Klage over forkert behandling af højre fodled
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/10291@2002-10-20/da
Indhold
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den opererende overlæge, idet han havde anvendt en anerkendt metode, og at operationen ifølge operationsbeskrivelsen blev udført på relevant vis. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlægen for at sikre sig at operationsresultatet var tilfredsstillende, havde ordineret en røntgenundersøgelse efter operationen inden patienten blev udskrevet. Det fremgik såle-des af journalen den 12. juli 2000, at overlægen under operationen fandt, at sammenhæftningen imellem de to underbensknogler (syndesmosen) også var bristet. Der blev påsat en tilbøjet rekonstruktionsskinne med i alt 6 skruer. Ifølge operationsbeskrivelsen blev det opnået god stilling af bruddet, og fodgaflen blev beskre-vet som stabil. Efter operationen blev den gipsskinne, der var lavet dagen i forvejen, på ny påsat. Nævnet oplyste, at ved en fodledsfraktur med fremaddrejning (pronationstype), er der almindeligvis indikation for fastgørelse af senehæftet mellem skinnebenet og lægbenet.
Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere de læger, som havde været involveret i behandlingen af patienten på hjemmehospitalet, idet nævnet fandt, at der blev foretaget en relevant vurdering og lagt en behandlings- og mobiliserings- plan efter anerkendte principper for denne type brud. Det var endvidere rele-vant, at patienten blev instrueret i genoptræning på det tidspunkt, hun blev.
Nævnet oplyste endvidere, at det er almindeligt at patienter efter fodledsbrud selv foretager genoptræning efter instruktion som den her givne.