Klage over komplikationer til mavesårsoperation, behandling med Ibobrufen og manglende overflytning til specialafdeling
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10275@2002-08-20/da
Indhold
Nævnet fandt, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at der blev ordineret Ibubrofen, idet patienten var meget smerteforpint og idet man skønnede, at patienten var bedst tjent med at få behandlet sine smerter, på trods af risiko for opblussen af mavesåret.
For så vidt angår klagen over at gangene til bugspytkirtlen og galdeblæren blev skåret over, fandt nævnet anledning til at kritisere den opererende læge, idet vedkommende havde et relativt beskedent erfaringsgrundlag på mavesækskirurgi, idet patienten få måneder tidligere havde haft et meget stort sår på tolvfingertarmen og idet risikoen for komplikationer var mindre ved en simpel opsyning af en tyndtarm til mavesækken.
For så vidt angår klagen over at patienten ikke tidligere blev overflyttet til et andet sygehus, fandt nævnet ikke anledning til kritik af lægerne på medicinsk afdeling, idet patienten ikke havde haft alvorlige komplikationer, som kraftig blødning og total aflukket mavesæk.
Videre fandt nævnet ikke anledning til at kritisere lægerne på kirurgisk afdeling, idet det var nævnets opfattelse, at afdelingen var i stand til påtage sig observationen af patienten efter operationen, så længe der ikke var tegn på komplikationer. Nævnet lagde vægt på, at der første opstod komplikationer i form af feber den 16. juli 2000, hvor patienten blev overflyttet til et andet sygehus.