Klage over tvangsbehandling med depotmedicin
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12677@2001-12-31/da
Indhold
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt efter en samlet vurdering, at den 51-årige mand var sindssyg, og at det ville have været uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning og lagde i denne forbindelse vægt på, at patienten var forsøgt motiveret i 8 dage, inden beslutningen om tvangsbehandling blev truffet.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt endvidere, at behandlingen opfyldte kravet om afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger og lagde vægt på, at Cisordinol er et almindeligt vel afprøvet antipsykotisk lægemiddel, doseringen sædvanlig, samt at patienten var blevet behandlet med dette tidligere med god effekt.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt imidlertid, at beslutningen om tvangsmedicinering med Cisordinol Depot 200 mg hver 2. uge ikke opfyldte kravet om mindst indgribende behandlingsform på det tidspunkt, hvor beslutningen om tvangsbehandling blev truffet. Nævnet lagde vægt på, at det ikke fandtes sandsynliggjort, at injektioner ville kræve fysisk magtanvendelse, samt at de ville virke angstprovokerende på patienten. Det var nævnets vurdering, at tvangsbehandlingen med Cisordinol burde have været besluttet som peroral behandling, subsidiært ved daglige injektioner.