Ligestillingsnævnets afgørelse
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/9460@2001-05-09/da
Indhold
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. E. 2.2.0006 Ikke fundet godtgjort, at en direktør havde udtalt, at kun kvinder kunne ansættes i virksomheden, således som hun var citeret for i et tidsskrift, eller at virksomheden i nogen konkret ansættelsessituation havde overtrådt ligestillingslovgivningen. Der var klaget over, at en direktør i et interview havde givet udtryk for, at kun kvinder kunne ansættes i virksomheden. Ligestillingsnævnet fandt det ikke godtgjort, at indklagede havde udtalt sig som citeret, og nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at fastslå, at indklagede i nogen konkret ansættelsessituation har overtrådt ligestillingslovgivningen.
Medlemmer ¬Niels Waage (formand) ¬Ruth Nielsen ¬Pia Deleuran ¬¬ Indledning ¬Klagen vedrørende udtalelser i et interview med direktøren for en internet hjemmeside i Computerworld den 7. november 2000. ¬ Sagsfremstilling ¬Klageren har klaget over udtalelser i et interview med den kvindelige direktør (JP) for en internet hjemmeside i tidsskriftet "Computerworld" 7. november 2000, med følgende overskrift: ¬¬"Kun for kvinder". ¬¬I en tekst refererende til et foto af 6 kvinder bragt i forbindelse med et interview hedder det: " (JP) har åbnet et anderledes websted. Et mødested for erhvervsaktive kvinder. Mænd er også velkomne til at kigge indenfor, men der er ikke mænd blandt de ansatte. Og det er med vilje." ¬¬Det anføres endvidere bl.a. i interviewets tekst: "--- Og det er heller ikke modvilje mod mænd, der er grunden til at JP har valgt at se stort på m/k-reglen i den danske lovgivning og udelukkende ansætte kvinder til at passe butikken." ¬¬ Klagerens påstand ¬Ligestillingsnævnet har opfattet formålet med klagen således, at Ligestillingsnævnet skal konstatere, om indklagede ved at give udtryk for at kun kvinder bliver ansat, overtræder ligestillingslovgivningen. ¬¬ Parternes argumenter ¬ Klageren , der selv er webmaster, har anført, at det er udtryk for kønsdiskrimination, når indklagede til et interview i "Computerworld" 7. november 2000 flere gange har givet udtryk for, at der ikke ansættes mænd i virksomheden, på trods af, at det er i strid med lovgivningen. Klageren har endvidere anført, at der hermed er tale om overtrædelse af ligestillingslovgivningen, idet han på forhånd er afskåret fra at søge arbejde hos indklagede på grund af sit køn som følge af dennes personalepolitik. ¬¬ Indklagede har anført, at direktøren for websitet ikke fik artiklen i Computerworld til gennemlæsning før den blev trykt, hvorfor hun ikke havde mistanke om at indholdet kunne misforstås, samt at det ikke er virksomhedens intention at diskriminere mænd, men at finde den rette medarbejder. ¬¬Indklagede har endvidere anført, at virksomheden altid har annonceret efter arbejdskraft under betegnelsen M/K, at virksomheden på nuværende tidspunkt har ansat en mandlig praktikant på kontoret, samt at den nuværende redaktion for hjemmesiden, der pr. 22. januar 2001 bestod af 6 kvinder og en mandlig praktikant, oprindeligt fungerede som en samlet virksomhed med 5 mandlige programmører, men redaktionsdelen er nu skilt ud som selvstændigt datterselskab. ¬¬Endeligt har indklagede oplyst, at man har mænd ansat som brevkasseredaktører, og at man ved den kommende ansættelse af en sælger højst sandsynligt ansætter en mand, ¬¬ Nævnets bemærkninger og konklusion ¬Ligestillingsnævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede har udtalt sig som anført ovenfor i tidsskriftet Computer World, og efter indklagedes oplysninger til nævnet findes der endvidere ikke grundlag for at fastslå, at indklagede i nogen konkret ansættelsessituation har overtrådt ligestillingslovgivningen. ¬¬Herefter ¬¬ bestemmes: ¬¬Klagen tages ikke til følge. ¬ <J.nr. E. 2.2.0006>