Klage over manglende diagnosticering af uophelet sår
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12653@2001-12-31/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af overlæge C's behandling af patienten den 21. januar 2000. Nævnet lagde vægt på, at det af journalen fremgik, at overlæge C den 19. januar 2000 indlagde patienten til fornyet revision.
Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af 1. reservelæge A den 6. marts 2000, da han indlagde patienten til fornyet revision. Nævnet lagde vægt på, at den efterfølgende operation viste, at såret var tilstrækkeligt åbnet, ligesom patienten modtog en relevant og accepteret sårbehandling.
Nævnet fandt, at de læger, der tilså patienten i perioden fra den 20. januar til den 10. marts 2000, havde ansvaret for, at såret blev vurderet nærmere. Da patientens sår trods sikring af de ovenfor beskrevne betingelser fortsat ikke helede, fandt nævnet imidlertid, at lægerne på organkirurgisk afdeling burde have overvejet muligheden for, om det skulle dreje sig om et ondartet sår, enten direkte opstået i lysken eller være udgangspunkt for spredning fra et ondartet sår lokaliseret på de ydre kønsorganer, svarende til endetarmsåbningen eller på benene. Til sikring af, om såret var forårsaget af kræft eller en speciel betændelsestilstand, fandt nævnet, at lægerne på organkirurgisk afdeling, burde havde foranlediget, at der blev foretaget en vævsprøve fra såret til mikroskopisk undersøgelse.
Nævnet oplyste, at bylddannelse i lysken lokaliseret til underhuden efter kirurgisk drænage, hvor materie bliver udtømt, i løbet af 2-4 uger normalt vil være helet. Er helingen ikke indtrådt efter 4 uger, bør årsagen hertil nærmere undersøges. Årsagen kan skyldes, at såret ikke var tilstrækkeligt åbnet.
Nævnet bemærkede, at flere læger har tilset patienten i perioden fra den 20. januar til den 10. marts 2000. På baggrund af de særlige problemer, der opstod med heling efter den 26. november 1999 fandt nævnet alene, at der kan udtales kritik overfor de 1. reservelæger og overlæger, der har tilset patienten. Nævnet fandt herefter anledning til at kritisere 1. reservelæge A, overlæge A, 1. reservelæge B, samt overlæge B's behandling af patienten.
For så vidt angår klagen over, at der blev skåret hul på de cancerramte lymfeknuder, lagde nævnet vægt på, at bylden præsenterede sig med store mængder pus, og at der blev foretaget en supplerende ultralydscanning af bylden. Nævnet finder på denne baggrund ikke at kunne kritisere, at der blev skåret hul på bylden og dermed de cancerramte lymfeknuder i patientens højre lyske.
Der blev afgivet dissens i sagen.