Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12682@2001-12-31/da

Indhold

1. Indledning

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltrådte den afgørelse, der var truffet af Det lokale Psykiatriske Patientklagenævn. Nævnet fandt, at betingelserne for at tvangsfiksere patienten var opfyldt, idet der var en nærliggende fare for, at hun selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred, da hun blev tiltagende urolig, affektlabil og trist. Hun hørte endvidere stemmer der opfordrede hende til at skære i sig selv og sætte ild på afdelingen, ligesom hun smadrede nogle termokander og en radio. Nævnet lagde endvidere vægt på, at patienten fortsat efter skærpet observation og beroligende injektion truede med at ville beskadige sig selv og andre ved at sætte ild på afdelingen.

Nævnet fandt endvidere, at tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning, idet man forinden fiksering med bælte forgæves havde forsøgt at berolige ved samtale og overflytning til lukket afsnit, hvor der var bedre muligheder for observation af patienten, og idet hun fortsat var urolig efter indgift af en beroligende injektion.

Nævnte fandt endvidere, at der var grundlag for at anlægge en fodrem, da patienten ikke ønskede bæltet strammet til om maven, idet hun ikke mente at kunne få vejret, ligesom det af personalet var kendt, at hun, når bæltet ikke var strammet til, havde nemt ved at undslippe bæltet.

Nævnet fandt endvidere, at udstrækningen af tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning, idet det af journalen fremgik, at patienten ved den lægelige vurdering var truende og hævede stemmen, og at hun herefter faldt i søvn og sov resten af natten. Fodremmen blev løsnet næste morgen, og bæltet blev løsnet i forbindelse med et bad med henblik på vurdering af hendes affektlabilitet, evne til at overholde aftaler og modstå impulser. Nævnet lagde endelig vægt på, at da patienten efter nogle timer fandtes at være i stand til at indgå aftaler, blev bæltet løsnet.

Versioner

1. 2001-12-31