Klage over, at brud på ryg blev overset
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12700@2001-12-31/da
Indhold
Nævnet fandt grundlag for at kritisere behandlingen af patienten. Nævnet lagde vægt på, at det af røntgenbeskrivelsen fremgik, at undersøgelsen var suboptimal på grund af foranliggende luftfyldte tarme, hvorfor man ikke kunne konkludere, om der var tale om nye eller gamle brud, eller om der var tale om et såkaldt stabilt eller instabilt brud. Nævnet oplyste, at i en situation, hvor der foreligger en suboptimal røntgenundersøgelse, gentager man almindeligvis undersøgelsen, indtil man finder fremstillingen god nok til at vurdere den problemstilling, der har udløst undersøgelsen.
Det var til sagen er oplyst, at røntgenbillederne blev vurderet i forbindelse med en røntgenkonference, og der var ved konferencen enighed om, at den kileformede fraktur var stabil og derfor kunne behandles konservativt, samt at frakturen skulle røntgenkontrolleres senest efter tre måneder, eventuelt tidligere, såfremt der kom tiltagende smertesymptomer fra ryggen.
Nævnet fandt, at det i relation til traumemekanismen (høj-energi traume) burde have været afklaret, om der var tale om et frisk eller gammelt brud, samt om bruddet var stabilt eller instabilt, inden patienten blev overført til andet hospital. Røntgenundersøgelsen burde derfor have været gentaget, og det er nævnets vurdering, at dette formentlig ville have udløst en CT-scanning. Nævnet fandt således, at den behandling, som patienten modtog, ikke har levet op til normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet der ikke blev foretaget yderligere udredning af mistanken om friske brud i rygsøjlen. Da det ikke havde været muligt for Patientklagenævnet at finde frem til den sundhedsperson, der havde ansvaret for behandlingen, blev afgørelsen sendt til afdelingens administrerende overlæge til orientering.