brutto 12.759 kr. og i 2000 fik De fejludbetalt brutto 11.930 kr., og at a-kassen har påtaget sig ansvaret for fejludbetalingen".

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 14. maj 2001 denne afgørelse:

"Ved overgangen fra delefterløn til efterløn den 1. juli 1999 opfyldte De ikke kravet om 5 års anciennitet som fuldtidsforsikret inden for de sidste 10 år.

De er derfor kun berettiget til efterløn som deltidsforsikrede fra den 1. juli 1999.

De kan ikke få en dispensation.

Et medlem, der ved udgangen af juni 1999 fik delefterløn, overgik pr. 1. juli 1999 til efterløn efter reglerne i §§ 75 a-g i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov nr. 276 af 12. maj 1999 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Det fremgår videre af § 5, stk. 2, at efterløn til medlemmer, der overgik til efterløn efter stk. 1, udbetales efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d og 75 e.

For at få efterløn udbetalt som fuldtidsforsikret, skal et medlem blandt andet have været fuldtidsforsikret i mindst 5 år inden for de sidste 10 år, jf. § 75 d, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. seneste lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000.

Da De overgik fra delefterløn til efterløn den 1. juli 1999 havde De ca. 2 år, 9 måneder og 24 dages anciennitet som fuldtidsforsikret. De opfylder således ikke kravet i lovens § 75 d, stk. 1, og De kan derfor alene få udbetalt efterløn som deltidsforsikrede fra den 1. juli 1999.

Der er ikke i loven givet mulighed for at dispensere fra denne regel.

Direktoratet har noteret sig, at a-kassen har påtaget sig ansvaret for fejludbetalingen af efterløn til Dem, og at De ikke skal tilbagebetale det fejludbetalte beløb til a-kassen".

3. Klagen til ankenævnet

I klagen har De bl.a. anført, at De overgik til delefterløn den 1. maj 1999 [1997, AMAs rettelse]. På det tidspunkt opfyldte De ikke betingelserne for fuldtidsefterløn, selv om De var fuldtidsforsikret. De havde således ikke været fuldtidsforsikret medlem i 5 år.

Efter de dagældende regler ville De imidlertid optjene ret til fuldtidsefterløn, mens De var på delefterløn. Deres a-kasse havde beregnet, at De ville have haft ret til efterløn på fuld tid den 7. oktober 2001 - det vil sige fra De er 64 år og 9 måneder og til De fylder 67 år.

De bemærkede videre, at efterlønsreglerne imidlertid blev ændret pr. 1. juli 1999, hvor De blev tvunget på almindelig efterløn. Problemet var, at De efter de nye regler ikke optjener mere anciennitet til fuldtidsefterløn og derfor skal være på deltidsefterløn lige til De bliver 67 år. Dette var De ikke klar over, da De i sin tid gik på delefterløn, også fordi De på grund af en fejl gik på delefterløn og derefter efterløn som fuldtidsforsikret uden at opfylde betingelserne.

De anførte yderligere, at da De overgik til fuldtidsforsikring i oktober 1996 netop med henblik på at gå på efterløn, når De blev 65 år (070102), blev De vejledt af såvel Deres fagforening som Deres arbejdsløshedskasse i henhold til de dengang gældende regler.

Siden dengang har De været helt overbevist om Deres ret til fuldtidsefterløn de 2 sidste år, til De fylder 67 år, og har planlagt Deres liv efter dette. De håber, at Deres anke vil omstøde direktoratets afgørelse. De finder, at De bør stilles, som om De også efter 1. juli 1999 har optjent anciennitet som fuldtidsforsikret.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet fandt ikke, at der var kommet nye oplysninger, der gav direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet bemærkede dog, at De i Deres klage af 29. maj 2001 havde anført, at De havde været overbevist om, at De havde ret til fuldtidsefterløn i de sidste 2 år til De fylder 67 år, og at De havde planlagt Deres liv efter dette.

De havde vedlagt 2 breve fra xxx Arbejdsløshedskasse (22. marts 1999 og 10. juni 1999), hvori a-kassen havde orienteret Dem om de nye regler om efterløn.

I de 2 breve orienterede a-kassen blandt andet sine medlemmer på delefterløn om muligheden for at opfylde 63- års-reglen, således at medlemmerne kunne få trin 1 satsen til de fylder 67 år. De valgte den 25. juni 1999 at arbejde mindst 12 timer om ugen til De blev 63 år, og De kunne herefter få efterløn med den høje sats - bonusefterløn - til De bliver 67 år. De valg havde imidlertid intet at gøre med Deres ret til at få efterløn som fuldtidsforsikret. Da De den 1. juli 1999 overgik til efterløn, var det ikke længere muligt for Dem at optjene ret til efterløn som fuldtidsforsikret.

5. Nyt efter klagen

Den 24. august 2001 har xxx videresendt Deres brev af 16. august 2001 til kassen vedrørende optjening af skattefri præmie til orientering.

Ved brev af 10. oktober 2001 har De bl.a. anført, at De agter at gå på efterløn umiddelbart før Deres 65 års fødselsdag (070102) og forventede at få fuld efterløn under henvisning til Deres data, idet det for Dem at se var indlysende, at De havde denne ret.

Endvidere anførte De, at De for godt 5 år siden sammen med Deres fagforening planlagde Deres fratræden fra arbejdsmarkedet og derfor sørgede for, at alle formalia var 100 % i orden, så De kunne få fuld efterløn de sidste 2 år indtil De blev 67 år. Det var Deres fagforenings juridiske konsulent, som havde opfordret Dem til at klage.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998.

§ 75 d. Til medlemmer, der inden for de sidste 10 år sammenlagt har været fuldtidsforsikrede i mindst 5 år, deraf mindst 26 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, ydes efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 47, eller udbetalt efter § 51, stk. 4 eller 5. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.

§ 75 e. Til deltidsforsikrede medlemmer og til fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 75 d, stk. 1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 70. Til medlemmer, der opfylder betingelserne i § 51, stk. 5, 1. pkt., ydes efterløn dog med et beløb, der svarer til højeste dagpenge efter § 70. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.

Lov nr. 276 af 12. maj 1999 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik

§ 5. Et medlem, der modtager delefterløn, jf. kapitel 11 d i den hidtil gældende lov, overgår ved lovens ikrafttræden til efterløn efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 75 a-g som ændret ved denne lov samt reglerne i stk. 2-6.

Stk. 2. Efterløn til medlemmer, der overgår til efterløn efter stk. 1, udbetales efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d og 75 e som ændret ved denne lov, jf. dog stk. 3. Perioder med delefterløn afkorter ikke perioden med ret til efterløn efter § 75 d, stk. 3, 1. pkt., og § 75 e, stk. 2, 1. pkt.

Versioner

1. 2002-06-14