Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/9461@2001-06-26/da

Indhold

1. Indledning

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E. 2.4.0004 Socialministeriets bekendtgørelse om social pension kapitel 5, hvorefter en vurdering af evnen til at arbejde i eget hjem indgår i grundlaget for, om der skal tilkendes gifte eller samlevende personer, der ikke har været fuldtidsbeskæftigede, førtidspension eller fastsættelsen af størrelsen heraf, fundet i strid med ligestillingslovens § 2 som indirekte kønsdiskrimination (dissens). Klageren (en kvinde) der af kommunen var tildelt almindelig forhøjet førtidspension, fik afslag på en anmodning om mellemste førtidspension. Klageren var af myndighederne blevet bedt om at udfylde bl.a. et førtidspensionsskema vedr. huslige funktioner. To medlemmer fandt, at bekendtgørelsen om social pension kapitel 5 er i strid med ligestillingslovens § 2 som indirekte kønsdiskrimination, idet den stiller kvinder ringere end mænd, hvilket konkret kommer til udtryk i brugen af førtidspensionsskemaet, der, som det fremgik af det foreliggende talmateriale, overvejende anvendes over for gifte eller samlevende kvinder. Et medlem af nævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at det savner en saglig begrundelse at lade en vurdering af evnen til at arbejde i eget hjem indgå i grundlaget for, om der skal tilkendes gifte eller samlevende personer, der ikke har været fuldtidsbeskæftigede, førtidspension eller for fastsættelsen af størrelsen heraf. Efter udfaldet af stemmeafgivningen statuerede Ligestillingsnævnet herefter, at Socialministeriets bekendtgørelse om social pension 5 er i strid med ligestillingslovens § 2.

Medlemmer ¬Niels Waage (formand) ¬Ruth Nielsen ¬Pia Deleuran ¬¬ Indledning ¬Denne sag drejer sig om, hvorvidt de sociale myndigheder i sager om tilkendelse af førtidspension til personer, der ikke kan anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftigede, anvender et vurderingsgrundlag, der udgør en ulovlig kønsdiskrimination. ¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren, der er kvinde, fik med virkning fra 1. maj 1996 af Frederikshavns kommune tildelt almindelig forhøjet førtidspension, idet kommunen fandt, at klagerens erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, jf. lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 1. Da klageren anså sin erhvervsevne nedsat med 2/3 og således mente sig berettiget til mellemste førtidspension, jf. lov om social pension § 14, stk. 2, nr. 1, klagede hun over afgørelsen til Revaliderings- og pensionsnævnet for Nordjyllands Amt, der imidlertid ved afgørelse af 27. oktober 1997 stadfæstede kommunens afgørelse. Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse indeholdt sålydende begrundelse: ¬¬"De opfylder ikke betingelserne for en højere førtidspension, end Deres kommune har tilkendt Dem, da Deres erhvervsevne skønnes ikke varigt nedsat med omkring to tredjedele i forhold til ethvert erhverv. ¬¬Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at De med den tilkendte forhøjet alm. førtidspension er kompenseret for det varige erhvervsevnetab, Deres sygdom har påført Dem. ¬¬Særligt er der lagt vægt på indhentede skatteoplysninger om Deres tidligere frisørsalon's indkomst, idet heraf fremgår, at overskuddet i de senere år har svinget mellem 50 - og knap 75.000 kr. årligt. Altså en indkomst, der svarer til en deltidsbeskæftigelse. . ." ¬¬Klageren anmodede Revaliderings- og pensionsnævnet om at genoptage sagen. Ved afgørelse af 13. maj 1998 fastholdt nævnet den trufne afgørelse med følgende begrundelse: ¬¬"Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at De med den allerede tilkendte førtidspension har fået den økonomiske kompensation, praksis giver mulighed for, når der har været tale om erhvervsmæssig beskæftigelse svarende til deltidsbeskæftigelse. ¬¬Deres