Gelex

Ligestillingsnævnets afgørelse

GældendeVersion 2001-05-09
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/9458@2001-05-09/da

Indhold
  1. Indledning

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E. 2.4.0007 Ikke ulovlig kønsdiskrimination, at barselorlov bevirkede forlængelse af elevtid og dermed udskydelse af tidspunktet for opnåelse af løn som udlært assistent. Tre tidligere amtskommunale kontorelever klagede over, at de på grund af barselorlov havde fået udskudt tidspunktet for opnåelse af løn som udlært assistent, hvilket de fandt kønsdiskriminerende. Det var nævnets opfattelse, at forlængelsen af elevtiden, som er sket med hjemmel i lov om erhvervsuddannelser § 58, stk. 1, nr. 3, ikke kan anses som ulovlig kønsdiskrimination, hvorfor klagen ikke toges til følge.

Medlemmer ¬Niels Waage (formand) ¬Ruth Nielsen ¬Pia Deleuran ¬¬ Indledning ¬Klagen angår kontorelevers lønforhold i forbindelse med barselsorlov. Tre tidligere amtskommunalt ansatte kontorelever har på grund af barselsorlov fået udskudt tidspunktet for opnåelse af løn som udlært assistent, hvilket de finder kønsdiskriminerende. ¬¬ Sagsfremstilling ¬HK/Kommunal København har på vegne af tre tidligere kontorelever klaget over Københavns amt i anledning af, at de pågældendes elevtid er blevet forlænget med deres barselsorlovs periode, (24 uger). Dette medførte, at klagerne fik udskudt tidspunktet for at modtage løn som udlært assistent med 24 uger. ¬¬Det fremgår af § 46 i overenskomst 1999 overenskomst vedrørende løn- og arbejdsforhold for kontorpersonale mellem HK/kommunal og Amtsrådsforeningen, at elever aflønnes efter lavere satser end udlærte assistenter, og at kontorfunktionærer den første i måneden efter endt elevtid overgår til aflønning som assistent. ¬¬Klager 1 var i perioden den 1. september 1995 til den 20. juni 1998 ansat som lægesekretærelev på Københavns amtssygehus i Herlev. Klagerens oprindeligt fastsatte dato som udlært assistent var den 31. august 1997. Hun var fra den 20. august 1996 til den 13. marts 1997 på barselsorlov. Fra den 2. april 1997 til den 1. juli 1997 var klageren på børnepasningsorlov. ¬¬Klager 2 var i perioden den 1. august 1995 til den 21. august 1998 ansat som kontorelev i Københavns Amts Centralforvaltning. Hendes oprindeligt fastsatte dato som udlært assistent var den 31. juli 1997. Klageren gik den 26. marts 1996 og frem til den 15. oktober 1996 på barselsorlov. Fra den 16. oktober 1996 til den 15. april 1997 var hun på børnepasningsorlov ¬¬Klager 3 var i perioden den 1. august 1996 til den 11. september 1999 ansat som kontorelev i Københavns amts Centralforvaltning. Klagerens oprindeligt fastsatte dato som udlært assistent var den 31. juli 1998. Hun var fra den 10. august 1997 til den 23. marts 1998 på barselsorlov. Fra den 27. april 1998 til den 25. oktober 1998 var klageren på børnepasningsorlov. ¬¬ Klagerens påstand ¬Ligestillingsnævnet opfatter formålet med klagen således, at Ligestillingsnævnet skal konstatere, om der er tale om lovstridig forskelsbehandling af mandlige og kvindelige kontorelever, når tidspunktet for at opnå løn som udlært assistent udsættes i forbindelse med barselsorlov, herunder om overenskomst vedrørende løn- og arbejdsforhold for kontorpersonale mellem HK/kommunal og Amtsrådsforeningen § 46, stk. 4, er i strid med ligestillingslovene. ¬¬ Parternes argumenter ¬ Klagerne har henvist til, at det af lov om erhvervsuddannelsers § 58 fremgår, at eleven og virksomheden kan indgå aftale om forlængelse af uddannelsestiden med et bestemt tidsrum, hvis en elev har orlov i forbindelsen med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivning herom. Klagerne er imidlertid af den opfattelse, at kontorelever bør aflønnes som udlært fra den i kontrakten oprindeligt fastsatte dato for elevuddannelsens afslutning, således at barselsorloven medgår som en del af elevtiden. Klageren har henvist til, at det det kun er kvinder, der kan føde børn og derfor må bære en lønnedgang eller en udsættelse af en lønfremgang i forhold til de mandlige elever. ¬¬I de ovennævnte konkrete sager er de kvindelig elevers aflønning som udlært blevet udsat med længde af deres barselsorlov, det vil sige 24 uger. ¬¬Vedrørende det forhold, at det af overenskomst vedrørende løn- og arbejdsforhold for kontorpersonale mellem HK/kommunal og Amtsrådsforeningen § 46, stk. 4, fremgår, at elever første skal have løn som assistent