Indberetning af medicinering og pleje af plejehjemsbeboer
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12758@2001-12-31/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt, at afdelingslederen havde handlet kritisabelt ved plejen af beboeren. Nævnet fandt endvidere på grund af forholdenes karakter grundlag for at indskærpe overfor plejehjemsassistenten, at udvise større omhu i sit fremtidige virke. Nævnet fandt, at plejehjemsassistenten burde have kontaktet lægen eller den ansvarlige sygeplejerske med henblik på et tilsyn og vurdering af beboerens psykiske tilstand. Nævnet lagde vægt på, at beboeren havde fået amputeret benet, der kunne forårsage en behandlingskrævende depression. Videre lagde nævnet vægt på, at der ikke fremgik overvejelser i cardex vedrørende smertebehandling af beboeren.
Patientklagenævnet fandt endvidere grundlag for at kritisere souschefens behandling af beboeren. Nævnet fandt endvidere på grund af forholdenes karakter grundlag for at indskærpe overfor souschefen, som var sygeplejerske at udvise større omhu i sit fremtidige virke. Nævnet fandt i den forbindelse, at souschefen som den ansvarlige for plejen af beboerne, burde have sikret sig at der blev lagt en plejeplan, med henblik på, at beboeren fik en tilstrækkelig smertebehandling efter amputationen, samt at der blev gjort overvejelser for at imødegå en udvikling af depression. Nævnet lagde vægt på, at beboeren havde talevanskeligheder og fik fast morfin samt havde et sår på benstumpen, der blev behandlet med antibiotika.