Klage over utilstrækkelig kontrol efter behandling for brystkræft
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12685@2001-12-31/da
Indhold
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de læger på onkologisk afdeling, der var involveret i undersøgelserne af patienten. Nævnet lagde vægt på, der ved undersøgelsen af patienten den 29. september og den 6. november 2000 ikke blev fundet tegn på tilbagefald af sygdommen.
Nævnet oplyste, at der i Danmark er fastlagt retningslinier for den efterfølgende kontrol af patienter, som er opereret for brystkræft, som har til formål at påvise (og behandle) eventuelt tilbagefald af sygdommen. Disse retningslinier, som er i overensstemmelse med international praksis, omfatter med 3 - 12 måneders mellemrum en lægelig undersøgelse af operationsarret og området her omkring, af det andet bryst og af lymfeknuder på halsen og i armhulerne. Hvis den lægelige undersøgelse ikke giver mistanke om tilbagefald af sygdommen, foretages ikke yderligere. Hvis den lægelige undersøgelse giver mistanke om tilbagefald, eller hvis patienten i øvrigt har symptomer af nogen art, foretages supplerende relevante undersøgelser, for eksempel i form af blodprøver, ultralydsscanning og røntgenundersøgelser.
Eftersom der ved kontrollerne den 29. september og den 6. november 2000 ikke fandtes nogen mistanke om tilbagefald af sygdommen, og da der ikke blev beskrevet andre symptomer, fandt nævnet, at det ikke var indiceret at foretage supplerende undersøgelser.