Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/9582@2001-12-12/da

Indhold

1. Indledning

[K] har ved advokat Hanne Reumert klaget over en artikel bragt i Nordjyske Stiftstidende den 10. juli 2001, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

I artiklen med overskriften "Det begyndte i Brønderslev" fremgik det af en underrubrik, at

"MISTANKE: Nordjysk arkitekt bag balladen ved EU-mødet i Göteborg."

I artiklen hed det:

"BRØNDERSLEV: Arkitekten bag balladen i forbindelse med EU-topmødet i Göteborg i sidste måned menes at være den 24-årige [K], der har trådt sine politiske barnesko i Brønderslev.

[K] er én af de fem unge, der i går stod tiltalt i Tingsrätten i Göteborg for den omfattende ballade.

[K], der er arbejdsløs, og de seneste fire år har boet i København, har gennem mange år været politisk aktiv. Han har haft sit ståsted helt på den politiske venstrefløj.

[K] er lærersøn fra Brønderslev, og har gået på Hedegårdsskolen, hvorefter han tog sin studentereksamen på Brønderslev Gymnasium.

Allerede i sin gymnasietid var han særdeles aktiv på den politiske front.

1. maj 1996 fremstillede en gruppe unge heriblandt [K] en galge, som de forsøgte at rejse i Hedelund Rhododendronpark i Brønderslev, hvor Mogens Lykketoft var 1. maj taler. Det lykkedes dog folk fra Socialdemokratiet at stoppe uroen.

I oktober 1996 var [K] med til at besætte en ø i Hedelund Rhododendronpark. Dette var en protest mod de franske atomprøvesprængninger, der foregik på Bikini-øerne.

I juli 1997 forsøgte [K] at forhindre et amerikansk krigsskib i at lægge til kaj i Aalborg Havn, da han sammen med flere andre aktivister sejlede ud i gummibåde.

[K] optrådte da i regi af Internationalt Forum. Det var en aktion, der førte til, at der efter en retssag vankede bøder til aktivisterne.

Fortsatte i København

[K] menes også at være indblandet i en aktion mod det tidligere halmværk i Brønderslev, der blev udsat for omfattende hærværk. Der blev spraymalet og sat ild til bygningerne.

Politiet har aldrig rejst tiltale mod nogen i den sag, idet sagen faldt på bevisets stilling.

Siden har flere unge peget på [K] som én af dem, der var med.

I København har [K] fortsat sit politiske arbejde, og han var blandt andet med i Nørrebro-urolighederne sammen med flere andre unge, der også stammer fra Brønderslev.

Men flere af hans kammerater har på det seneste sagt fra, og har advaret [K] mod de aktioner han har deltaget i på det seneste.

De unge har deres udspring i en gruppe i Brønderslev. Det begyndte ret uskyldigt med, at der i studiekredse blev læst ideologiske bøger. Men siden har det grebet stadig mere om sig.

[K] var med i gruppen, der var taget til Göteborg for at stå i spidsen for uroligheder under EU-topmødet.

Det skulle blandt andet være tip fra dansk politi, der førte til, at svensk politi et par dage før topmødet afslørede gruppen af aktivister. [K]s tidligere indblanding har medført, at han er en af dem, politiet har holdt udkig med."

Artiklen var ledsaget af tre billeder fra forskellige aktioner, hvori klager deltager. Billederne var ledsaget af følgende tekst:

"1. maj 1996: [K] (yderst til højre) og en gruppe unge fremstillede en galge, som de forsøgte at rejse i Hedelund Rhododendronpark i Brønderslev, hvor Mogens Lykketoft var 1. maj-taler."

"Oktober 1996: [K] (yderst til venstre) og en gruppe unge besatte en ø i Hedelund Rhododendronpark i protest mod de franske atomprøvesprængninger, der foregik på Bikini-øerne."

"Juli 1997: En gruppe unge herunder [K] prøvede at forhindre et amerikansk krigsskib i at lægge til kaj i Aalborg Havn ved at blokere farvandet med små gummibåde."

Klageren har indledningsvis henvist til overskriften "Det begyndte i Brønderslev", og at der nedenfor er anført "MISTANKE: Nordjysk arkitekt bag balladen ved EU-mødet i Göteborg". Klager har ligeledes henvist til, at det i artiklen er anført, at "[K] var med i gruppen, der var taget til Göteborg for at stå i spidsen for urolighederne under EU-topmødet".

Klageren har anført, at det følger af medieansvarsloven § 34, jf. de vejledende regler for god presseskik punkt C, nr. 5, at der ikke må offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig, så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet. På tidspunktet, hvor artiklen blev bragt, var klager stadig varetægtsfængslet, men han blev kort efter løsladt og frifundet den 26. juli 2001.

Klageren har anført, at han ikke var taget til Göteborg for at stå i spidsen for uroligheder under EU-topmødet, og han var ikke arkitekten bag balladen i forbindelse med topmødet. Udtalelserne i artiklen om disse forhold tilkendegiver klart, at bladet mener, at klager er skyldig i noget, som han altså senere blev frifundet for.

