Ligestillingsnævnets afgørelse
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/9469@2001-09-27/da
Indhold
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. E. 2.2.0014 Indklagede fandtes at have løftet sin bevisbyrde for, at en afskedigelse af en kvindelige medarbejder ikke var begrundet i graviditet, barsel eller adoption. En kvindelig konsulent klagede over afskedigelse fra sin stilling efter forlænget barselorlov. Indklagede anførte, at stillingen var blevet nedlagt af økonomiske grunde, og at der ikke havde været ansat en fastlønnet konsulent under klagerens barselorlov eller i tiden efter, men at der kun havde været et tidsbegrænset samarbejde med en konsulent, og at samarbejdet med konsulentvikaren ikke var blevet forlænget. Klagen blev ikke taget til følge, idet nævnet fandt, at indklagede havde løftet bevisbyrden efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, hvorefter det påhviler arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i graviditet, barsel eller adoption.
Medlemmer: ¬Niels Waage (formand) ¬Ruth Nielsen ¬Pia Deleuran ¬¬ Indledning ¬Klagen vedrører afskedigelse af en gravid kvinde. ¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren blev den 1. juli 1994 ansat som konsulent hos foreningen A. Hun startede med at være på deltid, men kom på fuld tid fra 1. januar 1994. Klagerens nærmeste overordnede var rådgivningen og foreningens bestyrelse. På klagerens arbejdsplads var det normalt, at gravide medarbejdere gik på barselsorlov 8 uger før forventet fødsel. Klageren og dennes arbejdsgiver indgik aftale om, at hendes barselsperiode kunne forskydes med 4 uger. ¬¬Før klagerens orlov traf A's forretningsudvalg afgørelse om, at sætte rådgivningen på "vågeblus" i resten af 1999, og derfor udarbejdedes en alternativ bemandingsplan i barselsorlovsperioden. Den 7. juni 1999 gik klageren på barselsorlov. Under klagerens orlov indgik A en samarbejdsaftale med konsulent B om, at han skulle medvirke ved rådgivningen under klagerens barsel. Ifølge aftalen omfattede B's ydelser alle de for rådgivningen og udvalgets nødvendige opgaver, at han fungerede som konsulent på de forretningsbetingelser, der var gældende for rådgivningen, samt at han skulle honoreres efter tidsforbrug. Aftalen var gældende for barselsorlovsperioden fra den 1. juni 1999 til den 1. april 2000 og skulle senest tages op til revision den 15. januar 2000. ¬¬Ved brev af 26. januar 2000 meddelte centerlederen klageren, at der var truffet beslutning om at nedlægge heltidsstillingen som konsulent. Nedlæggelsen blev begrundet med, at der ikke var økonomisk grundlag for en heltidsstilling, at der sandsynligvis ikke var mulighed for en tilfredsstillende økonomi i rådgivningen indenfor den nærmeste fremtid, samt at der var truffet beslutning om at gennemføre en ny strategi blandt andet for at sikre en bæredygtig rådgivning, hvor der var balance mellem indtægter og udgifter. Centerlederen beklagede derfor at måtte opsige klageren som konsulent med fratrædelse med udgangen af juni måned 2000. A tilbød samtidig klageren en drøftelse af mulighederne for, at klageren blev tilknyttet foreningen som samarbejdspartner enten på baggrund af en samarbejdsaftale alene eller om muligt i en deltidsfunktion. A ønskede at påbegynde forhandlingerne snarest muligt. ¬¬Klageren mødte på arbejdet igen den 7. marts 2000 efter at have afholdt 24 uger barsel, der afsluttede den 3. januar 2000, 4 ugers forlænget barsel frem til den 31. januar 2000, samt 5 uger ferie. Den 31. marts 2000 blev klageren fritstillet. ¬¬Klagerens fagforening afholdte den 29. november 2000 et møde med centerlederen vedrørende afskedigelsen. Under mødet konstaterede forbundet, at man ikke fandt, der var grundlag for at føre en sag. Forbundet fandt, at B's kontrakt, der var gældende både under klagerens barsel og efter klagerens fratrædelse, på de fleste punkter var identisk med den aftale, som klageren var blevet tilbudt i marts måned 2000. Da B havde fået ny stilling, oplyste A overfor forbundet, at man ikke var afvisende for at etablere et samarbejde med klageren, samt at dette havde været drøftet på et ledelsesmøde. ¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren påstår sig tilkendt en godtgørelse for uretmæssig afskedigelse. ¬¬ Indklagede har nedlagt påstand om, at klagen ikke tages til følge. ¬¬ Parternes argumenter ¬ Klageren har bl.a. anført, at foreningen A allerede før hun gik på barsel og senest under hendes barsel havde truffet beslutning om at afskedige hende. ¬¬Hun havde allerede før sin barsel modtaget signaler om, at arbejdspladsen ikke ønskede hende tilbage efter barsel, blandt andet har to uafhængige kilder oplyst hende om dette, at det på A's forretningsudvalgsmøde den 22. april 1999 blev besluttet at sætte rådgivningen på vågeblus i resten af 1999, samt at der først i ultimo april blev udarbejdet en alternativ bemandingsplan for klagerens barselsperiode. ¬¬A's forretningsudvalg godkendte ultimo december 1999 et budget for år 2000, hvor væsentlige indtægter for rådgivningen var fravalgt, hvor sektionskontigentet blev nedlagt, og A undlod at søge diverse tilskud, at der var sat rimelige store beløb af til diverse funktioner, som klageren normalt varetog, samt