Klage over for tidlig udskrivelse og manglende information efter kikkertundersøgelse
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12790@2001-12-31/da
Indhold
Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af behandlingen og informationen af patienten i forbindelse med kikkertundersøgelsen i bughulen. Nævnet lagde herved vægt på, at patienten efterfølgende blev observeret på grund af hendes smerter og medicinpåvirkning. Nævnet lagde endvidere vægt på, at kikkertundersøgelsen i bughulen kun efterlod små snit, hvorfor man behandlede med steristrips. Da disse normalt falder af efter 1-2 uger, blev der ikke givet yderligere oplysninger om fjernelsestidspunkt eller efterbehandling. Med hensyn til klagen over, at patienten ikke blev informeret om fundene ved kikkertundersøgelsen, lagde nævnet vægt på, at denne information ifølge journalen blev givet dagen efter, at undersøgelsen blev foretaget.
Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af den behandling, patienten modtog i forbindelse med indlæggelsen på den medicinske mave- tarmafdeling. Nævnet lagde herved vægt på, at der blev foretaget relevante undersøgelser, og at patienten tidligere var undersøgt såvel somatisk som psykiatrisk. Med hensyn til klagen over kosten, lagde nævnet vægt på, at den normale hospitalsmad hverken er særlig fedtbegrænset eller særlig fedtrig.