Klage over manglende speciallægeerklæring efter undersøgelse samt manglende indkaldelse til fornyet undersøgelse
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10256@2002-01-20/da
Indhold
Nævnet fandt, at speciallægen havde overtrådt lægelovens § 8, stk. 3 i forbindelse med en undersøgelse af patienten i oktober 1999, idet han ikke udfærdigede en erklæring vedrørende erhvervsevnetab.
Nævnet oplyste, at en speciallæge, når han på opfordring af en rekvirent udfærdiger en speciallægeerklæring, i forbindelse med undersøgelsen skal gøre nødvendige notater med henblik på efterfølgende at udfærdige den ønskede erklæring. Ved udstedelse af en erklæring for en patient, som lægen i øvrigt ikke kender og ikke efterfølgende skal behandle, udgør den udfærdigede erklæring den efterfølgende journal.
Nævnet fandt, at speciallægen ikke havde overtrådt lægeloven ved ikke at indkalde patienten til en undersøgelse i perioden fra november 2000 til januar 2001 med henblik på udfærdigelse af en erklæring til forsikringsselskabet. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om speciallægen ved modtagelsen af anmodning af 22. november 2000 om speciallægeundersøgelse havde orienteret patienten om, hvornår undersøgelsen kunne finde sted.
Nævnet lagde vægt på, at speciallægen ifølge sin udtalelse til sagen indkaldte patienten til undersøgelse inden for tidsrammen på 3 måneder og at han efterfølgende afgav lægeerklæring.