at der i rådgivningens budget alene var budgetteret med klagerens løn for 1. halvår. At rådgivningen i budgettet fortsat fremstod med andel i husleje, IT, sekretærløn, telefon, forsikringer m.v. for hele 2000 indikerede at arbejdsopgaverne skulle opretholdes men uden bemanding. Klageren har videre anført, at da hun den 12. januar 2000 telefonisk blev opsagt af centerlederen, oplyste han, at der ikke var budgetteret med hverken udgifter eller indtægter i 2. halvår af 2000, samt at han ønskede at mødes med klageren angående en samarbejdsaftale for 2. halvår af 2000. ¬¬Klageren har endvidere anført, at hun medio januar 2000 fra et medlem af foreningens forretningsudvalg fik oplyst, at det allerede tidligere på året i 1999 var blevet diskuteret, hvordan man kunne undgå at hun kom tilbage efter afsluttet barsel, herunder at man ønskede at det skulle se pænt ud, hvorfor opsigelsen først skulle effektueres efter afsluttet barsel. ¬¬Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt afskedigelsen af klageren var rimelig, har klageren bemærket, at A ønskede at antage B til at varetage de funktioner og arbejdsopgaver hun tidligere havde udført, samt at A videreførte disse arbejdsopgaver under hendes barsel samt efter klagerens fritstillelse og afskedigelse. ¬¬Klageren har her henvist til, at centerlederen kort tid før hendes barsel meddelte hende, at B skulle varetage klagerens arbejdsfunktioner og opgaver under hendes barsel, at B ikke tidligere havde været involveret i rådgivningen, men at han blev tilknyttet rådgivningen på grund af klagerens barsel. ¬¬Klageren har tillige anført, at hun fra forskellig side har fået oplyst, at A's formand ikke ønskede hende som medarbejder og derfor forsøgte at stille hende i miskredit i forretningsudvalget. Klageren har aldrig modtaget advarsler, hverken mundtlige eller skriftlige. ¬¬Vedrørende den tilbudte samarbejdsaftale har klageren anført, at der ikke var tale om en reel aftale. Klageren blev alene tilbudt at varetage en ganske lille del af de arbejdsfunktioner, hun tidligere havde varetaget. Centerlederen har endvidere oplyst, at det ikke kunne udelukkes, at B fortsat skulle være tilknyttet rådgivningen, hvortil klageren har bemærket, at hun har svært ved at se hvordan der skulle være nok arbejde til to konsulenter, hvis der ikke var nok til en. Herefter foreslog centerlederen fritstillelse. ¬¬ Indklagede har anført, at heltidsstillingen som konsulent var blevet nedlagt på grund af økonomien, og at der på daværende tidspunkt ikke var grundlag for at etablere en deltidsstilling, at der ikke har været ansat en anden fastlønnet konsulent under klagerens barselsorlov eller i tiden efter opsigelsesperiodens udløb. Ultimo august 2001 var der endnu ikke indgået aftale om ekstern rådgivning. ¬¬Indklagede anførte videre, at klageren blev tilbudt en samarbejdsaftale som rådgiver på freelance vilkår, der skulle følge indholdet i andre af foreningen A's indgåede samarbejdsaftaler, hvilket vil sige at der alene afregnes for fakturerbart arbejde. ¬¬Indklagede har videre anført, at der alene var indgået en tidsbegrænset samarbejdsaftale med konsulent B omfattende barselsorlovsperioden, at B ikke har været ansat i foreningen A, men tilknyttet som ekstern konsulent, at hans opgaver primært omfattede rekvireret rådgivning opgjort efter tidsforbrug, hvilket vil sige gennemførsel af enkelte kurser og møder planlagt før klagerens barselsperiode. Konsulent B har ikke kunne løse de arbejdsopgaver som klageren har varetaget alene af den grund, at han ikke har haft fastansættelse med fast kontortid i foreningen A. Hans arbejdsopgaver er udført eksternt og i forbindelse med andet job. Samarbejdsaftalen med konsulent B er ikke blevet forlænget. ¬¬Indklagede har endelig bemærket, at opsigelsens rimelighed har været forhandlet med klagerens fagforbund, der har meddelt klageren, at der ikke er grundlag for at føre en sag. ¬¬ Nævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter ligestillingslovens § 19 (lov nr. 388 af 30. maj 2000) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov mv. Nævnet kan herunder tilkende godtgørelse i det omfang det følger af ligebehandlingsloven. ¬¬Efter ligebehandlingslovens § 9 må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. ¬¬Det fremgår af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, at såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, barsel eller adoption, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold. ¬¬Ligestillingsnævnet finder at indklagede har løftet denne bevisbyrde. ¬¬Ligestillingsnævnet har herved lagt til grund, at rådgivningen allerede før klagerens graviditet havde økonomiske vanskeligheder, at indklagede hverken før eller efter klagerens barsel fastansatte en anden lønnet konsulent, at indklagede under klagerens barsel indgik en tidsbegrænset samarbejdsaftale med en ekstern konsulent til at varetage de arbejdsopgaver, der var tilknyttet rådgivningen, at konsulentens opgaver primært omfattede rekvireret rådgivning opgjort efter tidsforbrug, samt at indklagede tilbød klageren en samarbejdsaftale på lignende vilkår efter opsigelsens udløb. ¬¬Som følge heraf ¬¬ bestemmes: ¬¬Klagen tages ikke til følge. ¬ <J.nr. E. 2.2.0014>