Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10000@2003-05-20/da

Indhold

1. Indledning

Vedrørende

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 19. december 2002.

Nævnet traf denne

Vedrørende opfyldelse af beskæftigelseskravet

Deres klient opfylder kravet om beskæftigelse i tiden fra den 1. juli 1998 til den 1. juli 2001.

Ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med § 53, stk. 2, a), skal et medlem sammenlagt have haft beskæftigelse i over 30 timer i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år for at kunne få et efterlønsbevis/efterløn.

Deres klient har oplyst

-at han i tiden fra den 1. juli 1998 til marts 1999 beskæftigede sig med opførelse af 2 ejendomme hvor han beskæftigede sig med det praktiske arbejde og var tilsynsførende,

-at han fra marts 1999 forsøgte sig med salg af kedelanlæg, overvågningsanlæg for tapperimaskiner og grill,

-at han fra 1. juli 1998 havde en omsætning på 302.006 kr., i 1999 var den 13.996 kr., i 2000 var den 6.351 kr. og i 2001 var den 0 kr.,

-at arbejdstimetallet fra 1. juli 1998 var 1.429 timer, i 1999 1310 timer, i 2000 1275 timer og i 2001 370 timer, samt

-at det generelt er sådan at kun ca. 10 % af udarbejdede tilbud giver sig udslag i omsætningen.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt at Deres klient i årene fra 1. juli 1998 til 2000 har haft en arbejdstimetal på over 1570 timer under hensyntagen til at hans arbejdstimetal i årene 1999 og 2000 har været samlet i arbejdsperioder i forbindelse med tilbudsafgivelser.

Nævnet har endvidere lagt vægt på at selv om Deres klients omsætningstal i årene 1999 og 2000 har været beskedne foreligger der specificerede oplysninger om Deres klients arbejdstimetal, samt at Deres klient har oplyst at hans arbejde med tilbudsafgivelse generelt ikke har stået i et rimeligt forhold til hans omsætning, specielt ikke da Deres klient var inde i en arbejdsmæssig opstartfase, som dog ikke lykkkedes.

Der henvises til arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med § 53, stk. 2, a) og § 5 i direktoratets bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Nævnet har ikke ved afgørelsen taget stilling til Deres klients ret til efterløn/efterlønsbevis i øvrigt.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 21. november 2001.

Vedrørende efterlønsbevis med tilbagevirkende kraft fra den 8. oktober 2000:

Deres klient har ikke ret til efterlønsbevis fra den 8. oktober 2000.

Ifølge § 3 i bekendtgørelse om udstedelse af efterlønsbevis kan a-kassen udstede et bevis med virkning fra den dato, hvor a-kassen har modtaget ansøgningen fra medlemmet, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder betingelserne for efterløn.

Nævnet lægger til grund at kassen modtog Deres ansøgning om efterlønsbevis den 16. juli 2001.

De har anført at Deres klient den 24. juni 1999 søgte om efterløn og at han opfattede kassens brev af 5. marts 1999 således at han havde ret til at få efterlønsbevis med virkning fra den tidligste dato han opfyldte betingelserne for medlemsanciennitet for at få efterløn, den 8. oktober 2000. De har endvidere henvist til at Deres klient ikke har modtaget kassens breve af 21. juli og 11. oktober 2000.

Nævnet finder ikke at dette er tilstrækkelig grundlag for at efterlønsbeviset kan få tilbagevirkende kraft fra den 8. oktober 2000.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på

-at Deres klient ikke reagerede på kassens breve af 2. juli 1999, 21. juli 2000 og 11. okt. 2001 om at søge på ny,

-at brevene må anses for at være modtaget da de ikke kom retur til kassen,

-at det af kassens afgørelse i brev af 2. juli 1999, som Deres klient har anerkendt at have modtaget, fremgår at Deres klient skulle søge på ny,

-at Deres klient ikke henvendte sig i kassen da han ikke modtog sit efterlønsbevis efter den 8. oktober 2000, som han havde regnet med, men først søgte om efterlønsbevis og efterløn i juli 2001, samt

-at der i kassens brev af 5. marts 1999 står at han kun skulle søge inden fristudløb, den 30. juni 1999 hvis han mente at han opfyldte kravene for at få et efterlønsbevis, kassen ville i så fald kontakte den tidligere a-kasse. Dvs. at kun de medlemmer der mente at de opfyldte kravet om medlemsanciennitet skulle søge.

