Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2001/9621@2002-01-11/da

Indhold

1. Indledning

[K1], [K2], [K3], [K4], [K5] og [K6] har ved advokat Bjarne Damm Johansen klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i B.T. den 2. oktober 2001, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Af artiklen med overskriften "Bagmænd tjente millioner på ludere" fremgik det af en underrubrik, at

"Telefonaflytning skal fælde bagmand i sexindustri."

Af artiklens brødtekst fremgik det, at

"Fire af de tiltalte i danmarkshistoriens første straffesag om organiseret menneskesmugling nåede på et år at tjene mere end 2,6 mio. kr. på at indsmugle og sælge baltiske ludere."

I artiklen hed det:

"Det fremgår af detaljerede regnskaber, som politiet har beslaglagt.

I går fremlagde anklagemyndigheden disse bilag i retten i Århus. Regnskaberne er en del af bevismaterialet imod i alt 9 personer, der er tiltalt for organiseret handel med kvinder fra Letland og Litauen.

"Vi vil i de kommende fire uger dokumentere, hvordan de tiltalte har arbejdet sammen i et organiseret og professionelt netværk, der systematisk og for vindings skyld hentede kvinder til Danmark, hvor de arbejdede som prostituerede," sagde anklager Birthe Wirnfeldt.

De fire personer, der har ført detaljerede regnskaber over deres fortjeneste, er vennerne B.B.J. og F.W. samt ægteparret S.M.R. og S.R.

Aflyttede alfonser

Med udgangspunkt i escortbureauet "ladybird.dk" og bordellet "bordeaux" på Skiveegnen har vennerne og ægteparret administreret et illegalt forretningsimperium, som blev optrævlet, da Århus Politi i foråret gennemførte systematiske aflytninger af en lang række mobiltelefoner.

Aflytningen og politiarbejdet er enestående i dansk retshistorie, fordi det er første gang, politiet har fået lov til at foretage telefonaflytning mod formodede alfonser. Tilladelsen blev givet med henvisning til lovens strenge paragraffer om organiseret menneskesmugling.

Efterforskningen har afsløret, hvordan det ulovlige netværk i samarbejde med tre baltiske stråmænd siden 1999 har importeret i alt 85 kvinder fra Letland og Litauen til den danske sexindustri.

Mod løfter fra stråmændene om lettjent vestlig valuta blev kvinderne udstyret med billetter og instrueret om at kontakte de danske bagmænd ved ankomsten til Danmark, hvor de opholdt sig på tre-måneders turistvisa.

Her ventede dem 13 ugers hårdt arbejde under slavelignende forhold. Hver pige forpligtede sig således til at tjene og aflevere 13.000 kroner til netværket.

Rotary-medlem

Ifølge bevismaterialet har pigerne i flere tilfælde arbejdet i fast vagtskema på bordel om dagen. Om natten har de tjent penge hjem til det illegale netværk som escortpiger.

"De tøser rykker rundt som det passer os. Og når det passer os, sender vi dem hjem igen. Når jeg tjener penge, så tjener de penge," har den 29-årige B.B.J. forklaret en bekendt over mobiltelefon. B.B.J. er den ene af netværkets formodede hovedkræfter med en fortid som driftig erhvervsmand og Rotary-ungdomspræsident i Skive.

Sammen med sin ven og kollega i en lokal IT-virksomhed drev han hjemmesiden "ladybird.dk", der indtil en storstilet politiaktion 17. juni var et online escort-bureau.

Pigerne til salg på hjemmesiden var de samme baltiske prostituerede, som i dagtimerne betjente kunder på det nu tiltalte ægtepars bordel "bordeaux" uden for Skive samt på en række massageklinikker i flere større byer.

De fem øvrige tiltalte har ifølge anklagemyndigheden på forskellig vis deltaget i menneskesmuglingen og rufferiet som chauffører, lakajer og alfonser. De ni tiltalte erklærer sig uskyldige i anklagerne. Tidligere har retten udvist 41 af netværkets baltiske ludere."

