Gelex

Klage over behandling samt manglende information om forsøg

GældendeVersion 2001-12-31
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/12793@2001-12-31/da

Indhold
  1. Indledning

Patientklagenævnet fandt anledning til kritik og indskærpede over for lægen, at han skulle udvise større omhu i sit fremtidige virke. Nævnet lagde vægt på, at den anvendte behandlingsmetode var relativt ukendt for lægen, og at han havde iværksat et individuelt behandlingsforsøg med en ny og uprøvet behandlingsmetode. Nævnet lagde endvidere vægt på, at lægen forud for behandlingen ikke informerede om, at metoden var ny og uprøvet for denne type symptomer, og at der ikke fandtes videnskabelige erfaringer derom. Nævnet kan oplyse, at læger kan anvende nye og uprøvede behandlinger, såfremt formålet er at give patienten den efter lægens vurdering bedste behandling i den konkrete situation. Denne vurdering udøves under lægens ansvar og forudsætter informeret samtykke.

Nævnet kan endvidere oplyse, at et individuelt behandlingsforsøg ikke kræver patientens skriftlige samtykke, samt at der ikke gælder en anmeldelsespligt til den videnskabsetiske komité.

Nævnet fandt endvidere, at det havde været hensigtsmæssigt, om lægen havde været til stede under hele behandlingen, idet han alene havde begrænset erfaring med den anvendte metode.

Versioner

  1. 2001-12-31