Klager over manglende undersøgelse i forbindelse med blindtarmsbetændelse
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10273@2002-04-20/da
Indhold
Nævnet fandt grundlag for at kritisere en afdelingslæge for hans behandling af patienten den 16. august og den 11. november 1999, fordi han i tilslutning til sine udskrivelserne af patienten ikke foranledigede en undersøgelse for tyktarmskræft foretaget
Nævnet fandt videre grundlag for at kritisere en 1. reservelæge for hans behandling af patienten den 1. februar 2000 fordi han afsluttede patientens behandlingsforløb uden at foranledige, der blev foretaget en undersøgelse for tyktarmskræft.
Det fremgik af journalen, at patienten i december 1999 henvendte sig på sygehuset, på grund af ubehag i maven og smerter under højre ribbenskant. Der havde ikke været feber, og der var normal tarmfunktion. 1. reservelægen fandt ved sin undersøgelse ingen ømhed af maven og således ingen mistanke om fornyet bylddannelse, ligesom blodprøverne ikke viste tegn på infektion. Der blev i forbindelse med undersøgelsen ordineret en CT-scanning af maven, og en efterfølgende ambulant samtale, ligesom 1. reservelægen anførte, at patienten eventuelt skulle have foretaget en undersøgelse af tyktarmen. En CT-scanning viste ifølge journalen den 25. januar 2000 følger efter betændelse omkring blindtarmen, men ingen tegn på ny byld og i øvrigt normale forhold. Den 1. februar 2000 oplyste patienten, at han befandt sig fuldstændig godt. 1. reservelægen informerede ham om resultatet af CT-scanningen, og patienten blev afsluttet i ambulatoriet.
Det er nævnets vurdering, at en sædvanlig CT-scanning ikke kan anses for at kunne erstatte en kikkertundersøgelse af tyktarmen.
Nævnet oplyste, at en byld ved blindtarmsstedet i langt de fleste tilfælde skyldes blindtarmsbetændelse, men andre sygdomme kan også forårsage dannelse af en byld, herunder tyktarmskræft. Efter en byld omkring blindtarmen, hvor der ikke efterfølgende bliver foretaget operativt indgreb med fjernelse af blindtarmen, bør der altid foretages en undersøgelse af tyktarmen, helst med en kikkertundersøgelse (koloskopi), eller eventuelt en røntgenundersøgelse for at udelukke svulstdannelse. Dette bør specielt foretages hos patienter over 40 år, også selvom patienten ikke forud for dannelsen af bylden har haft symptomer, der kunne tyde på en kræftsygdom. Der bør endvidere altid finde yderligere udredning sted, når en byld alene er behandlet med ultralydsvejledt drænanlæggelse, og en sådan udredning bør ske, når den akutte tilstand er bragt i ro.
Det var nævnets vurdering, at beskrivelsen af ultralydsscanningen talte for, at en sådan undersøgelse var relevant, idet scanning viste en tydelig blindtarm, der var fortykket ned mod tyktarmen, men i øvrigt velafgrænset, og at spidsen af blindtarmen havde et normalt udseende, et ultralydsfund, der kunne tyde på, at årsagen til bylddannelsen ikke var opstået i forbindelse med blindtarmsbetændelse og efterfølgende bristning af blindtarmen.
Nævnet fandt således, at der burde have været foretaget en direkte undersøgelse af patientens tyktarm enten i form af en kikkertundersøgelse eller en røntgenundersøgelse, specielt i betragtning af det langvarige forløb og det forhold, at der efter den første behandling af bylden ikke blev fundet tegn på en betændelsestilstand omkring blindtarmen, samt at han var uden feber eller ømhed, ligesom blodprøverne var uden tegn på betændelse.