Klage over tvangsmedicinering med depotmedicin
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12678@2001-12-31/da
Indhold
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltrådte delvis Det lokale Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse, idet nævnet i overensstemmelse med Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn fandt, at overlægens beslutning om at indlede med depotbehandling ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet lagde vægt på, at det ikke var godtgjort, at peroral- og injektionsbehandling ikke var mulig.
Nævnet fandt endvidere i modsætning til Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn, at den på mødet vedtagne beslutning om at indlede med injektionsbehandling og alternativt behandle med depotmedicin ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet lagde vægt på, at det ikke var godtgjort, at det ikke var muligt at tilbyde peroral medicin, ligesom det ikke var godtgjort, at daglige injektioner ville være særligt angstprovokerende eller forbundet med vedvarende daglig fysisk magtanvendelse.