Nævnet finder således at Deres klient måtte påregne at han skulle søge på ny.

Der henvises til arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 1, nr.3, og stk. 4, samt § 3 i direktoratets bekendtgørelse nr. 593 af 22. juni 2001 om efterlønsbevis.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af 5. september 2002.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

.

Arbejdsdirektoratet + sagens akter

1. Sagsforløb

Sagsforløbet som fremstillet i Arbejdsdirektoratets afgørelse af 21.november 2001 om efterlønsbevis/efterløn i juli 2001, spørgsmålet om opfyldelse af beskæftigelseskravet:

”Det fremgår af sagen at ... den 2. juli 1999 gav Dem afslag på at få et efterlønsbevis, da De ikke havde være medlem af a-kassen i 10 år. ... oplyste Dem om at De tidligst kunne få et efterlønsbevis fra den 8. oktober 2000, og ... ville kontakte Dem i god tid inden denne dato.

De ansøgte ved erklæring af 17. juli 2001, modtaget i ... den 19. juli 2001, om at overgå til efterløn. De oplyste at De havde drevet selvstændig virksomhed siden 1972, og at Deres sidste arbejdsdag i virksomheden havde været den 30. juni 2001.

De redegjorde i brev af 1. august 2001 for virksomhedens vanskeligheder som førte til, at virk-somheden i 2001 måtte lukke.

... traf den 6. august 2001 afgørelse om at De ikke havde ret til efterløn. Begrundelsen herfor var at De ikke havde drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 52 uger inden for de seneste 3 år. Afgørelsen var truffet på baggrund af oplysningerne om Deres arbejde i virksomheden og virksomhedens omsætning. I afgørelsen var der oplyst følgende omsætningstal: 1998: 604.012 kr. , 1999: 13.896 kr., 2000: 6.351 kr. I 2001 havde der ikke været nogen omsætning.

klagede den 1. september 2001 på Deres vegne over afgørelsen. John Richard anførte at det fremgik af vejledningen til bekendtgørelse om arbejdskravet, at hvis der i en virksomhed har været en periode med nedsat aktivitet i tilslutning til ophøret, anses virksomhedsudøvelsen i denne periode som udgangspunkt også for at have været i væsentligt omfang. Det blev fremhævet at der i 1999 og indtil afviklingsdatoen var anvendt betydelige arbejdstimer, som ikke var kommet til udtryk omsætningsmæssigt, og at arbejdsindsatsen i 1998 og tidligere havde været på mindst 65 timer pr. uge.

skrev videre at De allerede i 1999 havde søgt om et efterlønsbevis, men at dette ikke kunne udstedes, da De ikke havde været medlem af a-kassen i 10 år. Den 2. juli 1999 modtog De en bekræftelse på at De ville blive kontaktet i god tid inden De fik efterlønsret. Dette har De ud fra et forventningsprincip opfattet som et tilsagn om at beskæftigelseskravet er opfyldt. Hvis sagen var blevet fulgt op fra ...’s side, ville De have kunnet modtage efterløn i oktober 2000.

De har i et bilag til brevet beskrevet problemerne med at få færdiggjort et byggeri ved hjælp af tjekkiske håndværkere.

... bad i brev af 4. september 2001 om at få dokumentation for arbejdsopgaverne i perioden 1998 – 2001.

De redegjorde på et møde i ... den 26. september 2001 for aktiviteterne i virksomheden. Det fremgik af redegørelsen at der havde været aktiviteter, men at aktiviteterne siden den 1. marts 1999 ikke havde ført til omsætning i virksomheden.

... oversendte med brev af 4. oktober 2001 sagen til Arbejdsdirektoratet. ... fastholdt at aktiviteterne i perioden fra marts 1999 og frem til ophøret dels ikke havde medført nogen omsætning og dels alene kunne karakteriseres som tiltag med henblik på at skaffe omsætning, hvilket ikke kan anses for arbejde i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 53.

