Klage over mangelfuld undersøgelse i skadestue og mangelfuld journalføring
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12690@2001-12-31/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af skadestuebehandlingen. Nævnet lagde herved vægt på, at patienten havde fået et ildebefindende og derfor først og fremmest blev undersøgt med henblik på at finde en medicinsk årsag hertil. Endvidere lagde nævnet vægt på, at en ortopædkirurgisk vurdering ikke havde vist tegn på brud eller ledskred, hvorfor en røntgenundersøgelse ikke var relevant. Yderligere var patienten blevet anbefalet at søge egen tandlæge, hvis hendes gener fra kæben varede ved.
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af journalføringen af vaccinationen mod stivkrampe, idet nævnet herved lagde vægt på, at det af skadejournalen fremgik, at hun blev vaccineret mod stivkrampe.
Patientklagenævnet fandt imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om den ortopædkirurgiske undersøgelse i skadestuen var blevet journalført.