Indberetning vedrørende ordination af for høj dosis kemoterapi og information herom.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10240@2002-12-20/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af patienten den 20. juni 2001 og indskærpede overfor overlægen at udvise større omhu i sit fremtidige virke. Nævnet lagde herved vægt på, at overlæge A ved sin ordination af Carboplatin den 20. juni 2001 ordinerede ca. 25% mere Carboplatin end den forskriftsmæssige standardbehandling indikerede.
Patientklagenævnet fandt endvidere grundlag for at kritisere overlæge B for hendes information til patienten den 21. juni 2001 og lagde herved vægt på, at overlæge B efter konstateringen af fejldoseringen den 21. juni 2001 burde have informeret patienten om fejlordinationen og forholdsregler i forbindelse hermed.