Klageren har videre anført, at bladet kunne - hvis man ønskede at lave en baggrundsartikel om klager - have afventet udfaldet af retssagen i Göteborg, men det er klagers tese, at bladet ikke ville have bragt en sådan artikel efter frifindelsesdommen, fordi der vel så ikke rigtig var nogen "historie".

Klageren har herudover påpeget, at artiklen indeholder flere urigtige oplysninger. Det fremgår således af artiklen, at klager skulle have deltaget i nogle uroligheder på Nørrebro, uden at det konkret nævnes hvilke. Klager har ikke været sigtet/tiltalt eller dømt i forbindelse med nogen af de uroligheder, man uvilkårligt kommer til at tænke på, når der nævnes uroligheder på Nørrebro, herunder 18. maj 1993-urolighederne, november 1999-urolighederne o.s.v. Det fremgår desuden af artiklen, at klager menes at have været indblandet i en aktion mod et tidligere halmværk i Brønderslev, og selv om det nævnes, at der aldrig har været rejst tiltale i sagen, skriver journalisten, at flere unge har peget på klager, som en af dem, der var med. Klager benægter at have været indblandet i hærværket mod halmværket i Brønderslev. Derudover nævnes nogle episoder fra 1996, der ledsages af billeder. I ingen af de omtalte episoder er der rejst tiltale mod klager.

Klageren har yderligere anført, at han aldrig er blevet forelagt indholdet af artiklen, og han har således ikke haft mulighed for at fremkomme med sine kommentarer til denne. Klageren har i den forbindelse henvist til punkt A, nr. 3, i de vejledende regler for god presseskik. At forsøgene med at kontakte "en pige fra samme miljø som [K]" og de svenske forsvarsadvokater ikke førte til noget, er ikke tilstrækkeligt til at konkludere, at det var umuligt at opnå kontakt til klager og forelægge artiklen for denne, idet bladet kunne have forsøgt at få kontakt direkte til klager selv ved eksempelvis at skrive til ham i fængslet. Klager har ikke på noget tidspunkt været vidende om, at bladet forsøgte at få kontakt til ham, og de "beskeder med ønske om at opnå kontakt", som bladet henviser til, er klager uforstående over for, da han aldrig har modtaget sådanne beskeder, og det i øvrigt ikke er oplyst, til hvem sådanne beskeder eventuelt skulle være givet.

Klageren har videre anført, at bladet ikke på nogen måde har redegjort for, hvorfor artiklen ikke kunne vente med at blive bragt, indtil det havde været muligt at komme i kontakt til klager, og retssagen i Sverige var afgjort. Såfremt man havde gjort det, ville billedet af klager have været et ganske andet, og han ville i så fald ikke, som det er tilfældet nu, blive husket på sin hjemegn som "arkitekten bag balladen i Göteborg". Da artiklen omhandler klager og dennes livsforløb, kan det ikke være selve nyhedsværdien i Göteborg-sagen, der begrunder, at artiklen ikke kunne vente med at blive bragt. Såfremt bladet med artiklen ønskede at fremkomme med en seriøs historie vedrørende klager og dennes liv, burde de netop have ventet med at bringe artiklen, til det var muligt for ham selv at deltage, og dommen i Sverige var afsagt, inden bladet selv dømte klager til at være hovedmand og arkitekt for noget, han ikke var skyld i.

Klageren har endelig anført, at det faktum, at bladet den 29. juli bragte en artikel, hvor bl.a. klager udtaler sig anonymt til Ritzau og udtaler kritik af politiet, kan ikke kompensere for, at bladets artikel den 10. juli 2001 blev bragt uden forudgående forelæggelse for klager, og uden at han fik lejlighed til at fremkomme med sine synspunkter samtidig med, at de mange beskyldninger i artiklen blev bragt. Endvidere retfærdiggør artiklen den 29. juli 2001 heller ikke de mange urigtige sigtelser i artiklen den 10. juli 2001, hvor det fremgår, at klager er skyldig i noget, han ikke har gjort - eller de øvrige usande sigtelser om andre forhold, hvor klager aldrig har været sigtet eller dømt.

Bladet har bestridt at have overskredet reglerne for god presseskik i forbindelse med den foreliggende artikel.

Bladet har oplyst, at man i løbet af den 9. juli 2001 blev opmærksom på, at klager var blandt de anholdte aktivister i Göteborg. Klager har, fra han var ganske ung, bragt sig selv i front og i det offentlige søgelys i forbindelse med demonstrationer. I løbet af den 9. juli 2001 søgte bladet kontakt med mennesker, som bladet vidste havde kontakt med klager, og til mange af dem, der havde været i kredsen omkring ham, indtil han forlod Brønderslev og slog sig ned på Nørrebro i København. Bladet forsøgte at få kontakt til de fængsledes svenske forsvarer, men desværre uden held. Artiklen byggede dels på oplysninger fra det svenske politi og den svenske statsanklager, og dels på tidligere verificerede oplysninger i bladets egne arkiver og kilder i Brønderslev, der enten har været eller stadig er tæt på klager. Bladet gjorde sig de anstrengelser, som menes nødvendige i forsøget på at opnå kontakt med klager.

