Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/9452@2001-01-31/da

Indhold

1. Indledning

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E. 2.2.0004 Kvinde tilkendt 3 måneders løn i godtgørelse for afskedigelse under graviditet. En kvinde klagede over afskedigelse på grund af graviditet under en 3 måneders prøvetid. Indklagede anførte, at afskedigelsen alene skyldtes samarbejdsvanskeligheder. Ligestillingsnævnet fandt, at indklagede ikke havde løftet sin bevisbyrde efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 4. Nævnet bestemte, at indklagede skulle betale klageren 60.000 kr. i godtgørelse svarende til 3 måneders løn, jf. ligebehandlingslovens § 16, stk. 2.

Medlemmer: ¬Niels Waage (formand) ¬Ruth Nielsen ¬Pia Deleuran ¬¬ Indledning ¬Klagen vedrører afskedigelse af en gravid kvinde under dennes tre måneders prøvetid. ¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren blev ansat som lægesekretær den 1. juli 1999 ved Herlev sygehus. De første tre måneder blev anset som prøvetid, i hvilken periode opsigelse fra sygehuset kunne ske med 14 dages varsel. ¬¬Klageren blev ved brev af 28. september 1999 opsagt med en måneds varsel, således at ansættelsesforholdet ophørte den 30. oktober 1999 med den begrundelse, at prøvetiden ikke var forløbet tilfredsstillende. Indklagede har anført, at dette skyldes, at klageren var årsag til samarbejdsvanskeligheder på afdelingen. ¬¬Der fremgår af sagen, at klageren var gravid, da ansættelsessamtalen fandt sted den 24. juni 1999, at hun afviklede ferie de sidste 14 dage af juli 1999, at hun den 22. august 1999 informerede sine kollegaer om graviditeten, og at klageren ved mail af 27. august 2000 orienterede den konstituerede ledende lægesekretær A om sin graviditet. Ved mail af 31. august 2000 til klageren meddelte A under henvisning til, at klageren under ansættelsessamtalen ikke havde givet oplysning om sin graviditet, at hun havde forventet en større ærlighed, da hun under ansættelsessamtalen forespurgte, om der var noget der kunne påvirke klagerens arbejdssituation. ¬¬Det fremgår endvidere af sagen, at klageren havde forventet nedkomst den 4. februar 2000, samt at klageren ikke er medlem af en fagforening. ¬¬Det fremgår endvidere af sagen, at A den 3. september 1999 holdt møde med afdelingens fem sekretærer på grund af samarbejdsproblemer, hvilket resulterede i en mundtlig påtale til sekretær B, at afdelingen den 4. september 1999 holdt temadag vedrørende kommunikation, at klageren forlod denne temadag, at der den 23. og 24. september 1999 blev afholdt individuelle samtaler med fire af afdelingens sekretærer vedr. samarbejdsproblemer, at der ikke blev afholdt samtale med klageren, da hun var syg, samt at A efter drøftelse med HK tillidsrepræsentanten, indstillede klageren til opsigelse inden prøvetidens udløb. ¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren har nedlagt påstand om økonomisk kompensation. ¬¬ Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse. ¬¬ Parternes argumenter ¬ Klageren har anført, at opsigelsen skyldtes hendes graviditet, og at samarbejdsvanskeligheder blot er en pseudobegrundelse. Før hun gav meddelelse om sin graviditet, havde A givet udtrykt for, at hun var glad for klagerens personlige og faglige arbejdsindsats på afdelingen, at A reagerede på oplysningen om klagerens graviditet ved at sende klageren en mail, hvori hun udtrykte sin skuffelse over, at klageren ikke havde oplyst dette forhold ved ansættelsessamtalen, og at de påståede samarbejdsvanskeligheder først opstod efter at klagerens kolleger og A havde fået kendskab til klagerens graviditet. ¬¬Da klageren påbegyndte sit arbejde deltog hun hurtigt på lige fod med de øvrige sekretærer. Klageren undlod at oplyse om sin graviditet under ansættelsessamtalen, idet hun ikke fandt dette relevant. Efter at klageren havde orienteret sine kolleger og A om sin graviditet, følte hun, at hun blev frosset ud af sine kolleger, med undtagelse af en enkelt. Ved sekretærmødet den 3. september 1999 udtrykte alle i sekretær gruppen inklusive A, deres skuffelse over, at klageren var gravid, at klageren ikke ved ansættelsessamtalen havde oplyst herom, samt at dette forhold ville påvirke deres forhold til klageren. Vedrørende temadagen den 4. september 1999 har klageren anført, at grunden til at hun forlod temadagen i utide var, at hun brød sammen på grund af kollegaernes kritik af hende på mødet den 3. september 1999. ¬¬Klageren finder det vanskelig at forstå fyringen, idet hun ingen sygedage havde i forbindelse med graviditeten, arbejdede på lige fod med det øvrige