De skrev i brev af 17. oktober 2001 at i de 30 år hvor De har drevet virksomhed i hård international konkurrence har De af 1060 tilbud fået 91 kontrakter, altså omsætning. De har desuden anført at ... har henvist til en bekendtgørelse af 20. december 2000, altså 2 måneder efter at De er efterløns-berettiget, hvilket De mener har været med tilbagevirkende kraft. De har endelig anført at De i brev af 2. juli 1999 var blevet lovet at blive kontaktet i god tid inden De fik efterlønsret, hvilket ikke er sket. De har senere kontaktet ... telefonisk, hvor medarbejderen fandt et brev af 21. juli 2000, som De dog ikke har modtaget. De har ansøgt om efterlønsbevis senest den 30. juni 1999, og det må efter Deres opfattelse være betingelserne fra denne skrivelse, der gælder for Dem.”

Sagsforløbet som fremstillet af Arbejdsdirektoratet i afgørelse af 5. september 2002 om udstedelse af efterlønsbevis med tilbagevirkende kraft:

"Det fremgår af sagen at ... den 5. marts 1999 skrev til ... for at orientere ... om muligheden for at få efterlønsbevis. ... skrev at det ikke så ud til at ... på daværende tidspunkt havde ret til et efterlønsbevis.

... skrev videre at

”Der er blandt andet et krav om, at man skal have været medlem af en arbejdsløshedskasse - som udgangspunkt - i 10 år inden for de seneste 15 år.

Denne betingelse opfylder du tilsyneladende ikke, da du ikke har været medlem af ... i 10 år. Har du før dit medlemskab af ... været medlem af andre a-kasser, kan det dog godt være, at du opfylder betingelserne for at få et efterlønsbevis.

Hvis et efterlønsbevis har din interesse, og du mener at opfylde kravene for at få et bevis, skal vi have modtaget vedlagte ansøgningsskema om efterlønsbevis i udfyldt stand senest den 30. juni 1999. Vi vil så kontakte din tidligere a-kasse.

På første side i ansøgningsskemaet om efterlønsbevis skal du oplyse, fra hvilken dato du ønsker efterlønsbeviset. Hvis du skriver den dato, du fylder 60 år, vil du få et efterlønsbevis med gyldighed fra den tidligste dato, du har ret til beviset.”

... ansøgte den 24. juni 1999 om et efterlønsbevis med virkning fra den 8. oktober 2000.

... traf den 2. juli 1999 afgørelse om at ... ikke kunne få et efterlønsbevis. Begrundelsen var at han først ville kunne få et efterlønsbevis den 8. oktober 2000, hvor han havde været medlem af en a-kasse i så lang en periode, at han ville have ret til efterløn. ... skrev at a-kassen i god tid inden ... fik efterlønsret, ville kontakte ham med et nyt ansøgningsskema om efterlønsbevis.

... sendte den 21. juli 2000 et brev til ... om ansøgning af efterlønsbevis. Brevet var vedlagt blanketter til brug for ansøgningen.

... skrev igen den 11. oktober 2000 om efterlønsbeviset og anbefalede ... at søge.

... søgte den 12. juli 2001 om et efterlønsbevis og den 17. juli 2001 om at overgå til efterløn pr. 30. juni 2001.

Med afgørelse af 6. august 2001 afslog ... begge ansøgninger. Arbejdsdirektoratet tiltrådte den 21. november 2001 ...’s afgørelse, og sagen blev efter Deres klage af 13. december 2001 oversendt til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

... skrev den 8. juni 2002 til regionschef ... på ...’s kontor i Roskilde, at han på ...’s orienteringsmøde havde hørt, at hvis man havde ansøgt om efterlønsbevis før den 30. juli 1999, så fik man efterløns-beviset, uanset hvad, den første dag man opfyldte betingelserne.

Regionschef ... skrev i brev af 18. juni 2002 at vedrørende ansøgning om efterlønsbevis før den 30. juni 1999 ville ...s advokat tage sig af denne del. Når ... modtog redegørelsen fra advokaten, ville de gerne revurdere sagen og eventuelt træffe en ny afgørelse, som ... kunne klage over.

De skrev i brev af 21. juli 2002 at den 30. juli 1999 var skæringsdatoen for fremsendelse af ansøgning om efterlønsbevis, og at ... havde søgt inden denne dato. Efter at ... havde modtaget ...’s afgørelse af 2. juli 1999 gik han ud fra at der ville blive rettet henvendelse til ham, hvis ... forudsatte yderligere eller nye oplysninger. Han klagede derfor heller ikke over afgørelsen. Det fremgik efter Deres mening ikke af materialet at en ansøgning om efterlønsbevis ikke kunne fremsendes inden den 30. juni 1999 alene fordi ansøgeren ikke opfyldte kravet om 10 års medlemskab. ... modtog ikke yderligere henvendelser fra ..., før han sendte en ny blanket i juli 2001. ... har ikke modtaget de 2 breve fra ... af 21. juli og 11. oktober 2001.