ansøgning om forhøjelse er derfor bedømt i forhold til Deres helbreds varige indvirken på evnen til at klare det huslige arbejde i eget hjem. - Af indkomne oplysninger herom, ses, at Deres ægtefælle havde overtaget en del, især de tungere arbejdsopgaver, og at De kun magter den lettere del. ¬¬Revaliderings- og pensionsnævnets tiltrædelse af afslag på forhøjelsen af Deres pension skal ikke ses som et udtryk for en fuldstændig afvisning af nævnte oplysninger om Deres husmorfunktion, men i stedet en formodning om, at De i eget tempo og afpasset efter helbredsforholdene, stadigt menes at kunne overkomme det dagligt forekommende husmorarbejde i et omfang over halvdelen." ¬¬Klageren indbragte Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse for Den sociale Ankestyrelse, der imidlertid ved skrivelse af 30. juli 1998 afviste at behandle klagen under henvisning til, at sagen ikke fandtes at have principiel eller generel betydning, jf. lov om retssikkerhed og administration på det social område § 63. ¬¬Til brug ved kommunens behandling af ansøgningen var klageren blevet anmodet om at udfylde bl. a. et førtidspensionsskema G vedr. huslige funktioner. Dette skema indeholder følgende rubrikker: ¬¬¬1. Madlavning m.v. ¬Kan ansøgeren klare madlavning, herunder løfte gryder, skære brød/kød/grønsager, skrælle kartofler, klare opvask m.v. ¬2. Sengeredning og tøjvask ¬Kan ansøgeren skifte sengelinned, klare tøjvask m.v. (ophængning, sammenlægning og strygning). ¬3. Rengøring ¬Kan ansøgeren klare støvsugning, støvaftørring, gulv- og trappevask samt rengøring i øvrigt. ¬4. Andre huslige funktioner. ¬Kan ansøgeren på egen hånd klare husførelsen, foretage indkøb og passe børn. ¬Hvem udfører de funktioner, pågældende ikke selv kan klare. ¬Hvor mange timer dagligt har ansøgeren denne hjælp, og er der udgifter hertil. ¬Kan hjælpemidler/boligændringer eller lignende afhjælpe den manglende eller nedsatte funktionsevne. ¬5. Vurdering og konklusion. ¬6. Grundlaget for skemaets udfyldelse. Lov om social pension § 15, stk. 4 er sålydende: ¬¬"Socialministeren fastsætter nærmere regler om vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen for personer, der ikke kan anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftigede." ¬¬Med hjemmel i denne bestemmelse har Socialministeren fastsat følgende regler i bekendtgørelse om social pension nr. 1046 af 17. december 1997 (der nu er afløst af : bekendtgørelse om nr. 112 af 19. februar 2001): ¬¬"Kapitel 5 ¬Vurdering af erhvervsevnenedsættelse for ansøgere, der ikke kan ¬anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftigede (bedømmelsesgrundlag) ¬¬Enlige ¬¬§ 19. For enlige ansøgere vurderes erhvervsevnenedsættelsen i forhold til fuldt erhverv. ¬¬Gifte og samlevende ¬¬§ 20. For gifte ansøgere vurderes erhvervsevnenedsættelsen efter lovens § 15, stk. 1 og 3, når der træffes afgørelse om tilkendelse af førtidspension efter lovens § 14, stk. 1 og 2, og stk. 3, nr. 1 og 2. I vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen indgår arbejdsindtægtens størrelse, den tid og den måde ansøgeren hidtil har anvendt sin erhvervsevne på ved erhvervsarbejde og/eller arbejde i eget hjem i vurderingen (bedømmelsesgrundlag). ¬¬Stk. 2. Ved vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen for samlevende ansøgere, der lever i et fast ægteskabslignende forhold, der har bestået gennem længere tid, sidestilles samlevende med gifte. ¬¬§ 21. For ansøgere, der hidtil har været beskæftiget ved erhvervsarbejde svarende til ca. 27 timer ugentligt, vurderes erhvervsevnenedsættelsen alene efter ansøgerens arbejdsevne ved fuldtids erhvervsarbejde (bedømmelsesgrundlaget fuldt erhverv). Ansøgere, der hidtil har været beskæftiget ved erhvervsarbejde svarende til fuld arbejdstid indenfor arbejdsområdet, men under 27 timer ugentlig, vurderes efter ansøgerens