Artiklen var ledsaget af en oversigt over en række personer, hvis ansigter delvist var dækket af en sort bjælke, og hvis navne var slørede. Følgende tekst var knyttet til oversigten:

"Netværk: Da Århus Politi 17. juni koordinerede en storstilet anholdelsesaktion i en lang række byer, havde de udarbejdet denne oversigt over, hvilke roller personerne spillede i det illegale netværk. Ni er tiltalt ved retten i Århus, mens hovedparten har haft så små roller, at de går fri."

Endvidere var der i artiklen indsat et mindre billede af en person, som er dækket af et tørklæde. Billedet var ledsaget af følgende tekst:

" K.J.R. er tiltalt for at have drevet bordeller i Vejle, Århus og Haderslev."

Klagerne har anført, at bladet har tilsidesat god presseskik.

Klagerne har til støtte for dette synspunkt anført, at det klart er muligt at genkende dem på oversigten, ligesom det er muligt at læse deres navne under billederne. Det er muligt at identificere klagerne specielt ved at kombinere navn og ansigt, hvor der er tydelige kendetegn/ansigtstræk. Klagerne føler sig stærkt forurettet ved denne gengivelse i bladet. For så vidt angår [K6] er det korrekt som af bladet anført at hun har et længere navn, men navnet er korrekt, og det vil specielt være iøjnefaldende for personer, som kender hendes usædvanlige og lange navn. Det er klagernes opfattelse, at det ikke udelukkende vil være muligt at genkende dem på grund af forudgående kendskab. Mange har et kendskab til dem, og det har ikke været i deres interesse at blive genkendt specielt ikke af personer, som ikke har kendskab til deres involvering i nærværende sag. Herved tænkes på såvel arbejdsgivere som familie, venner og bekendte m.fl.

Klagerne har videre anført, at selve artiklens udformning fremstiller hele sagskomplekset som værende retsstridig menneskesmugling, og der gøres ikke i artiklen nogen forskel på de involverede personer. Det må have stået klart for journalisten, at ikke alle om nogen havde foretaget strafbare handlinger. Hver enkelt klager har tidligere været sigtet i sagen for medvirken til menneskesmugling, men sigtelserne er efterfølgende frafaldet, hvorfor der efter klagernes opfattelse ikke er grundlag for at fremstille dem på en sådan måde og i en sådan sammenhæng, som det fremgår af artiklen. Klager er i øvrigt enig med bladet i, at der ikke er nedlagt navne- eller referatforbud efter retsplejelovens § 31. Dørene var lukket i henhold til retsplejelovens § 29, stk. 2, nr. 3, med begrundelsen, at dette var nødvendigt for ikke at hindre sagens opklaring.

Klagerne har endelig anført, at henvisningen til, at sagen har en samfundsmæssig interesse, ikke kan betyde, at involverede personer uden videre udstilles. Det er således ikke nødvendigt at gengive navne og billeder af de i sagen involverede personer på en sådan måde, at det medfører, at personerne kan genkendes. Så langt går den samfundsmæssige interesse i sagen ikke. Klagerne går ud fra, at bladet er enig i denne argumentation, idet bladet ellers må formodes ikke at have forsøgt en sløring af billederne og navnene. Denne sløring er dog som angivet ikke lykkedes.

Bladet har bestridt at have handlet i strid med god presseskik ved at bringe et fotografi af Århus politis oversigt over personer, der indgik i efterforskningen i sagen om menneskesmugling.

Bladet har til støtte for sit synspunkt anført, at det for personer, som ikke kender klagerne, og som i forvejen har kendskab til sagen, ikke ud fra billedet i bladet vil være muligt at udlede klagernes identitet. Samtlige portrætfotografier af klagerne er ganske små og forsynet med en sort bjælke over en betydelig del af ansigtet, herunder øjne og næse. Under hvert portræt på politiets oversigt har fremgået navnet på den afbillede person, men på det billede af oversigten, der er bragt i bladet, kan klagernes navne ikke læses.

Bladet har endvidere anført, at klagernes advokat over for bladet har redegjort for, at fem af de afbillede personer er "chauffører", mens den sidste er en af "telefonpigerne". Navnene på klagerne kan ikke læses. Tre af klagerne [K1], [K2] og [K6] bærer så almindelige navne, at det ikke ud fra billedet ville være muligt at identificere dem, selvom deres navne måtte kunne læses. For så vidt angår [K6], der angiveligt er en af telefonpigerne, har bladet særligt bemærket, at skønt navnet under billedet af hende ikke kan læses, fremgår det klart, at der ikke kan stå

Bladet har sammenfattende anført, at man ikke har handlet i strid med god presseskik, allerede fordi klagerne ikke ud fra det bragte billedet kan identificeres.

