Klage over at læge ikke imødekom anmodning om aktindsigt
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10241@2002-12-20/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere øjenkirurgen og lagde herved vægt på, at det fremgår af lov om patienters retsstilling, at en sundhedsperson snarest, og senest inden 10 kalenderdage efter, at anmodningen om aktindsigt er modtaget af vedkommende, skal meddele patienten om anmodningen kan imødekommes. Nævnet lagde videre til grund, at såfremt sundhedspersonen vælger at give beskeden telefonisk, må han sikre sig, at underretningen bliver givet inden fristens udløb, således at han sender et brev til patienten inden fristens udløb, når det ikke lykkes at få telefonisk kontakt med den pågældende. Patientklagenævnet bemærkede endvidere, at en patient har krav på at få udleveret en afskrift eller kopi af journalen, hvis dette ønskes, og at sundhedspersonen således ikke kan stille krav om, at patienten møder til personligt gennemsyn af journalen på stedet.