sekretærpersonale, arbejdede professionelt og ansvarligt rent fagligt, og var meget samarbejdsvillig i forhold til sine kollegaer. ¬¬ Indklagede har anført, afskedigelsen alene skyldes samarbejdsvanskeligheder på afdelingen, som klageren var årsag til, at 6 ud af klagerens 7 nærmeste samarbejdspartnere indenfor 3 personalegrupper havde anført, at de havde et dårligt samarbejde med klageren, hvorfor A valgte at indstille klageren til opsigelse indenfor prøveperioden, at problemerne herefter blev løst, idet samarbejdet på afsnittet siden afskedigelsen har fungeret tilfredsstillende, samt at det forhold, at klageren var gravid var uden betydning for klagerens afskedigelse. ¬¬Ved klagerens ansættelse fungerede afdelingen samarbejdsmæssigt indenfor normalen på trods af meget stor arbejdsbyrde. I løbet af august 1999 modtog A flere indikationer på, at afdelingen ikke længere fungerede tilfredsstillende. På mødet den 3. september 1999, der havde til formål at afdække årsagerne til det psykiske dårlige arbejdsmiljø, vurderede A, at problemerne primært skyldes dårlige vibrationer mellem klageren og lægesekretær B. ¬¬Den 5. september 1999 kontaktede A klageren vedrørende temadagen den 4. september 1999, som klageren forlod uden at melde fra. På forespørgsel om, hvorfor klageren havde forladt temadagen, oplyste klageren, at hun allerede kendte til kommunikationsteorierne i forvejen, men A vurderede, at hovedårsagen til, at klageren forlod temadagen var, at hun skulle drøfte samarbejdsproblemer med sine kolleger på afdelingen. Klageren lovede at være mere bevidst omkring sin situation i afdelingen. ¬¬Lægesekretær B fik den 6. september 1999 en mundlig advarsel på baggrund af, at A på mødet den 3. september vurderede, at hun var hovedårsag til samarbejdsproblemerne. Samme aften og de næst følgende dage modtog A flere henvendelser, der indicerede, at det rettelig var klageren, der var årsag til problemerne. A valgte at anmode de fem involverede sekretærer om i en prøveperiode på 14 dage aktivt at bidrage til at forbedre samarbejdsrelationerne, hvorefter der vil blive afholdt individuelle samtaler. ¬¬Den 23. og 24. september 1999 afholdte A de opfølgende individuelle samtaler med fire af sekretærerne, dog ikke med klageren, da denne var syg. På baggrund af samtalerne konkluderede A, at lægesekretær B havde forbedret sig markant, hvorimod klageren havde udvidet problemet, idet kun én sekretær nu anførte, at samarbejdet med klageren fungerede tilfredsstillende. ¬Indklagede har medgivet, at klageren burde have haft en opfølgende samtale, men på grund af klagerens sygdom samt prøvetidens udløb ultimo september 1999 var dette ikke muligt. ¬¬ Nævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter ligestillingsloven (lov nr. 388 af 30 maj 2000) § 19 kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov mv. Nævnet kan herunder tilkende godtgørelse i det omfang det følger af ligebehandlingsloven. ¬¬Efter ligebehandlingslovens § 9 må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. ¬¬Det fremgår af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, at såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, barsel eller adoption, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold. ¬¬Ligestillingsnævnet finder ikke, at indklagede har løftet denne bevisbyrde. ¬¬Ligestillingsnævnet henviser herved til, at den kritik som kollegerne fremkom med over klagerens arbejde, ikke gav anledning til påtaler overfor hende fra indklagedes side. ¬¬Ligestillingsnævnet har endvidere lagt vægt på, at indklagede først under samtalen den 28. september 1999 gjorde klageren opmærksom på, at man fandt, at hun var hovedårsagen til samarbejdsvanskelighederne, samt at indklagede på baggrund af samarbejdsvanskelighederne havde valgt at meddele en af klagerens kolleger, men ikke klageren, en mundtlig advarsel. ¬¬Efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 2, kan der ydes en godtgørelse, såfremt en lønmodtager afskediges i strid med lovens § 9. Godtgørelsen skal fastsættes under hensyn til lønmodtagers ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. ¬¬Ligestillingsnævnet finder efter sagen omstændigheder, herunder den tid, klageren har været ansat, at indklagede skal betale en godtgørelse der fastsættes som et rundt beløb svarende til 3 måneders løn. Godtgørelsen fastsættes herefter til 60.000 kr. ¬¬Som følge heraf ¬¬ bestemmes: ¬¬Indklagede skal inden 14 dage betale klageren 60.000 kr., med procesrente heraf fra den 15. september 2000, hvor sagen blev indbragt for Ligestillingsnævnet. ¬ <J.nr. E. 2.2.0004>

Versioner

1. 2001-01-31