Klager over, at vagtlæge gav indsprøjtning med Petidin til patient mod hoste
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10250@2002-04-20/da
Indhold
For så vidt angik klagen over, at vagtlæge B gav en indsprøjtning, fandt nævnet grundlag for kritik, og lagde herved vægt på, at vagtlæge B gav en indspøjtning med 1, 25 ml Petidin i en muskel. Nævnet fandt, at det var kritisabelt at behandle med indsprøjtning af Petidin udelukkende med hostedæmpende formål til en godartet lidelse, specielt da patienten efterfølgende skulle køre egen bil ca. 30 km.
For så vidt angik klagerne ,at vagtlæge A den 1. februar 2001 kl. 2.15 tilbød undersøgelse hos lægevagten til trods for, at patienten havde kraftige hosteanfald, og at vagtlæge C og D den 1. februar 2001 om aftenen tilbød undersøgelse hos lægevagten til trods for, at patienten havde synsforstyrrelser og 40,6 i feber, fandt nævnet ikke grundlag kritik. Nævnet fandt, at der ikke var nogen helbredsmæssig risiko forbundet med transporten.
For så vidt angik vagtlægerne C og D fandt nævnet, at det ikke var lægeligt uforsvarligt, at en voksen mand selv kører bil i en halv times tid, hvor symptomerne er feber og begyndende lungebetændelse.