Bladet har videre oplyst, at man efterfølgende løbende forsøgte at få kontakt til klager selv, blandt andet gennem en ung pige fra Brønderslev, der i dag bor i København, og som færdes i samme miljø som klager. Bladet oplevede en stor modvilje i miljøet omkring klager mod at åbne sig så meget, at bladet kunne få kontakt til ham personligt. Beskeder med ønsker om kontakt blev ikke besvaret.

Bladet har desuden henvist til, at aktivisterne den 28. juli 2001 udtalte sig anonymt til Ritzau. Klager udtalte i en særskilt historie stærk kritik af den behandling, han havde fået i bladet den 10. juli 2001. Bladet bragte den 29. juli 2001 klagers kritik ubeskåret. Bladet ville gerne have talt med klager, men da det ikke på noget tidspunkt var muligt, valgte bladet at bruge den pågældende historie. Målet var at lade klager komme til orde og tage til genmæle, sådan som enhver har ret og krav på.

Bladet har herudover anført, at bladet også bragte interviewet med de anonyme aktivister, selv om bladet ikke normalt bringer interviews med folk, der ikke vil lægge navn til deres udtalelser. Bladet fandt imidlertid efter forløbet i Göteborg at det, anonymiteten til trods, var relevant at lade aktivisterne komme til orde med deres syn og oplevelse af sagen.

Bladet har afslutningsvis anført, at bladet valgte at bryde anonymiteten omkring klager og bringe hans navn ud fra den holdning, at bladets læsere har krav på at vide, hvem der gemmer sig bag aktivisternes anonymitet, bag hvilken de har påtaget sig den opgave både på egne og alle andres vegne at bekæmpe demokratiet, sådan som vi kender det et demokrati, hvor det i alle sammenhænge er god etik at lægge både ansigt og navn til sine handlinger og holdninger. Bladet vurderede i forbindelse med artiklen den 10. juli 2001, at det ansvar, der følger med at påtage sig den kamp på medborgeres vegne, forener aktivisterne med "de gyldne kæder", som ifølge bladets navneregler betyder, at man må finde sig i at lægge navn til sine handlinger. Dette falder i god tråd med de vejledende regler for god presseetik, punkt C, nr. 6, andet afsnit, der netop åbner mulighed for omtale af navn, hvis almen interesse taler derfor.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Ulrik Holmstrup og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Det fremgår endvidere, at en sigtets eller tiltaltes navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet, ligesom der ikke må offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig, sålænge en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke finder grundlag for at udtale kritik i anledning af, at bladet i artiklen har offentliggjort klagers navn. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på den store offentlige interesse, der var forbundet med sagen.

Nævnet finder, at de af klager fremhævede udsagn, der ifølge bladet byggede på oplysninger fra det svenske politi og den svenske statsanklager, fremstår som udtryk for bladets opfattelse af klagers rolle under urolighederne i Göteborg. Om end udsagnet "[K] var i gruppen, der var taget til Göteborg for at stå i spidsen for urolighederne under EU-topmødet" kunne være formuleret, således at dette forhold ikke umiddelbart fremstod som et faktum, finder nævnet ikke tilstrækkelig grundlag for at udtale kritik af bladet. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at nævnte udsagn ikke indeholder nogen nærmere beskrivelse af klagers deltagelse i urolighederne, og at det i de øvrige af klager fremhævede udsagn i underrubrikken og indledningen til artiklen tilkendegives, at der er tale om en mistanke/formodning. Nævnet finder, at det pågældende udsagn skal ses i sammenhæng hermed.

Nævnet finder i øvrigt ikke at kunne vurdere rigtigheden af oplysningerne om klagers deltagelse i de i artiklen omtalte aktioner.

Nævnet er enig med klager i, at oplysningerne om hans rolle i urolighederne i Göteborg og hans deltagelse i uroligheder på Nørrebro burde have været forelagt ham. Det samme gælder bladets påstand om hans deltagelse i aktionen mod det tidligere halmværk i Brønderslev, herunder at flere unge har peget på klager som én af dem, der var med. Da nævnet imidlertid ikke finder at kunne se bort fra bladets forklaring om, at man har forsøgt at få kontakt med klager blandt andet via dennes svenske forsvarer, og da nævnet samtidig er af den opfattelse, at oplysningerne om klagers rolle i Göteborg-urolighederne og i sammenhæng hermed oplysningerne om klagers mulige deltagelse i andre aktioner havde en relevant og betydelig aktualitetsværdi, finder nævnet på dette punkt ikke tilstrækkelig grundlag for at udtale kritik af bladet.

Sammenfattende udtaler nævnet ikke kritik af bladets handlemåde.

Afsagt den 21. november 2001.

Versioner

1. 2001-12-12