Indberetning af medicinering og pleje af plejehjemsbeboer
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12620@2001-12-31/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt, at lægen havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin undersøgelse og behandling af beboeren den 1. august 1994. Nævnet fandt endvidere på grund af forholdets karakter grundlag for at indskærpe overfor lægen, at udvise større omhu i sit fremtidige virke. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at lægen ikke foretog nærmere undersøgelse i form af stetoskopi af beboerens lunger. Nævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke på baggrund af beboerens indlæggelse med diabetisk koma blev iværksat kontrol af blodsukker samt urinundersøgelse for sukker og ketonstoffer.
For så vidt angår lægens ordination af smertestillende og vanddrivende medicin lagde nævnet vægt på, at der ikke forelå kliniske oplysninger eller en sygehistorie, der kunne indicere, at beboeren havde væske på lungerne eller var smerteforpint.
Herudover fandt Patientklagenævnet, at plejehjemsassistenten havde handlet kritisabelt ved ikke at have kontaktet en læge eller en sygeplejerske i perioden fra den 23. juli til den 1. august 1994. Nævnet fandt endvidere på grund af forholdets karakter grundlag for at indskærpe overfor plejehjemsassistenten, at udvise større omhu i sit fremtidige virke. Nævnet lagde vægt på, at beboeren havde insulinkrævende sukkersyge, og at det af cardex fremgik, at beboeren blev mere og mere forvirret, tiltagende sengeliggende og kunne ikke magte spisesituationen.
Endelig fandt Patientklagenævnet at forstanderen, der var sygeplejerske, havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved plejen af beboeren i perioden fra den 22. juni til den 3. august 1994. Nævnet fandt endvidere på grund af forholdets karakter grundlag for at indskærpe overfor forstanderen, at udvise større omhu i sit fremtidige virke. Nævnet fandt, at den grundlæggende sygepleje hos diabetikere lå indenfor den sygeplejeansvarliges ansvar- og kompetanceområde, og at forstanderen som sygeplejerske derfor burde have sikret sig, at der blev lagt en plejeplan for beboeren, med udførelse af jævnlige blodsukkerkontroller, undersøgelse af urinen, samt væskekontrol.
Nævnet lagde vægt på, at beboeren den 22. juni 1994 blev udskrevet fra hospitalet, efter at hun havde været indlagt med diabetisk koma.
Der blev afgivet dissens i sagen.