Klage over manglende behandling i forbindelse med tarmslyng
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12615@2001-12-31/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt ikke anledning til at kritisere den praktiserende læges behandling af patienten i perioden fra den 17. februar til den 5. maj 2000. Nævnet fandt, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at lægen den 15. marts 2000 fandt, at irritabel tyktarm var den mest sandsynlige forklaring på patientens symptomer. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af journalen den 28. april 2000, at lægen ved sin undersøgelse fandt ømhed svarende til galdeblærestedet. Der blev taget nye blodprøver, som viste normale forhold.
Nævnet oplyste, at irritabel tyktarm er en overordentlig hyppig lidelse, hvis nøjere årsag er ukendt, men almindeligvis opfatter man generne som delvist værende betinget af uhensigtsmæssig levevis (fiberfattig kost, tobaksrygning, for lidt væske og for lidt motion).
Nævnet fandt, at der ikke var noget i sygehistorien der pegede på, at tidligere indlæggelse end den 5. maj 2000 var påkrævet. Nævnet oplyste at tarmslyng i løbet af få timer kan udvikle sig dramatisk og indebære livstruende komplikationer, samt at tarmslyng har en udpræget tendens til i en periode at være selvhelbredende. Der findes ikke metoder, som på et tidligere tidspunkt havde kunnet belyse dette.
For så vidt angår indlæggelsen på medicinsk afdeling den 18. maj 2000 fandt nævnet ikke anledning til at kritisere overlægen. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af journalen den 18. maj 2000, at overlægen fandt maven lidt spændt, men ved afledning var der normale forhold. Han planlagde en gentagelse af ultralydscanningen, og foranledigede, at der blev taget røntgenoversigtsbillede over bughulen, hvorefter diagnosen blev stillet.