Klage over manglende tilkald af læge til plejehjemsbeboer
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12736@2001-12-31/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt ikke anledning til at kritisere sygehjælperen og social- og sundhedsassistenten. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at det af sygehjælperens udtalelse fremgik, at hun fandt, at beboeren havde ondt, og noterede i døgnplejemappen, at man i dagvagten skulle observere beboerens smerter. Herudover lagde nævnet vægt på, at det af social- og sundhedsassistentens udtalelse fremgik, at hun fandt, at beboerens hånd var forslået, og at beboeren værgede sig ved at bruge den. Social- og sundhedsassistenten henvendte sig derfor til sygeplejersken.
Nævnet fandt endvidere ikke anledning til at kritisere sygeplejerskerne. Nævnet fandt imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt om sygeplejerske A og sygeplejerske B havde tilkaldt beboerens praktiserende læge, der kunne foranledige en røntgenundersøgelse af beboerens højre hånd. Nævnet lagde vægt på, at det af sygeplejerske As udtalelse fremgik, at hun tilså beboeren og fandt, at hendes fingre og håndled var bevægelige uden større smerte, og at hun fik oplyst, at beboeren brugte hånden i spisesituationer, hvorfor hun antog, at hendes smerter var forbigående.
Herudover lagde nævnet vægt på, at det af sygeplejerske Bs udtalelse fremgik, at hun ved undersøgelsen af beboeren fandt, at beboeren havde god kraft i hånden og bevægede fingrene normalt, samt formådede at bøje håndleddet. Herefter konkluderede sygeplejerske B, at beboerens hånd formentlig ikke var brækket, men derimod øm efter slaget fra faldet. Det var nævnets opfattelse, at beboeren var faldet tungt, eftersom hun også havde slået højre side af brystkassen, og på grund af faldets karakter var det sandsynligt, at beboeren havde pådraget sig et brud, trods der ikke klinisk var umiddelbart synlige symptomer på håndledsbrud.