Klage over beskadigelse af urinleder i forbindelse med fjernelse af livmoder
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10251@2002-08-20/da
Indhold
Nævnet fandt, at overlægen i forbindelse med operationen den 16. januar 2001 handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard. Nævnet fandt dog, at da der ved operationen havde været generende blødning fra højre side, og da der var anlagt nogle gennemstikninger, havde det været hensigtsmæssigt, om overlægen ved operationen havde sikret sig den højre urinleders frie løb ved at frilægge urinlederen og følge dens løb til urinblæren.
Nævnet oplyste, at urinlederen i sin normale anatomiske position er placeret tæt ved livmoderhalsen. Det er derfor en kendt, men sjælden og utilsigtet komplikation, at man i forbindelse med operativ fjernelse af livmoderen og livmoderhalsen kommer til at beskadige urinlederen. Risikoen for en sådan beskadigelse stiger, jo dybere man opererer i vævene ved siden af livmoderen. Det var nævnets opfattelse, at blødningen fra højre side af operationsfeltet var betydelig, og at blødningen kan have vanskeliggjort overblikket under operationen.