Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/9453@2001-01-31/da

Indhold

1. Indledning

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E. 2.2.0003 Nævnet kunne ikke behandle en klage over afskedigelse af en gravid kvinde, da en afgørelse af sagen nødvendiggjorde en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. En kvinde klagede over at være blevet afskediget under henvisning til organisationsændringer på et tidspunkt, hvor hun var gravid. Det var omtvistet mellem parterne, om indklagede var bekendt med klagerens graviditet. Ligestillingsnævnet kunne ikke behandle sagen, idet en afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt indklagede var bekendt med, at klageren var gravid, forudsatte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ikke finde sted ved nævnet, men må finde sted ved domstolene. Sagen afvistes derfor i medfør af ligestillingslovens § 20, stk. 1.

Medlemmer ¬Niels Waage (formand) ¬Ruth Nielsen ¬Pia Deleuran ¬¬Indledning ¬¬Klagen vedrører afskedigelse af en kvinde under hendes graviditet. ¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren blev den 1. februar 2000 ansat som eksportssalgsassistent i en eksportafdeling i det indklagede firma X. Hun blev ved brev af 6. juli 2000 opsagt fra sin stilling under henvisning til organisationsændringer, således at ansættelsesforholdet ophørte den 31. oktober 2000. ¬¬Det fremgår af sagen, at klageren var gravid på opsigelsestidspunktet med forventet nedkomst primo december 2000. Det er omtvistet mellem parterne, om indklagede var bekendt med klagerens graviditet, da opsigelsen blev afgivet. Det er oplyst, at klagerens fagforening (HK) ikke har villet yde klageren juridisk bistand, da klageren på grund af tidspunktet for sin indmeldelse i fagforeningen ikke opfyldte fagforeningens betingelser for at opnå juridiske bistand. ¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren har nedlagt påstand om økonomisk kompensation. ¬¬ Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse. ¬¬ Parternes argumenter ¬ Indklagede har anført, at opsigelsen ikke skyldtes, at klageren var gravid, men en omlægning og organisationsændring af eksportafdelingen i forbindelse med firmaets flytning til nyt domicil pr. 1. november 2000, og at firmaet ikke på opsigelsestidspunktet havde kendskab til klagerens graviditet, men at klageren samme dag, som hun havde modtaget opsigelsen efterfølgende mod kvittering afleverede et brev, hvoraf det fremgik, at hun var gravid og skulle nedkomme ultimo 2000. Klageren var ansat på grund af sine sprogfærdigheder, men var ikke kvalificeret til at bestride de stillinger, der blev besat i virksomheden umiddelbart forud for og efter opsigelsen af klageren. ¬¬ Klageren har gjort gældende, at indklagedes ledelse havde kendskab til hendes graviditet på opsigelsestidspunktet, samt at afskedigelsen skyldtes hendes graviditet. Når hun ikke straks havde informeret indklagedes ledelse om sin graviditet, skyldtes det, at klagerens læge havde frarådet hende dette, idet terminsdatoen var usikker. Der havde imidlertid gennem længere tid forud for opsigelsen af klageren hos indklagede verseret rygter om, at klageren var gravid. Hun havde i maj måned fortalt en kollega, at hun var gravid. En anden kollega spurgte i juni måned klageren, om hun var gravid. Den 3. juli 2000 offentliggjorde en kollega i en frokostpause, at hun var gravid, hvortil en anden kollega sagde, at hun troede, at det var klagerens tur. Også andre kolleger har givet udtryk for samme opfattelse, og inden opsigelsen af klageren spurgte en direktør hos indklagede, om han skulle lykønske klageren med den struttende mave. En anden direktør gav - ligeledes inden opsigelsen - højlydt udtryk for, at klageren sikkert var gravid, samt at der fremover ikke ville blive ansat flere kvinder i virksomheden, idet det koster virksomheden over 14.000 kr. pr. måned under barsel, og at firmaet i øvrigt før havde været ude for at have ansat 3 gravide kvinder på en gang. ¬¬En kollega har skriftligt bekræftet sidstnævnte direktørens udsagn over for nævnet. ¬¬Under en senere samtale gjorde klagerens chef opmærksom på de store omkostninger som firmaet havde, når de ansatte går på barsel, og begyndte nu for første gang at anfægte kvaliteten af klagerens arbejde. ¬¬Klageren har fremlagt skriftlig erklæring fra kolleger, der bekræfter klagerens beskrivelse af det faktiske hændelsesforløb. ¬¬Klageren har yderligere anført, at indklagede efter opsigelsen af klageren har ansat 2-3 medarbejdere i stillinger som klageren kan bestride. ¬¬ Nævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter ligestillingslovens § 19 (lov nr. 388 af 30 maj 2000) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v. Nævnet kan herunder tilkende en godtgørelse i det omfang, det følger af ligebehandlingsloven. ¬¬Efter ligebehandlingslovens § 9 må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. ¬¬Det fremgår af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, at såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, barsel eller adoption, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold. ¬¬Det er af afgørende betydning for vurderingen af, om indklagede har løftet denne bevisbyrde, om indklagedes ledelse på tidspunktet for opsigelsen vidste eller formodede, at klageren var gravid. En afgørelse heraf forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til ligestillingsloven, at det er forudsat, at en sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene. Nævnet afviser derfor at behandle sagen i medfør af ligestillingslovens § 20, stk. 1, hvorefter nævnet afviser klager, der ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet. ¬¬ Herefter bestemmes: ¬¬Ligestillingsnævnet kan ikke behandle klagen. ¬ <J.nr. E. 2.2.0003>

Versioner

1. 2001-01-31