... traf den 31. juli 2002 afgørelse om at der ikke kunne udstedes et efterlønsbevis til ..., om at der ikke var ansøgt herom forud for den 16. juli 2001. ... skrev desuden at selv om der skulle blive udstedt et efterlønsbevis med gyldighed fra et tidligere tidspunkt, ville dette ikke i sig selv medføre, at ... kunne overgå til efterløn fra den 19. juli 2001. En forudsætning for både at få et efterlønsbevis og at overgå til efterløn er, at medlemmet kan opfylde de såkaldte arbejdskrav (1924 timers beskæftigelse inden for de seneste 3 år).

De skrev den 16. august 2002 til .... De henviste til oplysningerne i brevet af 5. marts 1999 om at medlemmet skulle oplyse, fra hvilken dato han ønskede beviset. Hvis han skrev den dato, han fyldte år, ville han få efterlønsbevis med gyldighed fra den tidligste dato, han havde ret til beviset. Efter Deres opfattelse var ... gået ud fra at hans fremsendelse af ansøgningsskemaet om efterlønsbevis inden den 30. juni 1999 var tilstrækkelig og at der ikke var behov for yderligere fremsendelse af ansøgningsskemaer.

... oversendte den 21. august 2002 sagen til direktoratet. ... skrev i oversendelsesbrevet at sagen på baggrund af en henvendelse fra Dem var blevet gennemgået på ny. ... skrev videre at de havde modtaget ansøgning om efterlønsbevis den 28. juni 1999 og havde truffet afgørelse den 2. juli 1999 om at efterlønsbeviset først kunne udstedes fra den 8. oktober 2000 og at ... ville kontakte ... i god tid inden da. Efterfølgende sendte ... blanketter til ... den 21. juli 2000 og erindrede herom den 11. oktober 2000. Disse 2 breve er ikke kommet retur til ...."

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelser

Direktoratet traf den 21. november 2001 denne afgørelse om efterlønsbevis/efterløn i juli 2001, spørgsmålet om opfyldelse af beskæftigelseskravet:

”De har ikke ret til efterløn fra den 19. juli 2001.

De har ikke ret til at få udstedt efterlønsbevis med virkning fra den 16. juli 2001.

Begrundelsen for afgørelsen er at De på det tidspunkt ... modtog Deres ansøgning om efterløn – den 19. juli 2001 – og Deres ansøgning om efterlønsbevis – den 16. juli 2001 – ikke opfyldte beskæftigelseskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 2.

Det er en betingelse for at få efterlønsbevis og overgå til efterløn, at man opfylder betingelserne for ret til dagpenge, herunder at man opfylder beskæftigelseskravet, se arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 1, nr. 3 og stk. 4.

De nærmere regler om beskæftigelseskravet står i bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode. Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at virksomheden skal have været udøvet i væsentligt omfang. Herved forstås at beskæftigelsen skal have haft et omfang der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Direktoratet har ved vurderingen af omfanget af Deres virksomhed lagt vægt på den lave omsætning i årene fra 1999. På baggrund af omsætningstallene sammenholdt med de øvrige aktiviteter, som De har oplyst, kan virksomhedsudøvelsen ikke anses for at have haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mere end 30 timer ugentligt. Direktoratet har i sin afgørelse lagt de omsætningstal til grund, der er oplyst i ...’s afgørelse af 6. august 2001.

Det skal bemærkes at der ved afgørelsen af om kravet om drift af virksomhed i væsentligt omfang var opfyldt, skal bruges de regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor a-kassen modtog Deres anmodning om efterløn – altså den 19. juli 2001. På dette tidspunkt var bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 gældende.

Det skal desuden bemærkes, at ... ifølge registreringer på EDB-systemet har sendt et brev til Dem om efterlønsbevis den 21. juli 2000. A-kassen har herved opfyldt sin oplysningspligt over for Dem. Det er desuden direktoratets opfattelse at De i brev af 2. juli 1999 er blevet oplyst om at De havde mulighed for at få efterlønsbevis fra den 8. oktober 2000. De har derfor ikke været uvidende om hvornår De kunne søge om efterløn og eftelønsbevis.

