Indberetning om nyopståede brystsmerter (ustabil angina pectoris) og henvendelse til lægevagten
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12625@2001-12-31/da
Indhold
Nævnet fandt grundlag for kritik af vagtlægens behandling af patienten i forbindelse med telefonkonsultationen og lagde herved vægt på, at patienten kontaktede vagtlægen og oplyste, at behandlingen med Nitroglycerin var uden effekt, og at det nuværende smerteanfald var mere langvarigt end tidligere anfald.
Nævnet oplyste, at diagnosen ustabil angina pectoris mistænkes ved nyopståede brystsmerter og ved forværring i styrke og varighed af anfald med kendte brystsmerter, specielt hvis smerteanfaldet opstår uprovokeret af fysisk anstrengelse samt ved usikker og kortvarig virkning af Nitroglycerin. Ved forværring af tilstanden er der betydelig risiko for udvikling af blodprop i hjertet med heraf følgende risiko for pludselig hjertedød. Nævnet fandt denne baggrund, at vagtlægen burde have foranlediget akut indlæggelse af patienten.