Gelex

Klage over manglende indlæggelse til viderebehandling for diskusprolaps

GældendeVersion 2001-12-31
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12610@2001-12-31/da

Indhold
  1. Indledning

Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere, at lægen ikke indlagde patienten den 16. juni 2000. Nævnet lagde vægt på, at begge oplyste, at lægen den 15. juni 2000 forklarede, at patienten skulle være opmærksom på ufrivillig vandladning og afføring i løbet af weekenden, og eventuelt kontakte vagtlæge. Nævnet lagde ligeledes vægt på, at det af journalen fremgik, at patienten havde oplyst, at der var bedring vedrørende smerter, men at der var føleforstyrrelser, og det føltes anderledes ved afføring. Endvidere lagde nævnet vægt på, at det af journal den 18. juni 2000 fremgik, at lændesmerterne var blevet forværret 4 dage før indlæggelsen med smerteudstråling i lænden, over venstre glutealregion (sædemusklerne) på forsiden af venstre lår, tiltagende vandladningsproblemer med ophævet kontrol af vandladning dagen før indlæggelsen.

Det var nævnets vurdering, at oplysningen om aftagende smerter den 16. juni 2000 ikke kunne tages til indtægt for en bedring i tilstanden, idet oplysninger om føleforstyrrelser og ændring ved afføringen burde have givet mistanke om forværring. Nævnet fandt herefter, at lægen havde handlet under normen for sædvanlig anerkendt faglig standard, idet der den 15. juni 2000 var vægtige indicier på discusprolaps, og det ændrede symptombillede den 16. juni 2000 burde have foranlediget en akut undersøgelse.

Versioner

  1. 2001-12-31