Endelig skal det bemærkes at selv hvis De havde fået udstedt et efterlønsbevis i oktober 2000, skulle de ved Deres ansøgning om efterløn den 19. juli 2001 opfylde de øvrige betingelser for at få efterløn, herunder være ophørt med Deres virksomhed og opfylde beskæftigelseskravet på ansøgningstidspunktet.”.

Arbejdsdirektoratets afgørelse af 5. september 2002 om udstedelse af efterlønsbevis med tilbagevirkende kraft:

”... kan ikke få udstedt efterlønsbevis med virkning fra den 8. oktober 2000.

... anses for at have søgt om efterlønsbevis den 16. juli 2001, hvor a-kassen har modtaget hans ansøgning.

Grunden til at ... ikke kan få udstedt et efterlønsbevis pr. 8. oktober 2000 er, at der på dette tidspunkt ikke forelå en ansøgning om et efterlønsbevis.

Det er direktoratets opfattelse at det forhold, at ... den 24. juni 1999 – altså 1¼ år før han opfyldte anciennitetskravet for ret til efterløn – havde ansøgt om efterlønsbevis, ikke kunne have virkning den 8. oktober 2000, når a-kassen den 2. juli 1999 havde givet afslag på at udstede efterlønsbevis.

Reglen om at et medlem først kan få udstedt et efterlønsbevis fra det tidspunkt, hvor a-kassen modtager medlemmets ansøgning, står i § 3, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 593 af 22. juni 2001 om efterlønsbevis (for medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999).

Direktoratet skal bemærke at a-kassen i afgørelsen af 2. juli 1999 havde oplyst, at ... ville få et nyt ansøgningsskema i god tid inden han fik efterlønsret.

Det må derfor have stået ... klart, at han skulle søge igen om et efterlønsbevis, i forbindelse med at han den 8. oktober 2000 ville opfylde anciennitetskravet til efterløn.

Direktoratet skal desuden bemærke, at a-kassen har sendt 2 breve til ..., og at disse breve ikke er kommet retur. Direktoratet lægger derfor til grund, at brevene er kommet frem til .... Det fremgår af disse breve, at ... skulle ansøge igen om et efterlønsbevis, hvis han ville have et sådant.

Det skal yderligere bemærkes, at selv om ... i afgørelsen af 2. juli 1999 blev gjort opmærksom på at han først kunne få et efterlønsbevis pr. 8. oktober 2000, henvendte han sig ikke til a-kassen, da denne dato blev passeret.

De har i Deres klage af 16. august 2002 og i brev af 21. juli 2001 givet udtryk for, at ... er blevet vejledt om, at hvis han søgte før den 30. juni 1999, ville han få ret til et efterlønsbevis på det senere tidspunkt, hvor han også opfyldte anciennitetskravet til efterløn. Vejledningen var sket skriftligt i brev af 5. marts 1999 og mundtligt. De har desuden refereret fra brevet af 21. juli 2000, som De dog har oplyst, at ... ikke har fået.

Informationen i brevet af 5. marts 1999, som ... må have forholdt sig til i forbindelsen med den første ansøgning om efterlønsbevis, var skrevet med henblik på at få det gjort klart for medlemmer, der er født før den 1. juli 1939, at det var fordelagtigt at søge om efterlønsbevis før den 30. juni 1999, idet beviserne så kunne få virkning fra den 1. januar 1999.

Det er direktoratets opfattelse, at teksten i brevet af 5. marts 1999 ikke giver en præcis information om, hvordan ... skulle forholde sig, hvis hans ansøgning om efterlønsbevis blev afslået. Dette blev imidlertid gjort klart i afgørelsen af 2. juli 1999, og det måtte derefter være ...s eget ansvar at søge om efterlønsbevis i rette tid.

3. Klagen til ankenævnet

De har ved klagebrev af 13. december 2001 på Deres klients vegne anført følgende:

”Under henvisning til den klagevejledning, der er indeholdt i Arbejdsdirektoratets skrivelse til min ovennævnte klient af 21. november d.å., påklager jeg herved den i samme skrivelse indeholdte afgørelse.

Som foreløbig begrundelse herfor anfører jeg, at min klient opfylder beskæftigelseskravet i Arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 2, idet han har haft arbejde i mindst 52 uger indenfor de sidste 3 år forud for den 19. juli 2001.

