Klage over behandling med kortbølger
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12741@2001-12-31/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere fysioterapeutens behandlingen af patientens skuldergener. Nævnet lagde vægt på, at der ved behandlingen blandt andet blev givet kontinuerlig kortbølgebehandling med en diplode med en effekt på 90 Watt, samt at patientens egen læge få timer efter den fysioterapeutiske behandling konstaterede udbredte forbrændinger på højre skulder samt smerter i muskulaturen. På denne baggrund fandt nævnet det godtgjort, at fysioterapeuten i forbindelse med kortbølgebehandlingen enten ikke havde sikret sig, at patienten for det første havde normal følesans, så han kunne mærke, hvis kortbølgen blev for varm, for det andet at udvise ekstra påpasselighed ved kortbølgebehandling henover knoglefremspring, da varmen ville koncentrere sig dér, samt for det tredje at elektroderne ikke var så parallelle som muligt, hvorved der kunne opstå kanteffekt.