Bladet har herudover gjort gældende, at selv hvis klagerne ud fra billedet kunne identificeres, ville dette ikke indebære, at bladet havde handlet i strid med god presseskik. Dørene i sagen var ifølge klager lukkede for ikke at hindre sagens opklaring. Dette forhold kan ikke medføre, at bladet anses for afskåret fra at omtale sagen eller gengive bilaget. Dørlukningen hindrer ikke, at der bringes oplysninger om, hvilke personer der er omfattet af en straffesag eller har været sigtet som led i en strafferetlig efterforskning. Kun hvis der var nedlagt forbud mod offentliggørelse af oplysninger, der kunne identificere de sigtede, ville medierne være afskåret fra at bringe oplysninger af denne art. Billedet er bragt i bladet i forbindelse med omtalen af den første sag om organiseret menneskesmugling. Århus politis efterforskning vedrørte et betydeligt antal personer, og der blev rejst sigtelser mod mange. Ni personer blev tiltalt under sagen. Disse personer er på billedet angivet med numrene 1-9. Ingen af klagerne er blandt de ni tiltalte. Det fremgår af billedteksten, at udover de ni personer, der er blevet tiltalt, har resten af de afbillede "haft så små roller, at de går fri". Dette gælder for klagerne. Udsagnet kan efter bladets opfattelse ikke anses for uberettiget, da de pågældende har været sigtet i sagen og i øvrigt ikke bestridt at have optrådt som henholdsvis chauffører og telefonpige.

Bladet har yderligere anført, at medierne ikke er afskåret fra at give oplysninger om identiteten på sigtede eller andre involverede i forbindelse med omtale af straffesager, navnlig ikke ved omtale af straffesager af betydelig samfundsmæssig interesse. Bladet mener derfor, at man har været berettiget til at gengive bilaget og omtale resultatet af politiets efterforskning i hvert fald når det samtidig klart fremgår, at ikke samtlige personer på politiets oversigt er tiltalt i sagen. Menneskesmuglersagen har en betydelig samfundsmæssig interesse, hvorfor det er berettiget at illustrere omfanget af det netværk, der efter politiets opfattelse har stået bag menneskesmuglingen. Vurderingen af, om mediers videregivelse af en oplysning er berettiget, har intet at gøre med, om det kan anses for nødvendigt at bringe oplysningen. Det er i øvrigt ikke klart, hvad et krav om nødvendighed nærmere ville indebære.

Afslutningsvis har bladet bemærket, at klagerne ikke har henvist til bestemmelser i de vejledende regler for god presseskik. Disse regler ville efter bladets opfattelse heller ikke have været til hinder for videregivelse af klagernes navne i sagen. Dersom omtalen af klagerne anses for "en omtale af en straffesag", jf. pkt. C. 3 i de vejledende presseetiske regler, har bladet påpeget, at omtalen indeholder oplysning om sagens afslutning for så vidt angår klagerne. Det må stå klart, at klagerne ikke har erkendt sig skyldige i strafbare forhold, idet der i så fald ville være blevet gennemført straffesager imod dem, jf. pkt. C. 5 i de vejledende presseetiske regler. Desuden synes det at følge modsætningsvis af pkt. C. 7 i de vejledende presseetiske regler, at klagernes navne i denne sag kunne videregives, idet politiet havde sigtet dem.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes, ligesom en sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet.

Pressenævnet finder, at der foreligger en klar almen interesse i at omtale den pågældende sag og størrelsen af den personkreds, der er eller har været tiltalt eller sigtet, men ikke i at offentliggøre tidligere sigtedes navne eller identificere dem på anden måde.

Ved bladets gengivelse af politiets oversigt over de involverede og deres deltagelse i sagen er klagernes portrætter maskeret og deres navne sløret. Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af den måde, hvorpå maskeringen og tilsløringen af klagernes navne er sket, og nævnet finder følgelig ikke grundlag for at udtale kritik af bladet.

Afsagt den 12. december 2001.

Versioner

1. 2002-01-11