Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10001@2003-06-10/da

Indhold

1. Indledning

Den 22. oktober 2002 kl. 10.00 blev Taksationskommissionen for veje m.v. i Ringkjøbing Amt sat af formanden, dommer Steen Løvbjerg Nielsen, Ringkøbing, med medlemmerne Eddy Schou, Hvide Sande, og Birger Hedegaard Jensen, Kølkær.

Som sekretær fungerede retsassessor Frank Mørch, Ringkøbing.

Der foretoges:

V 5/2002 Begæring om taksation fra Ikast Kommune i anledning af ekspropriation af arealer m.v. til anlæg af naturgasdistributionsledning.

Lodsejer: Peter Odsbjerg Pedersen og Ilse Marie Madsen

Der fremlagdes:

I. Brev af 5. juli 2002 med bilag 1 – 22 fra Ikast Kommune med anmodning om taksation

II. Brev af 17. september 2002 fra advokat K. W. Schmith.

III. Brev af 1. oktober 2002 fra advokat Egon Bjørn Andersen.

Landinspektør Jørgen Rasmussen, Viborg, mødte som bistand for kommissionen.

For og med Ikast Kommune v/Gunnar Jakobsen, Jørgen Elsborg og Børge Dahl mødte advokat Egon Bjørn Andersen, Herning.

Tage Landgreve mødte for Nautrgas Midt/Nord I/S.

For og med lodsejeren Peter Odsbjerg Pedersen mødte advokat K. W. Schmith, Skive.

Kommissionen foretog besigtigelse af ejendommen.

Kommissionen henlagde herefter mødet til Medi Hotel, Ikast.

Det blev oplyst, at Peter Odsbjerg Pedersen nu er eneejer af ejendommen.

Advokat Egon Bjørn Andersen redegjorde for sagens forløb, ekspropriationens omfang og kommunens erstatningstilbud. Han anførte, at det endelige erstatningstilbud (bilag 10) er fastsat på sædvanlig vis i en sag som den foreliggende i overensstemmelse med retningslinierne for frivillige erstatningsaftaler (bilag 13). Der er ikke påvist særlige forhold vedrørende indgrebet, og der bør derfor ikke udover det tilbudte beløb tilkendes lodsejeren yderligere erstatning.

Tage Landgreve redegjorde nærmere for linieføringen gennem lodsejerens ejendom. Linieføringen er ændret i forhold til det oprindelig udkast efter indgået aftale med lodsejeren under en fogedforretning.

Advokat K. W. Schmith nedlagde påstand om sagens afvisning under henvisning til, at taksationskommissionen ikke kan træffe afgørelse i sagen. Til støtte herfor anførte han, at ekspropriationsbeslutningen er behæftet med så væsentlige retlige mangler, at der foreligger en ugyldig forvaltningsakt, og beslutningen kan derfor ikke anvendes i sagens videre forløb. Han henviste herved til Indenrigsministeriets besvarelse af en række spørgsmål i brev af 20. november 2001 (bilag 14). Det kan i henseende hertil ikke tillægges betydning, at lodsejeren har indgået et retsforlig vedrørende linieføringen, idet dette er sket under urigtige forudsætninger, og lodsejeren er således ikke bundet heraf. For så vidt angår erstatningsspørgsmålet, hvis kommissionen finder, at den kan træffe afgørelse herom, har lodsejeren som sådan ingen bemærkninger hertil. Det bliver således ikke bestridt, at erstatningstilbudet er fastsat i overensstemmelse med sædvanlige retningslinier. Under hensyn til sagens karakter og omfang bør der dog herudover tilkendes lodsejeren et beløb til sagkyndig bistand.

Over for afvisningspåstanden anførte advokat Egon Bjørn Andersen, at taksationskommissionen ikke har kompetence til at tage stilling til, om den af kommunen trufne ekspropriationsbeslutning er ugyldig. Dette spørgsmål henhører alene under domstolene. Der skal herved bemærkes, at det forhold, at Indenrigsministeriet er af den opfattelse, at der i et vist omfang er handlet i strid med loven, ikke samtidig er ensbetydende med, at den beslutning, der er truffet, er ugyldig, og selv om dette måtte være tilfældet, er det efter retspraksis tvivlsomt, om denne ugyldighed skal medføre, at lodsejeren kan kræve opgravning af ledningen. Hertil kommer, at der er indgået et retsforlig med lodsejeren om linieføringen, der medførte en ændring af det oprindelige udkast, og lodsejeren må derfor anses for at have godkendt ekspropriationen. Under alle omstændigheder kan taksationskommissionen efter vejlovens § 53 kun tage stilling til erstatningsspørgsmålet og udelukkende dette, når der rent faktisk er sket et indgreb, som ikke er tilsidesat af domstolene.

Lodsejeren redegjorde nærmere for baggrunden for det indgåede forlig i fogedretten. Det er lodsejerens opfattelse, at forliget er indgået under falske forudsætninger.

Parterne forlod herefter mødet.

Efter votering afsagdes følgende

K E N D E L S E :

Kommissionen finder, at det i medfør af vejlovens § 52 påhviler en myndighed, der har truffet ekspropriationsbeslutning, at indbringe erstatningsspørgsmålet for vedkommende taksationskommission til afgørelse, jf. lovens § 57. Kommissionen finder, at bestemmelsen forudsætter, at der er truffet beslutning om, hvorvidt og i bekræftende fald hvorledes ekspropriationen og foranstaltningerne skal gennemføres, jf. § 49, stk. 1. Kommissionen lægger til grund, at Ikast Kommune den 22. april 1997 traf en ekspropriationsbeslutning, der opfyldte disse betingelser, og kommissionen finder, at det herefter påhviler taksationskommissionen at træffe afgørelse om erstatningsspørgsmålet i ethvert tilfælde, hvor ekspropriationsbeslutningen ikke er ophævet og der ikke verserer en klage, der kan medføre en ophævelse af ekspropriationen som omhandlet i lovens § 52. Kommissionen finder derimod ikke, at der er hjemmel til, at taksationskommissionen afviser at behandle en sag som følge af, at en lodsejer påtænker at anlægge retssag med påstand om ophævelse af de ved ekspropriationen foretagne foranstaltninger.

Kommissionen finder herefter, at kommissionen skal træffe afgørelse om erstatningsspørgsmålet, således at der herved bliver taget stilling til, hvilken erstatning der skal tilkendes lodsejeren, såfremt indgrebene som følge af ekspropriationen faktisk bliver gennemført som tilsigtet.

Herefter, og da lodsejeren ikke har haft bemærkninger til erstatningstilbudet, der er fastsat efter sædvanlige retningslinier, fastsætter kommissionen erstatningen i overensstemmelse hermed.

Herudover tilkender kommissionen lodsejeren et beløb på 5.000 kr. til sagkyndig bistand som nedenfor bestemt

T h i b e s t e m m e s:

Ikast Kommune betaler i erstatning til lodsejeren Peter Odsbjerg Pedersen 8.330,40 kr.

Erstatningen forrentes med den den 22. april 1997 fastsatte diskonto fra denne dato, til betaling sker.

I godtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand tilkendes lodsejerne 5.000 kr., der betales af Ikast Kommune.

Eddy Schou Lovbjerg Nielsen Birger H. Jensen

Versioner

1. 2003-06-10