Gelex

Klage over udfærdigelse af speciallægeerklæring

GældendeVersion 2001-12-31
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12614@2001-12-31/da

Indhold
  1. Indledning

Nævnet oplyste, at det er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at lægeerklæringer, herunder også speciallægeerklæringer, kan udfærdiges af ikke-speciallæger under forudsætning af, at den tilgrundliggende undersøgelse og udfærdigelse af erklæringen superviseres af en speciallæge, som ved sin tiltrædelse af erklæringen også dokumenterer, at supervision har fundet sted.

Overlægen havde i sin udtalelse til sagen anført, at sådanne erklæringer tiltrædes af den superviserende overlæge, der således ikke nødvendigvis behøver at have været i direkte kontakt med patienten. Nævnet fandt på den baggrund, at overlægen vurderede, at 1. reservelægen på tidspunktet for den påklagede hændelse besad den faglige viden og de faglige kvalifikationer, der var nødvendige for at varetage behandlingen af patienten og efterfølgende udfærdige erklæringen. Nævnet fandt herefter, at overlægen havde handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved at have underskrevet erklæringen uden personligt at have undersøgt patienten.

Versioner

  1. 2001-12-31