arbejdsevne ved fuldtids erhvervsarbejde. Medarbejdende ægtefæller uden anden erhvervsindkomst, som hidtil dagligt har deltaget i driften, vurderes efter ansøgerens arbejdsevne ved fuldtids erhvervsarbejde. Der lægges særligt vægt på, om ansøgeren skattemæssigt har været registreret som medarbejdende ægtefælle. ¬¬Stk. 2. For ansøgere, der hidtil har haft et ikke ubetydeligt supplerende erhvervsarbejde, og som ikke er omfattet af stk. 1, vurderes erhvervsevnenedsættelsen efter ansøgerens arbejdsevne ved deltids erhvervsarbejde og ved deltids arbejde i eget hjem (bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv). ¬¬Stk. 3. For ansøgere, der hidtil har været beskæftiget ved husligt arbejde i eget hjem, og hvor ægtefællernes forsørgelsesgrundlag opgjort efter § 16 varigt ikke overstiger de indtægtsgrænser, der er fastsat i § 15, vurderes erhvervsevnenedsættelsen efter ansøgerens arbejdsevne ved deltids erhvervsarbejde og ved deltids arbejde i eget hjem (bedømmelsesgrundlaget indikation for supplerende erhverv). ¬¬Stk. 4. For ansøgere, der ikke er omfattet af stk. 1-3, vurderes erhvervsevnenedsættelsen efter ansøgerens arbejdsevne ved fuldtidsarbejde i eget hjem (bedømmelsesgrundlaget arbejde i eget hjem). ¬¬Stk. 5. Ved tvivl om hvilket bedømmelsesgrundlag, der skal lægges til grund for vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen, anvendes det for ansøgeren gunstigste bedømmelsesgrundlag. ¬¬¬Socialministeriets vejledning af 10. marts 1998 om social pension indeholder bl.a. følgende: ¬¬¬"2.3.8.3. Supplerende erhverv ¬¬Ikke ubetydeligt supplerende erhvervsarbejde ¬71. Hvis en person, der har opgivet sit arbejde på grund af en invaliderende lidelse, i øvrigt har haft et ikke ubetydeligt supplerende erhvervsarbejde, og bedømmelsesgrundlaget fuldt erhverv ikke kan anvendes efter § 21, stk. 1, i bkg. vurderes pågældendes arbejdsevne ved deltids erhvervsarbejde og ved deltids arbejde i eget hjem. Det vil sige efter bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv, se bkg. § 21, stk. 2. ¬Herefter skal både arbejdsevnen ved det supplerende erhverv og arbejdsevnen ved husligt arbejde indgå i vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen. ¬Størrelsen af det supplerende erhverv har betydning for i hvilket forhold, arbejdsevnen i henholdsvis det supplerende og det huslige arbejde skal lægges til grund. Hvis en person har fordelt sin arbejdsevne ligeligt mellem husligt arbejde i eget hjem og supplerende erhvervsarbejde, er der ret til pension efter § 14, stk. 3, nr. 1, hvis arbejdsevnen i en af funktionerne er bortfaldet. Bedømmelsen af pågældendes ret til højeste eller mellemste førtidspension skal ske i forhold til det samlede arbejdsområde, husligt arbejde i eget hjem og supplerende erhvervsarbejde. Det er dog en forudsætning for at anvende bedømmelsesgrundlaget supplerende erhverv, at timetallet i erhvervet ikke er reduceret til det bagatelagtige. ¬¬2.3.8.5. Arbejde i eget hjem ¬¬73. For personer, der ikke er omfattet af bkg. § 21, stk. 1-3, vurderes erhvervsevnenedsættelsen efter pågældendes arbejdsevne ved fuldtidsarbejde i eget hjem, dvs. at erhvervsevnetabet skal bedømmes på baggrund af denne funktion, se bkg. § 21, stk. 4." ¬¬Socialministeriet har oplyst, at der i 1999 blev truffet i alt 850 afgørelser om førtidspension, hvor bedømmelsesgrundlaget var supplerende erhverv. 826 (97%) af ansøgerne var kvinder, mens 24 (3 %) var mænd. 13 mænd (54 % af mændene) og 207 kvinder (25 % af kvinderne) fik afslag. 