Klage over indgivelse af beroligende medicin
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12683@2001-12-31/da
Indhold
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at betingelserne for samtlige tvangsindgivelser med beroligende medicin var opfyldt, da disse var nødvendige for at bringe patienten til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet lagde vægt på, at patienten udfra oplysningerne i udtalelser og tvangsprotokoller var forpint og manisk samt havde frembudt truende adfærd overfor personalet og været forulempende overfor sine medpatienter således, at hun måtte anses for at være til fare for sig selv eller andre.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt endvidere, at indgivelserne af beroligende opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet lagde herved vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere patientens aktiviteter samt forsøgt at tale hende til ro og tilbudt hende beroligende medicin til frivillig indtagelse.