Ligestillingsnævnets afgørelse
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/9477@2001-12-12/da
Indhold
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. E. 2.2.0024 Billede af kvinde på tobaksemballage ikke i strid med ligestillingslovens § 2. Klageren fandt, at et billede af en kvinde på en tobaksemballage var diskriminerende over for kvinder, at kvinden reduceres til et sexobjekt og at brugen i sådan sammenhæng bidrager til at fastholde kvinden i en traditionel kønsrolle. Indklagede anførte bl.a., at man også benyttede mandlige modeller på tobaksemballager. Ligestillingsnævnet fandt ikke, at billedet på emballagen, der var medsendt klagen, havde karakter af kønsdiskriminerende kommerciel kommunikation i strid med ligestillingslovens § 2 eller i øvrigt var stridende mod denne bestemmelse. Nævnet tog derfor ikke klagen til følge. Der havde tidligere været indgivet klage til forbrugerombudsmanden, der ikke havde taget sagen op til behandling.
Medlemmer: ¬Niels Waage (formand) ¬Ruth Nielsen ¬Pia Deleuran ¬¬¬Klagen vedrører et billede af en kvinde på en tobaksemballage, som klageren finder diskriminerende over for kvinder. Billedet er medsendt klagen. ¬¬ Klageren har anført, at kvinden på billedet på emballagen reduceres til et sexobjekt, hvis formål er at forføre til rygning. Brug af billedet i sådan sammenhæng bidrager til at fastholde kvinden i en traditionel kønsrolle. ¬¬ Indklagede har anført, at man ikke finder, at anvendelsen af den kvindelige model er kønsdiskriminerende. ¬Indklagede benytter også mandlige modeller på sin emballage ¬¬ Nævnets bemærkninger og konklusion ¬Det bemærkes, at klagen har været fremsat overfor Forbrugerombudsmanden, der imidlertid ikke har taget sagen op til behandling. ¬¬Efter ligestillingslovens § 19 kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter ligestillingslovens § 2. ¬¬Det fremgår af ligestillingslovens § 2, at kvinder og mænd skal behandles lige inden for erhvervsmæssig virksomhed. ¬¬Ligestillingsnævnet finder ikke, at billedet på emballagen har karakter af en kønsdiskriminerende kommerciel kommunikation i strid med ligestillingslovens § 2 eller i øvrigt strider mod denne bestemmelse. ¬¬Herefter ¬¬ bestemmes: ¬¬Klagen tages ikke til følge. ¬ <J.nr. E. 2.2.0024>