3 mænd (13 % af mændene) og 50 kvinder (9 % af kvinderne) fik på dette bedømmelsesgrundlag tilkendt højeste førtidspension, 3 mænd (13 % af mændene) og 50 kvinder (9 % af kvinderne) fik tilkendt mellemste førtidspension, mens 4 mænd (17 % af mændene) og 495 kvinder (60 % af kvinderne) fik tilkendt almindelig førtidspension. ¬¬ Klagerens påstand ¬Klageren har anført, at hun med sin klage håber at opnå en fortolkning af loven på området, godtgørelse i form af ændring af hendes førtidspension fra almindelig forhøjet førtidspension til mellemste pension tilbage til ansøgningstidspunkt og fremefter, og samtidig at loven fremover ændres, såfremt Ligestillingsnævnet finder, at der finder kønsdiskrimination sted. ¬¬Ligestillingsnævnet opfatter herefter formålet med klagen således, at nævnet anmodes om at konstatere, at § 21, stk. 2, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1046 af 17. december og brugen af førtidspensionsskema G, indebærer en diskrimination af kvinder og derfor strider mod ligestillingslovens § 2. ¬¬ Parternes argumenter ¬ Klageren har gjort gældende bl. a., at det er uberettiget, når Revaliderings- og pensionsnævnet i sine afgørelser har lagt til grund, at hun ikke forud for ansøgningens indgivelse var beskæftiget på fuld tid. Både førtidspensionsskema G og afsnittet i Socialministeriets vejledning om "ikke ubetydeligt supplerende erhvervsarbejde" er skræddersyet til kvinder og diskriminerer dermed kvinder i forhold til mænd, fordi man med husligt arbejde i eget hjem mener madlavning. . . ., sengeredning og tøjvask, . . ., rengøring. . . . og andre huslige funktioner, og fordi man ikke har et tilsvarende skema, der er tilpasset mænd og deres "traditionelt" husfaderlige arbejdsfunktioner. Det vil altså sige, at man som kvinde, der vurderes i deltidsbeskæftigelse skal opfylde et ekstra krav, som mænd ikke skal opfylde, nemlig at ens husmoderfunktion skal vurderes nedsat med mindst samme procentsats som ens erhvervsevne uden for hjemmet. Klageren har herved henvist til, at 1.093 kvinder og kun 39 mænd blev bedømt efter husmodervurderingen i 1997. ¬¬ Indklagede har anført, at ved tilkendelse af førtidspension for gifte eller samlevende bedømmes en persons erhvervsevne i forhold til den måde den pågældende hidtil har anvendt sin arbejdsevne på, og at der er fastsat særlige regler for bedømmelse af erhvervsevnetab, for personer, der har arbejdet helt eller delvist i eget hjem, da vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen ikke i disse tilfælde kan bestemmes efter de samme kriterier, som anvendes ved vurderingen af fuldtidsarbejdende personer. Bekendtgørelse nr. 1047 af 17. december 1997, § 21, stk. 2, er ikke kønsdiskriminerende, da bekendtgørelsen alene tager hensyn til, på hvilken måde den pågældende har anvendt sin erhvervsevne før pensionsansøgningen, og ikke til den pågældendes køn. Førtidspensionsskema G er heller ikke udtryk for kønsdiskrimination. Det er hensigten, at skemaet skal understøtte kommunernes mulighed for at få belyst den pågældendes huslige funktioner, som indgår i vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen. Skemaet indeholder eksempler på de mest fundamentale funktioner, der hører til at føre et hjem. Skemaets punkt 4 "andre huslige funktioner" giver mulighed for at beskrive den pågældendes øvrige relevante funktioner. Der er tale om eksempler, og skemaet skal således ikke anses for at være udtømmende. Den enkelte kommune skal ved udfyldelsen af skemaet tage hensyn til den person, kommunen skal vurdere. ¬¬Vedrørende ovennævnte talmateriale har indklagede anført, at materialet ikke identificerer en række af de forhold, som er afgørende for bedømmelsen i øvrigt. En vurdering af eventuelle forskelle i tildelingen af pensioner omfatter nødvendigvis også en sammenligning mellem kvinder og mænd med hensyn til uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig status, samt at der også skal tages hensyn til ansøgerens medicinske diagnoser, før man kan fået et billede af, om der er reelle forskelle i tildelingspraksis. ¬¬ Nævnets bemærkninger og konklusion ¬Indledningsvis bemærkes, at det falder uden for Ligestillingsnævnets kompetence at tage stilling til, om det var berettiget af