Klage over manglende indlæggelse af patient med symptomer på svangerskabsforgiftning
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12618@2001-12-31/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for kritik af lægens behandling af patienten ved de to første konsultationer, men at der var grundlag for kritik af, at lægen ved de to sidste konsultationer ikke henviste patienten til akut vurdering ved en speciallæge i obstetrik. Nævnet lagde vægt på, at lægen var opmærksom på symptomer på opståen eller udvikling af svangerskabsforgiftning, og at der blev indledt observation og opfølgning med måling af blodtryk, vægt, æggehvidestoffer i urinen, undersøgelse for væskeophobning i kroppen samt rådgivning om aflastning og hvile. Nævnet lagde endvidere vægt på, at der ved 3. kontrol påvistes æggehvidestoffer i urinen, ligesom der stadig var forhøjet blodtryk, og at der ved 4. kontrol igen blev påvist æggehvidestoffer i urinen og at blodtrykket igen var steget.
Nævnet bemærkede, at det er kendt, at svangerskabsforgiftning kan præsentere sig med dele af sygdomskomplekset forhøjet blodtryk, æggehvidestoffer i urinen, væskeophobning i kroppen, hastig vægtøgning og mærkbare symptomer, og yderligere, at symptomer og tegn kan optræde med varierende tydelighed i et forløb.