fra den første måneden efter endt elevtid, samt at elevtiden anses som afsluttet, når eleven har modtaget bevis for at have gennemført uddannelsen, har klageren anført, at der er tale om en aftale mellem førnævnte organisationer, hvorfor det ikke er afklaret om ligebehandlingslovens bestemmelser er opfyldt. ¬¬Klageren har endelig anført, at flere primærkommuner under HK's forhandlings område har fulgt HK's indstilling og udbetalt elever, der har været på barsel med herpå følgende forlænget elevtid, løn som udlært fra den oprindelige dato som udlært. ¬¬ Indklagede har anført, at kontorelever oppebærer elevløn i henhold til overenskomst mellem Amtsrådsforeningen og HK, samt at dette også er tilfældet, når elevtiden forlænges på baggrund af lov om erhvervsuddannelse § 46, stk. 4, i forbindelse med barsel. For alle uddannelser er det gældende, at et længerevarende fravær- for både mænd og kvinder- kan udskyde tidspunktet for uddannelsens gennemførelse og kontoruddannelsen adskiller sig således ikke fra andre uddannelsesområder, der stiller krav til en effektiv gennemførelse af uddannelsen, herunder såvel den praktiske som den teoretiske del. ¬¬Det enkelte amt skal som praktikvirksomhed udstede et bevis for en tilfredsstillende gennemførelse af praktikforholdet. Ved fravær i en stor del af praktikforløbet vil amtet ikke være i stand til at foretage denne vurdering. Indklagede anser derfor muligheden for forlængelse af uddannelsestiden som en beskyttelse af kontoreleverne i blandt andet barselssituationen. ¬¬Vedrørende de tre konkrete klager har indklagede oplyst, at de tre elever har været ansat i henhold til en uddannelsesaftale på oprindeligt to år. ¬¬Indklagede har endvidere anført, at elevtiden, herunder evt. forlænget elevtid medregnes ved beregning af anciennitet i overensstemmelse med ligebehandlingslovens § 8, men der opnås ikke ret til løn som udlært før uddannelsen er endelig gennemført. Elevuddannelsen gennemføres efter gældende lovgivning, og betingelserne for gennemførelse af kontoruddannelsen følger af lov om erhvervsuddannelser og er derfor ikke et spørgsmål om ligebehandling i ansættelsesforholdet. ¬¬Indklagede har endelig gjort gældende, at både mandlige som kvindelige elever har mulighed for at holde orlov til børnepasning efter dansk lovgivning, at forlængelse af elevtiden ved fravær på grund af barselsorlov vil finde sted både for mænd og kvinder, samt at et amt hverken for mandlig eller kvindelige elever er forpligtet til at ansætte vedkommende efter elevtidens udløb. Det er derfor en forudsætning for anvendelse af ovennævnte overenskomst § 46, stk. 4, at eleven har modtaget bevis for at hele uddannelsen er gennemført og dels har opnået ansættelse som assistent i amtet. ¬¬ Nævnets bemærkninger ¬Efter lov om erhvervsuddannelsers § 58, stk. 1, nr. 3, kan eleven og virksomheden indgå aftale om forlængelse af uddannelsestiden med et bestemt tidsrum, hvis en elev har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom. ¬¬Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 388 af 30. maj 2000 om ligestilling af kvinder og mænd, at det ikke er hensigten med loven at ændre i anden lovgivning. ¬¬Det er nævnets opfattelse, at forlængelsen af elevtiden, som er sket med hjemmel i lov om erhvervsuddannelser § 58, stk. 1, nr. 3, ikke kan anses som ulovlig kønsdiskrimination. ¬¬Efter nævnets opfattelse beror forskellen i aflønning som udlært assistent og som elev på, at udlærte assistenter anses som bedre kvalificerede end elever, og på de særlige forpligtelser, der påhviler arbejdsgiveren over for elever. ¬¬Den omstændighed, at de tre klagere i overensstemmelse med overenskomsten ikke er aflønnet som udlærte assistenter i den forlængede elevtid, findes herefter at være sagligt begrundet, uanset hvad der er baggrunden for, at elevtiden er blevet forlænget. ¬¬Herefter findes der ikke i nærværende sag at foreligge nogen overtrædelse af ligestillingslovens § 2 eller af andre bestemmelser i ligestillingslovene, hvorfor ¬¬ bestemmes ¬¬Indklagede Københavns Amt har ikke overtrådt ligestillingslovens § 2 eller andre bestemmelser i ligestillingslovene ved at aflønne klagerne med elevløn efter § 46 i overenskomst 1999 overenskomst vedrørende løn- og arbejdsforhold for kontorpersonale mellem HK/kommunal og Amtsrådsforeningen, uanset at elevtiden er blevet forlænget på grund af barsel. ¬ <J.nr. E. 2.4.0007>

Versioner

  1. 2001-05-09