Klage over sen diagnostik af brud på albuen
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12768@2001-12-31/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af reservelægen i forbindelse med hans behandling af patienten. Nævnet lagde vægt på, at reservelægen fandt normal bevægelighed i skulderleddet på højre side, ingen smerter ved tryk omkring skulderleddet, men direkte ømhed svarende til albueleddet, primært ved senetilhæftningen for albuens strækkemuskel. Der var desuden 20o strækkedefekt af albueleddet. Der var ingen smerter ved tryk mod underarmsknoglens ledhoved og normale forhold vedrørende nerve- og karforsyningen på hånden. Der blev derfor foretaget røntgenundersøgelse af albueleddet på mistanke om lednært brud.
Vedrørende reservelægens vurdering af røntgenbillederne lagde nævnet vægt på, at de foreliggende forandringer i underarmsbenet var yderst begrænsede og bruddet knapt synligt. Nævnet lagde videre vægt på, at reservelægen skønnede, at generne skyldtes en ansamling i leddet, hvorfor han iværksatte hertil svarende behandling med armslynge.
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik af, at reservelægen ikke sikrede, at røntgenbillederne blev vurderet af en mere kyndig læge. Nævnet lagde herved vægt på, at årsagen til, at der gik tre døgn, før røntgenbillederne blev præsenteret på røntgenkonferencen mellem speciallæger i radiologi og ortopædkirurgi, var, at røntgenbillederne blev gennemgået den førstkommende hverdag.