Revaliderings- og pensionsnævnet i sine afgørelser at lægge til grund, at klageren ikke forud for ansøgningens indgivelse havde været var beskæftiget på fuld tid. Nævnet kan heller ikke tage stilling til Revaliderings- og pensionsnævnets vurdering af klagerens evne til at arbejde i eget hjem. ¬¬Derimod er nævnet kompetent til at tage stilling til, om bestemmelsen i Socialministeriets bekendtgørelse om social pension nr. 1046 af 17. december 1997 § 21, stk. 2, (nu bekendtgørelse nr. 112 af 19. februar 2001 § 21, stk. 2) hvorefter erhvervsevnenedsættelsen for gifte eller samlevende ansøgere, der hidtil har haft et ikke ubetydeligt supplerende erhvervsarbejde skal vurderes efter ansøgerens arbejdsevne ved deltids erhvervsarbejde og ved deltids arbejde i eget hjem, og om anvendelsen af førtidspensionsskema G er i strid med ligestillingslovgivningen. Med hensyn til disse spørgsmål bemærkes: ¬¬Socialministeriets bekendtgørelse om social pension § 21, stk. 2, sondrer ikke mellem mænds og kvinders deltidsarbejde i eget hjem. Efter bestemmelsens ordlyd er den således ikke udtryk for en direkte kønsdiskrimination. ¬¬Derimod sondrer bekendtgørelsen om social pension §§ 19 og 20 mellem enlige og gifte og tillægger ikke evnen til at arbejde i eget hjem betydning for enlige ansøgere. ¬¬To medlemmer af nævnet (Pia Deleuran og Ruth Nielsen) udtaler herefter: ¬¬Vi finder ikke, at indklagede har godtgjort en fuldt tilstrækkelig saglig begrundelse for at lade en vurdering af evnen til at arbejde i eget hjem indgå i grundlaget for, om der skal tilkendes gifte eller samlevende personer, der ikke har været fuldtidsbeskæftigede, førtidspension eller fastsættelsen af størrelsen heraf, når der ikke tillægges evnen til at arbejde i eget hjem betydning for enlige. ¬¬Vi mener derfor, at bekendtgørelsen om social pension kapitel 5 må anses for at stride mod ligestillingslovens § 2 som indirekte kønsdiskrimination, idet den stiller kvinder ringere end mænd, hvilket konkret kommer til udtryk i brugen af førtidspensionsskemaet G, der, som det fremgår af indklagedes fremlagte talmatriale, overvejende anvendes over for gifte eller samlevende kvinder. ¬¬Vi stemmer i overensstemmelse hermed. ¬¬Et medlem af nævnet (Niels Waage) udtaler: ¬¬Jeg finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at det savner en saglig begrundelse at lade en vurdering af evnen til at arbejde i eget hjem indgå i grundlaget for, om der skal tilkendes gifte eller samlevende personer, der ikke har været fuldtidsbeskæftigede, førtidspension eller for fastsættelsen af størrelsen heraf. Jeg henviser herved til, at det i fremgår af § 15, stk. 3, i lov om social pension, at der ved bedømmelsen af, i hvilket omfang erhvervsevnen er nedsat, skal tages hensyn til alder, livsstilling, bopæl og beskæftigelsesmuligheder og til sådanne andre omstændigheder, der i det enkelte tilfælde findes at burde tillægges vægt. ¬¬Herefter mener jeg, at den omstændighed, at en ansøgers evne til at arbejde i eget hjem vurderes langt oftere i sager, hvor ansøgeren er en kvinde, end i sager, hvor ansøgeren er en mand, ikke udgør en ulovlig indirekte forskelsbehandling på grund af køn. ¬¬Da førtidspensionsskema G efter det oplyste alene anvendes for at tilvejebringe et grundlag for vurderingen af en ansøgers evne til at arbejde i eget hjem, og anvendes, hvad enten ansøgeren er en kvinde eller en mand, kan anvendelsen heraf efter min opfattelse heller ikke anses som en ulovlig indirekte kønsdiskrimination. ¬¬Jeg stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge. ¬¬Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at det ¬¬ bestemmes: ¬¬Socialministeriets bekendtgørelse om social pension nr. 1046 af 17. december 1997 (nu bekendtgørelse nr. 112 af 19. februar 2001) kapitel 5 er i strid med ligestillingslovens § 2. ¬¬ <J.nr. E. 2.4.0004>

Versioner

1. 2001-06-26