Beskæftigelsen har haft det i bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 (§ 5, stk. 1) forudsatte "væsentlige omfang", idet det har kunnet sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Jeg har gennemgået Arbejdsdirektoratets afgørelse, men vil først i den kommende uge modtage det øvrige materiale i sagen, hvorfor det først i januar måned vil være muligt på baggrund af min gennemgang af materialet at gennemgå dette nærmere med min klient.

Ud fra de samtaler, jeg på nuværende har haft med ham, er det imidlertid min opfattelse, at det er en fejlforståelse af faktiske omstændigheder, det vil sige af karakteren af det arbejde, som min klient har udført ikke blot de sidste 3 år før ophøret, men gennem de i alt ca. 30 år, han har drevet virksomhed, som har ført til det resultat, afgørelsen har fået.

Jeg vil derfor koncentrere mig om en uddybende redegørelse af min klients arbejdsindsats.

Det fremgår af side 5 af Arbejdsdirektoratets afgørelse (2. afsnit), at ... med brev af 4. oktober 2001 oversendte sagen til Arbejdsdirektoratet og i den forbindelse fastholdt, at min klients arbejdsmæssige aktiviteter "alene kunne karakteriseres som tiltag med henblik på at skaffe omsæt-ning, hvilket ikke anses for arbejde i henhold til Arbejdsløshedsforsikringslovens § 53". Jeg anmoder venligst Arbejdsdirektoratet om at meddele mig, hvorvidt Arbejdsdirektoratet tiltræder dette af ... fremførte synspunkt og hvorvidt synspunktet indgår i den trufne afgørelse. I bekræftende fald bedes synspunktet venligst underbygget i form af henvisninger til praksis, retspraksis eller forarbejder. Tilsvarende gælder med hensyn til omsætningens indflydelse på vurderingen af, hvorvidt beskæftigelseskravet er opfyldt. Også her anmoder jeg venligst om at få oplyst praksis, retspraksis eller støtte i forarbejder for et synspunkt om, at en lav omsætning i sig selv afskærer en arbejdsløshedsforsikret i at opfylde beskæftigelseskravet.”

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet har i oversendelsesbrev af 18. december 2001 anført følgende:

”Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at Deres sag ændre afgørelsen.

Følgende skal bemærkes til klagen:

Vedrørende advokat bemærkninger om at der er en fejlforståelse af faktiske omstændigheder, er det ikke klart, hvori denne fejlforståelse skulle bestå. Ved vurderingen af beskæftigelseskravet foretager direktoratet ikke en vurdering af hele den periode, hvor virksomheden har været drevet, men derimod ‑ i overensstemmelse med arbejdsløshedsforsikringslovens § 53 ‑ de seneste 3 års drift af virksomheden.

For så vidt angår advokatens anmodning om at direktoratet forholder sig til ...'s synspunkt om at medlemmets arbejdsmæssige aktiviteter "alene kunne karakteriseres som tiltag med henblik på at skaffe omsætning, hvilket ikke kan anses for arbejde i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 53", skal det bemærkes, at direktoratet har vurderet sagens samlede oplysninger om aktiviteten i virksomheden, herunder såvel oplysninger om arbejdstimer som oplysninger om omsætning.

Direktoratet har lagt vægt på at omsætningen i de 3 seneste år forud for ledigheder har været meget lav, og at denne beskedne omsætning peger på en ligeledes beskeden erhvervsmæssig aktivitet i virksomheden.”

5. Nyt efter klagen

Intet nyt fremkommet.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000.

Kapitel 10 Betingelser for ret til dagpenge

§ 53.

Stk. 2. Retten til at opnå dagpenge i den i § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1 og 5, nævnte periode er endvidere betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

b) at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år.

§ 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,

3) som opfylder betingelserne for ret til dagpenge, og

Stk. 4. Et medlem, der opfylder betingelserne for ret til efterløn i stk. 1-3, bortset fra stk. 1, nr. 4, har ret til at få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedskassen. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.

Direktoratets bekendtgørelse. nr. 1355 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode

Selvstændig virksomhed

§ 5. Selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 593 af 22. juni 2001 om efterlønsbevis (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

§ 3. A-kassen kan udstede et bevis med virkning fra den dato, hvor a-kassen har modtaget ansøgningen fra medlemmet, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder betingelserne for efterløn.

Versioner

1. 2003-05-20